Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Freden til Fredenkshamn. Forholdet til Danmark. 181
Brev meget bestedent udbad sig Tilladelse til at lyksnste ham til Finlands Erobring.
I samme Brev meddeler han fin keiserlige Ven, at han havde stuttet Fred med
Keiseren as Osterrige, og smigrer sig med, at det Maadehold, som han ved denne
Leilighet» havde viist, vilde vcere Keiseren as Rusland behageligt. Fra den Kant
havde Sverige saaledes ingen Hjelp at vente til Gjenvindelsen as sin tabte Provinds.
Ligesaalidt kunde det stole paa Napoleons Hjelp til den skandinaviske Halvses For
ening, hvortil der i det svenske Kabinet allerede i dette Aars Lov tagdes Plan.
Napoleons Rctfcerdighedsfolelse tillod ham ei at fremme Norges Forening med Sverige
uden tilstrekkelig Erstatning for Danmark, og denne var under den nerverende politiske
Gjcering ei let at finde. Det blev saaledes ved nogle dunkle Udtryk af enkelte
stanste Ministre, som hentydede paa, at Frankrige ei alvorligen vilde modsette sig
den skandinaviske Halvoes Forbindelse, naar den kunde stee uden at stade en For
bundsven. Forgjceves kaftede i denne Henseende den nye svenske Regjering sig i Frank
riges Arme. Den naaede ikke sit Maal ; hvad der var tabt kunde ikke meer vindes tilbage.
Rusland havde vist nok begyndt denne Krig under Skin af at ville tvinge
Sverige til at slutte fig til Fastlandets Politik mod England; men i Grunden for
at foie Finland til den russiske Landmasse. Det havde nu virkeligen erobret Finland,
og dette Bytte vilde det paa ingen Maade lade sig rive af Hcrnderne. For Rusland
var derfor Gustav Adolvhs Afscettelse ingenlunde velkommen; thi det forte lettere
Krigen med Sverige, saalcenge dette Rige ftyredes af en egensindig og lidet elsket
Konge, der ikke vidste at benytte et kjekt Folks Tapverhed og patriotiske Opofrelser
til Fedrelandets Frelse. Da derfor den nye svenske Regjering «armede sig Hoffet
i Petersborg med Forslag til Forlig, ncrgtede det at samtykke i andre Fredsbctingelser
end dem, der havde Finlands Indlemmelse i det russiske Rige og Sveriges Til
tredelse til Continental-Systemet mod England som Grundvold. Da nu Sverige
vcrgrede sig ved at opofre en saa vigtig Deel af Riget, ftrend alt Haab ved egen
Kraft og fremmed Megling at bevare det var tabt, fortsattes Krigen, vel med for
stjelligt Held og uden Skam for Sveriges Krigerheder, men stedse med afgjort
Overmagt vaa Ruslands Side. Forst da Sverige underkastede sig den haarde Be
tingelse, sluttedes Freden omsider i Fredrikshamn , og Sverige satte sit Haab til
Rigets Forstyrrelse mod Vesten. Med Hensyn til det sidste Punkt viiste Rusland
sig snart foieligere end Frankrige. Det kostede den russiske Politik paa den Tid
Intet at stifte Farve, naar Fordeel derved kunde opnaaes. Allerede under Freds-
Underhandlingerne i Fredrikshamn viiste de russiske Udsendinger sig koldere mod de
danske, og Alopeus lod Formanden for dem vide, at Danmark gjorde vel i ei at
afbryde Fredsverket med Sveriges. Den russiske Minister Romanzow erklerede
endog underhaanden den svenske, at Rusland, efterat det havde opnaaet en fredelig
Tilstand med Sverige, skulde Intet have imod at dette udvidede sine Grendser paa
en anden Kant. Fra den Tid begyndte Sverige alvorligen at forberede Skridt, som
hensigtsmessigen kunde fremme den skandinaviske Halvoes Forenings).
’) I en Depefdje fra Baron Stedmgk i Adlersparres Handlingar IV. 107, dateret 15be
Ottober 1809, ftger Batt, at de Danske ere fortrydelige over, at de Svenske nyde en
ftørre Frihed end be, og ttlføter ttllige »at den russiske ©efanbt Alopaeus {)at»be erflæret,
at bet ei var klogt af det danske Hof at gjsre unyttige Hindringer for sin Fredsslutning
med os, og at Rusland visseligen ei videre vilde tåge sig af den @ag." [3fr.
Schinkel-Beraman V. 122—
2) I et Brev fra ©totf&olm af 29be August 1809 skriver Wctterstedt til Adlersparre:
Mcerkva>rd!gt er at Grev Romanzow — t Felge hvad en i Forgaars ankommen
Coureers Devescher omtale — har sagt til Baron Stedmgk: Chaque pays a ses
époques ; si la Suéde trouveroit occasion dans Pavenue de faire ses nsAooi»,-
tiong d’un kmtre cot« comme nouB s,vonB fait du este de la Finlande, nouB
ne pouvons certainement pas nous y opposer. H. S. Stedmgk har faaet Be-
faling at tale rioget om denne Mring, men med Forsigtighed fele sig for, om dette
vil sige noget meer end en almindelig Hsfligheds-Pbrase, for at troste os over vort
Tab." [3fr. Schinkel-Bergman V. 118—123.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
