Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grunde mod Indfald i Sverige. Napoleon i Spåmen. 155
til at oprette de til den Ende fornodne Magasiner. Han maatte stole paa at finde
disse Midler i Fiendens Land. Men dersom den almindelige Bemerkning er rigtig,
at den Fiende, der vil vente at gjore heldige Fremstriot i Sverige, maa selv med
bringe sit Material, saa gjceldte dette fornemmeligen om den Dccl af Sverige, hvori
Prindsen fiulde gjore Indfald. De forste Skridt paa Fiendens Bund lovede ingen
Overflod; thi fattige og udsuede Provindser ftodte til den norske Grcendse, og den
svenske General klagede over samme Mangel som den norske, endskjont Noden iblandt
menig Mand langt fta var saa stor i Sverige som i Norge. Den norske Armee
maatte altsaa slcebe med sig transportable Forraad af Levnetsmidler, indtil den ner
mede sig Sveriges rigere Egne, som laae fjernt fta den norske Grcendse. Men der
var ingen Rimelighet» for, at dette kunde skee uden at mode fast uovervindelige
Hindringer fra svenst Side. Den Håer, som Prinds Christian August kunde scette
i Bevegelse, uden at blotte Norge selv, var i Antal lidet storre end den svenske
paa norsk Grcendse, og var i den store Krigs Disciplin mindre ovet. Ved Siden af
den udstrevne Her havde Armfeldt organiseret et Landevcern, som af ham lcenge var
ovet, og hvis krigerske Holdning han l sine Breve berommer. Denne Forsterkning
havde Armfeldts Eftermand tildeels til sin Raadighed. Desuden laa General Toll
i Skaane med en betydelig Krigsmagt, som kunde ile Vesthceren til Hjcelp, og der
var allerede lovet den svenske General en betydelig Troppe-Afdeling derfra til Und
scrtning. Nnder disse Omstendigheder maatte den norske Overgeneral betragte et
Indfald i Sverige som betcrnkeligt, ligesom et saadant neppe havde vundet Nationens
Bifald, men snarere vilde have dcempet den patriotiske Lue. Fred var i Norge det
almindelige Onske, til den gamle Tingenes Tilstand stod endnu Nationens Hv, og
Ingen deelte den danske Regjerings sangvinske Forhaabninger om de store Fordele,
som Forbindelse med Rusland og Krigens Fortsettelse ved dets Side, kunde tilveie
bringe den danske Stat. Kun til Forsvar, ei til Erobring stod den almindelige
Attraa og Opmerksomhed.
Disse Grunde gjorde Prindsen gjeldende i Regjerings-Commissionen, og, under
støttet af Falsen, gik hans Mening igjennem, hvor utilboielige end Commisfionens
ovrige Medlemmer vare til at modsette sig deres Konges Villie. Deres Hoiagtelse
for Prindsen og deres Tillid til hans Feldtherre-Talent overvandt derhos enhver
anden Betragtning. Der er ikke mindste Anledning til at troe, at Prindsen skulde
have hentet Grunden til sit fredelige Forhold til Sverige fra Hensyn til Planer, hvis
Beskaffenhet» endnu ikke kunde vere ham bekjendt. I Folge den Nermelse, som fandt
Sted imellem begge Armeers Chefer, efterat Adlersparre havde faaet den vigtigste
Stemme i Vest-Armeens Krigsraad, vidste Prindsen vel, at der herstede Misnoie i
Sverige med dets Konge, men han havde neppe Anelse om, at hans egen Person
var indviklet i Planen Tydeligere vil dette vises i Historiens videre Fremstridt.
’) sDette kunde Prindsen saa meget mindre have, som neppe Nogen i Sverige selv tankte
dengang (Sommeren 1808) paa at dethronisere Kongen, endmindre paa at vcrlge
Prinds Christian til svenst Thionfelger. Det var fsrst seent paa Hssten, at en
Sammensvergelse begyndte at danne sig. og Prindsens Navn blev neppe ncrvnt i
Forbindelse hermed, fsrend ester Gustaf IVdes Arrestation.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
