Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Platens Bestrebelser. Stemningen i Norge. 201
übekjendt for de fleste af vore nu levende Landsmcend, naar den ikke var bragt for
Lyset i den Brevvexling, som han derom forte med Adlersparre, og findes indfort i
det af os ofte citerede Vcerk’). Til den Egn, hvor Forfatteren boer, naacde ikkc
engang Rygtet om Gcchns hemmelige Virksomhed.
Af langt storre Betydenhed var Grev fta Baroni Platens hemmelige Understøttelse
af denne Plan, og naar den ikke allerede den Gang kom til sterre Modenhed, da
skyldtes dettc en pwdselig Forandring i Danmarks Politik og uventede uforndseede
Omstcendigheder, som fremledte en blomstrende Handelsvirksomhet» midt under en bitter
Krigstilstand og Fiendens voldsomme Adfcrrd paa Orlogsvei. Grev Platens Aand
tillod ikke Anvendelsen af smaa Midler, naar han sigtede til et stort Maal, og ogsaa
ved denne Leilighet» gik Maalestokken for hans bcvcegende Kraft til at bevirke Nordens
Forening i det Store. I fit Brev til Adlersparre tilbyder han mange hundrede Tusinder
til at fremme det store Maal, og lover at scrttc sin rige Families og sin egen Formue
i Bevagelse for at understotte disse Planer, og forebygge hans Agenters mulige
Undergang under disse vanskelige og indviklede forberedende Underhandlinger. Men
Penge var ikke hans eneste, ikke hans vigtigste Vehikel til Understottelse af det dristige
Vcrrk. Langt mere stolede han paa Grev Wedels Understottelse, som i visse Hen
seender deelte politiske Anskuelser med Platen, og betragtede med ham den skandinaviske
Halvoes Forening som Nordens Frelse mod Ruslands og Danmarks fordervelige
Planer, der sigtede til Intet mindre end det gamle Svearigcs Oplosning og Eon
derlemmelse^). Platen vidstc, at alt det Guld, Everige kunde reise, her Intet vilde
virke; han vidste, at forgyldte Rcrnker vilde bortstroemmc den norske Hcrdcrsmand
fra enhver venlig Underhandling, og han sogte her at bane Veien gjennem solidcre,
crdlere, paa Nordens heldige politiske Stilling grundcde Midler. Der er saaledcs
ikke mindste Spor til, at det Guld, som tilbodcs Adlcrsparrc i hiint Brev, er bleven
anvendt, og det lader til som disse svenske Herrer selv have overbeviist sig om Umu
ligheden af at bringe Barket ved Penge ellcr Bestikkelser til det tilfigtcde Endcmaal.
Der findes vist not i de Documenter, som ere givne Offentlighedcn til Priis, at
nogle enkelte smaa Summer, nu og da nogle enkelte Tender Korn, ophcrngtes som
Lokkemat» for Hungersnoden og Mangelen; men disse Midler svcrvedc stedfe i den
lavere Ephcrre, og denne Fristelse hverken bodes eller modtoges af Mcend, der havde
nogensomhelst bctydningsfuld Stilling i Staten. Hun norske Hcrdersmand blev
derhoS ved indtrufne Omstcrndigheder ledet til forandrede politiske Anskuelser, og til
for tiden at bortfjerne Tanken om den skandinaviske Halvoes Forening. Da Danmark
forandrede sin Politik, aabnede et fredeligt Handclssamqvem med Fienden, og ncrrmede
fig Sverige ved billige Fredstilbud, stede en saadan Forandring i Norges Stilling
i det Hele, at der ingen Nodvcndighcd var forhaanden til de forenede Rigers
Skilsmisse").
’) Disse Gahns Brevc meddeles i Oversettelse i Bilag No. 49 a—f.
s) sHvorvidt Ideen om Norges Forening mcb Sverige som Redning mod Nliolands
©ttermagt førfl er opjkact bos Plate» eller hos 21blcrfparre, er maajfec cndnu tvivlsomt;
i Shtguft 1810 kube Platen opgjort en fnldstcendig politisk Plan stiykt i Schinkcls
Minnen VI. 324—327), mebeiiå C. 2lbferfparre i 1809 och 1810 111. 216 anforct
et Brev fra Carl loban til w. Adlersparre, hvorcftcr denne fsrst stal have vakt denne
Tanke hos ham. Nimeligviis er den undfangc» uitber fcrlles Paavirkuing^
3) Baron Platens Brcve til Adlersparre i denne Anledning sindcs i Bilag 50. [@n
svensk Übfenbing af heist ftiittlfcm 6l)arafteer, Carl Mandcrfcldt (egentlig Ing-
mann), der paa denne Tid kaldtcs Landraad, og som bctragtede fig selv som dansk
Undersaat siden sit Ophold i Norge i forrige Aarhnndrcde, ligesom han oppebar Pension
af Danmark, var benyttet af General 3trntfclbt i limi 1808 i en Misfion til Prinds
Christian. Hvad Planer Armfeldt og han hermed havde havt, er endnu uklart; thi
de derom i Norske Samlinger 11. 191—195 trykte Brcve give neppe fuld Oplysning.
Ogfaa i 1809 maa Mandcrfcldt have drevet sit Spil i Norge, men Carl XIII demen-
terede ham aldeles, "saameget mere som ban bar vcrnt dsmt ber (i Sverige) for
aabenbart Tyveri" ; Bilag No. 48 d.J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
