Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob Aalls Grev til Prinds Christian. 209
og dens Rcrdsomhed stiger formedelst en mislig Host og de morke Udsigter til at skaffe
Korn fra Danmark. Hvad der almindeligm ansees for en Indgang til Landets Frelse
har, ester min Formening, fra Begyudelscn af ikke den foronskede Virkning. For
Oieblikket opnaaes ikke derved det forhaabede Giemcd. De samme formuende Mcrnd,
som afvigte Aar anvendte deres disponible Formue til Landets Providering, have i
Aar langt andre Hensigter. Vcqvemme Kornskibe seile vester ud, fjernt fra de Mar
keder, hvorfra Korn hentes. De udtomme Landets Provisioner og borttage den Rest
af Mandftal’, der endnu ester saa mange Renselser maatte vcrre tilbage. Eaaledes
findes visseligen ikke saa mange Kornskibe paa vore Kyster i Aar som forrige Host,
og Landets Trang er der almindcligere.
Under disse Omstcrndigheder og sorgelige Udsigter er Nationens Krav paa
Regjeringens kraftfuldc Medvirkning til Landets Frelse vist retfterdig og billig. Det
er vist ikke klogt at drive Borgeren saa vidt, at han mindes om sine Rettighedcr
som Menneske; og Hungersnod bereder Oplosning af alle borgerlige Forbindelser.
Men den Hjcrlp, som skal komme, maa komme snart og maa kunne benyttes udcn
Kunstgreb og Vanffeligheder. Aaret boier sig mod Vinteren, og der levnes neppe
mere Tid end der bchoves for at gaae directe til Danmark for at hente Korn. Det
varer lcrnge inden saadanne Handclsmcrnd, som ikke have vcerct vante at bane sig
Veien til Handel gjenncm Krogvcie, kunne finde Vei i den Labyrint, som nu om
stunder leder til Handelssamqvem. Den Hjelp, som loves os gjennem neutrale
Magters Skibc, er usikker, kostbar og opfyldcr ikke den overhengende Nodvcndigheds
og Elendigheds Bud.
Den dansse Regjerings forandrede og formildede Fremfcrrd mod vore Fiender,
som umolesterede svomme paa Havet, har endnu ikke frembragt nogen Forandring i
disses aarvaagne Paavassenhed paa den mindste Baad, som henter Kornvarer fra
Danmark. Dagligen forferdes vi endnu ved Efterrctningen om voldsomme Angreb
paa Landsmends Skibe og Ladninger. Har den danske Regjerings Idmygelse Intet
stugtet, eller have vore Fiender andre Planer, hvis Udforclse tilskynder dem til denne
systematiske Grusomhed? Ester min individuelle Overbeviisning er der altsaa ingen
anden Redning tilbage for det ulykkelige, udhungrede og udplyndrede Norge end en
direete Tilladelse fra vore Fiender til at maatte hente Korn fta Danmark uden Molest
af fiendtlige Krydsere. Men i det jeg indseer Nodvendigheden heraf, forbinder jeg
dermed det inderlige Onske, at dette kunde bevirkes uden voldsomme Midler. Saa
meget jeg end foler, at den norske Nation har mange grundede Klagemaal at nedlcrgge
for den danske Trone, saa troer jeg dog at ssylde Sandheden den Tilstaaelse, at
Norge i det henrundne Eeculum fandt sig lykkeligt under det danske Ecepter. Bonde
og Almuesmand udgjor den storste Sum af Landets Mandtal, og hvo ncegter at
disse have vcrret i Besiddelse af en Fribed, og nydt en Lyksalighed, som er sjelden
i Europa? Hvo var vel friere og mindre beskattet end den norske Bonde, og ud
springer ikke hver den Viderverdighet», hvormed han kjcrmper, enten fra ham selv
eller fra Skjebnens üboielige Bestemmelse? Af den Aarsag hersker der en rolig Ved
hengenhed ved den danske Regjering i Bondens Sjel, og blandt Almue og Bonde
skulle ikke let findes Misfornoiede. Det forekommer mig voveligt at ombytte en
Forfatning som vor med nogen anden, som vi ikke kjende. Jeg kan ikke gjore mig
Begrcb om en Forening med et Land, uden tillige at tenke mig, at Landets For
fatning tidligen eller sildigen blev liig det mcrgtigere Riges, hvormed det forenedes.
Det kan ikke tenkes, at Broderlandct lenge vilde vcere Vidne til den storre Lyksalighed,
frembragt ved Fritagelse fra mange Byrder og borgerlige Indssrenkninger, uden at
kreve Byrderncs lige Fordeling og forholdsmessig Medvirkning til fcelles Bedste.
Snart vilde den norske frie Bonde blive til en Trel, og Ovlysningen fordunkles ved
Fribedcns Tab. Kun Magten kan i vore Dage borge for Etatsforfatningens Urokkelig!, ed.
Undcrtvingelst er Svaghedens Lod. De meest glimrende Lovter ere mestendeels’ ssuffende
Ovcrtalelsesmidler, og glemmes saa faare Hensigten er opnaaet. Jeg kan derfor ikke
%m CSrinWiwr. 1 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
