Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Adolph landflygtig. Sverige ssgei Fred. 179
mindste Spor til at saadan Plan var lagt, og ester den noieste Opgave af hans
Formue kunde den ikke bringes hoiere end til 600,000 Rdlr. Banko, hvilket var en
mindre Tum end den, som hans Fader efterlod ham. Vi have ovenfor seet, at
Odselhed ikke kunde legges ham til Laft. Hans Formue forteredes snart i Üblandet,
eller den formindftedes formedelst mangehaande Omstcrndigheder, og han kom siden i
trange Kaar, da hans Appanage blev tilbageholdt. Da han senere hen, under sit
antagne Navn Gustavson, lod i Aaret 182^l legge paa det norste Etorthings Bord
en Ansogning om at blive naturalisere! som norsk Borger, angav han sin Formue
til omtrent 30,000 Rdlr. Banko.
Om Stedet, hvorhen den afsatte Konge skulde forvises, var der adskillige
Tvivlsmaal. Til hans trofaste Allierede, England, kunde det ikke tillades ham at
stytte sin Stav, da derved gaves denne erklerede endnu ikke ydmygedc Fiende af det
nu herskende politiske System i Europa alt for store Midler iboende til en übeleilig
Indblanding i Fastlandets Anliggender. Danmark og Nord-Tydskland vare ogsaa for
ncer den Trone, hvorfra han var nedstsdt, selv om hans fiendtlige Tindelag mod det
forftc Land havde tilladt ham der at velge sit Ophold’). Endnu mindre kunde
Frankrige anvises ham som Opholdsted, da den politiske Grille, der grcrndsede til
Afsindighed, som havde gjort ham i sine egne Oine til det faldne Dynasties afniegtige
Forsvarer mod den nye franske Regjering, maatte gjore ham enhver Forbindelse med
Keiser Napoleon forhadt. Saaledes valgte han Schweitz, saa mange Flygtningers
og omvandrende Stormcrnds Tilftugt, til sin Residents. I sit Exil trostede han sig
fremdeles med religiose Svermerier, og i denne Stemning lagde han endog Planen
til en Reise til det forjettede Land, som han dog opgav i et af de underlige Luner,
der ofte ledede denne besynderlige Mands Handlinger. Nordens Opmerlsombcd bort
vendtes snart fra hans Personlighet»; thi han csterlod fig i Sverige kun faa deel
tagende Venner, ikke engang nogen hoi Grad af Medlidenhed med hans ulykkelige
Skjebne, og det nye Dynasti i Sverige havde saaledes lidet at frygte af den bortviste
og snart glemte Konges Bestrebelser for at beve sig eller sin Son paa Thronen,
ligesom han og syntes i Üblandet ikke dertil at have sat sin Hu, endskjont han
nermede sig Fosterlandet ved en paasolgende Forandring i det svenske Dynasti.
Fjerde Capitel.
stor Wngstclse ventedes i Sverige paa det Indtryk, som denne Rcgjerings
forandring vilde gjore paa de udenrigske Magter, som deri kunde have nogen Interesse,
og det kan ikke negtes, at hvad der var steet tjente til at redde Sverige fru Under
gang, og give det, fkjont svekket og lemlestet, igjen en fast politisk Stilling iblandt
de nordiske Stater. Revolutionen i Sverige kunde ikle i Hovedsagen forstyrre Rus
lands Erobringsplaner — Finland var og blev tabt; men Ruslands og Danmarks
’) Nogle Forssg, som Gustav Adolph fcnere hcn gjerbe paa at gaa ooer til England
meb Skibsleiligbcd, hindredcs af svenske Emiosaircr, som det var paa lagt at l’olde Vie
mcd hans Foretagender. [S?an opholdt jtg dog t England i henved 4 Maaneder i
Vinteren 1810—1811, og 1811 en Tid i Tenningen; SdjinfekSSergnianS Hinnen VI.
289—295. Sammesteds V. 317—41, 373-77, VI. 285—318, 382—94 findes Ef-
terretniuger om den afsatte Konges senere Skjebne.^
) [3fr. herom Sckinkel-Bergman V. 43—46, 48—49, 51—55, 96—127.]
12*
Sveriges Forhold til Üblandet ester Rcuolutioncn^).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
