Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark tilbyder Sverige Fred. Fred i lonksping. 215
Danmarf tydeligcn, at be store Planer, som han med fine Alliercde havde lagt til
Sveriges Undertrykkelse, ikke mere kunde udforcs, da de hver for fig sluttede Fred
med Sverige saaledes som egen Interesse bod, uden at tåge mindfte Hensyn paa
Danmarf. Og dette Rige, isolcret fra sine Forbundsftcrnder , var i Sandhed for
svagt til at understotte sin Fordring paa Grcendscudvidelst, og kunde heller ikke gjore
den gjcrldende ved nogeu Birfcligen gjort Erobring. De førjte Skridt til Fred stede
saalcdes fra Danmarks Side, og det saa pludseligen, og med saa meget Maadchold
meb Hensyn til Fredsbetingelftrne , at be opvakte det svenske Kabinets Forundring,
for ei at sige |»aan. Sverige var meer ligcgtjlbigt for de Skridt, som Danmark
vilde gjore, efterat bet selv havde tilftcdsstillet sine mcrgtigstc Fiender. Det kunde
derfor nn antage en I;øt Tone i fine Fredsunderhandlinger med Danmark, ligesom
det svcnsse Hof havde ftlt sig krcrnket ved det danske Hofs Adfcrrd under de senere
i Sverige indtrufne Begivenheder.
Da Tronforandringen t Sverige lykkeligen var tilveiebragt, forftmtc ikke det
svenske Hof at meddele det danske samme, og havdc dcrhos yttret Anste om Freds
Oprettclsc mellem begge Parter. Kongen as Danmarks forste Folclse ved denne
uventede Gfterrctnuig var Harme over den voldsomme Haand, som var lagt paa hans
kongelige Fcrttcr’), ligesom den hele Begivenhet» gjorde et Ekaar i Danmarks Udvi
dclsesplancr paa Sveriges Bekostning. Det danske Hof yttrede saalcdes ingen Deel
tagelse for denne Katastrophe, og svarede ikke paa den gjorte Meddelelse. Det var
aabcnbart dets Hensigt at udscette fine Beslutninger i den Henseende, indtil det havde
crfaret sine Allicredes Tanker, og hvorledes disse vildc tee sig under denne Tingenes
Forandring. Den banffe Konges Udscrttelse og Taushet» var derfor naturlig. Sverige
gjcngjcrldte denne Kulde fra Danmarks Side, og da det valgte fin Fiendcs Ovcr
gcncral i Norge til Tronfolger i Sverige, gjorde det Danmark derom ingen Med
delelse. Imidlertid lykkedes det Sverige at bevirke en fredelig Tilstand med sin
Hovedfiende. Underhandlingene i Fredcrikshamn med Rusland lovede en snart fore
ftaaenbe Fred-Afslutning med dette Rige, og i Folge Keiser Alexanders davcrrcnde
Forhold til Napoleon, maatte ogsaa denne lede til Fred med Frankrige. Den stanste
Keisers Opmcrrksomhed var dcsudcn paa ben Tid henvendt paa ganske andre politiske
Gjenstandc end paa sit Forhold til Sverige, som han lempede ester den russiske
Keisers Onste. Danmark bcgyndte saalcdcs at ftygte for at blive den Tabende i
Stedet for ben Vindende ved denne Krig; thi Rusland lod, som sagt, ikke til at
tåge mindstc Hensyn tit Danmarks Interesse, men kun at sorge for sin egen i sine
Fredsunderhandlinger med Sverige"). Derhos frygtcde den danske Konge for be
hemmelige Bevcrgelscr i Sverige, og tildeels i Norge, som gik ud paa den skandi
naviske Halvoes Forening. Danmark var saalcdes tilfreds med at ende Krigen uden
Offer af egne Landstrcekningcr, opgav alle fine Udvidelsesplaner, og den danske uden
landstc Minister Bernstorff aabnede en Brevvexling med den svenske Minister for be
udenlandstc Anliggender, Engcstrom, hvori Danmark foreslog Sverige en Fred, hvis
Betingelser skulde grundes paa status ante boiium^).
Frcdsunderhandlingen aabnedes imidlertid ikke ien venskabclig Tone. Vernstorss
’) Nysstct talte om et Kraftndtryk ved denne Lcilighcd af Frcdcrik den Vite. som hen-
tndcdepaa bans Utilbsiclighed til at indlade sig med oprsrstc Undcrsaattcr og Voldsmcend.
’) I See herom Carl XIII’s Brev til Adlerspane i Bilag No. 48, I, hvorefter den danske
Minister i St. Petersborg Baron Blome havde uidfimdct sig i Fredcrikshamn, for at
deeltage i Frcdsnndcchandlingcrnc, men — til Tak for Danmarks Trofasthet» — blev
afviist af Grev Nomanzow, den samme rnssistc Diplomat, til hvem den forblindede
Frcderik VI. havde übetinget Tillid. (Wcgencr, Actm. Bidrag I. 348: jfr. Schinlcl-
Bergman V. 118, 123.^
") Bernstorffs og Engestrsms Brevvexliug findes i Bilag 55, Engestrems Brevvexling
mev Adlersparrc og med Bernstorff findes i Bilag 54 og Engestrsms Brev til den
stanste Minister i Kjobenhavn, Didelot, i samme Anledning findes i Bilag 55 e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
