Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Ozenstjerna. Streiftog i Jemtland og Herjedalen.
over hvilken skulde marscheres, blev han truffen ved Giet, og endte snart og uden
Pinsler sin nyligen begyndte hederlige Bane. " Armftldt sogte at forbedre Knorrings
Uheld, og at tåge Positionerne tilbage ved Prcestebakke, og dette lykkedes ham ved at
lade flere 1000 Mand rykke frem mod de faa hundrede Norske, som vare posterede
i Enningdalen, og for saadan Overmagt maatte vige. Hvad den norske Overgeneral
derom indberettede, findes i Budstikken No. 37 og 38 under 9de Juli 1808’).
Imidlertid endtes den svenske Armees Krigs-Operationer mod Norge af andre Aarsager.
Under en af de Skjermydsier og Forpostfegtninger, som i denne Tid forefaldt
mellem de svenske og norske Tropper, faldt Overadjutanten den haabefulde Grev Axel
Oxenstjerna ved Svinesund for et Skud af en norsk Iceger. Den Afstand, paa
hvilken han blev studt, viser de norske Icrgeres sikkre Haand og deres Riflers Godhed.
Hvor meget denne Inglings Dod beklagedes i Sverige, og hvor ncer den gik Over
generalen, viser dennes Brev til Adlersparre, dateret vestre Edet den 2den Juli 1808
som den svenske Udgiver ledsager med selgende Bemerkning: Denne med Hensyn
til Natur-Anlceg , Dannelse og Charakteer uomerket hcederlige Dngling syntes at
vcrre bestemt til sit Fedrelands Pryd og Wre; men endte sin Bane ligesaa sorgeligt
som hedersuldt." Armftldt kalder i Vvrigt i et af sine Vreve Oxenstjernas Dsd
et Mord, fordi Skuddet ester hans Sigende losnedes af en Jeger under Parlamen
teringen; for", siger han, blandt flere Officierer at udplukkc denne ene, ligesom
om det var bekjendt, at han var skabt til at holde Sveriges Fiender i Tomme."
Vist nok er det, at Nogle af de norske menige Jegere, iscrr blandt Bergenhuserne,
vare vanstelige saaledes at holde under Disciplin, at deres Forbittrelse jo stundom
utilborligen, stundom med en vis Grusomhed, tagdes for Dagen. Derover klagedes
ved flere Leiligbeder af de Svenske, og det kunde ikke benegtes af de Norske selv.
Men den Maade, hvorpaa denne Guerilla-Krig paa den svenske Grendse fortes i
adspredte Hobe, stundom Mand mod Mand og ikke i sluttede Geleder, gav ikke An
ledning til nogen streng Subordination. Derhos forles denne Krig fta Soldatens
Side ofte med et grusomt Had, hvis Ndbrud Officiererne stundom havde Vanstelighed
ved at holde i Tomme.
t
De samme Nummere af Budstikken, som forkyndte Nationen denne for vore
Tropper saa hcederlige Seier, havde ogsaa at fortelle om betydelige Bidrag a f
Levnetsmidler og Penge, som fra alle Egne af Landet tilstrommede General-Com
mandoen, deels til at vederqvcege vore lidende Landsmcend, deels til at pensionere de
Faldnes Efterladte, deels endog for at foroge Regjerings-Commissionens svage Midler
til Krigens Fortsettelse. Budstikkens Udgiver forherliger denne cedle Stemning i
Nationen, og opmuntrer til fremdeles at dove Virkningen af falske Rygter ved folgende
Tiltale til sine Lesere:
Bevar, o Norge ! fremdeles denne cedle Stemning, den herske med Samfunds-
Aand og Kraft, fta Vardo til Glommens Udlob ! Dine Sonner vcere Helte i Feldten,
Borgere i deres Arnesteder — trodser Fordomme, som I trodse Fienderne, laaner
ikke Oren til Rygter, som Vankundighed eller Fordom udsprede; fester Lid til dem,
som raade, oplyse og veilede Eder, og hvis redelige Anstrengelser fortjene Eders
Tillid, saa stulle vi naae det store Maal, hvortil vi Alle sigte: Fiendens forenede
Kraft stal vorde brudt af Eders Fjelde og Eders Mod. Og skulde et Folk, der saa
djerveligen veed at mode sine Fiender i Feldten, mangle Mod til at overvinde den
usleste, den foragteligste af alle. Fosteret af Vankundighed og Overtro, som falder
ved et Pust, og i vor Tidsalder neppe burde snige sig md i vore Ammestuer?
Sverger det, tappre Nordmend, at I ville felde Fordommene, som I selde Fien
derne, og Norge ftaaer fast, hevdet, hedret paa Naturens og Villiens Klippegrund."
’) Bilag No. 32.
2) See Bilag No. 33, M- og Noeder 111. 23.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
