Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bringer N^rgc ftovc Fordele: 217
Ellevte Capitcl.
rtrcitcc-fartcn.
stede cndnu om Hosten en stor Forandring i Norge formedelst
den saa kaldte Licence-Fart, og en ny og glimrende Handclsepoke bcgyndtc for de
norske Trelasthandlere. Aldrig have nogensinde Fragterne for Trelastdragerc steget
til den Hoide, og aldrig er Trelasten i England forholdsmessige!: blcvcn bedre betalt
end i denne Host. Den norffe Trelast begjercdes mccr i England end nogensinde,
og de Omstendigheter, som siden nedtrykte dens Priser, viste sig kun i det Fjerne.
Trcrlasttolden var ilke saa trykkende hoi, og Canadas Tommer oversvommcde endnu
ikke i den Orad som senere hen det engelske Trelastmarkcd, endskjont England under
det lange Savn af nordisk Tommer havdc begyndt dermed at gjore fig fortrolig!.
Hverken fra Sverige over Gotheborg eller fra de finstc Havne vare cndnu de store
Masser losncde, som siden saa meget nedsatte det norske Tommer. Norge havde
dcngang for sig alle irske og engelske Havne, der krevede norsk Tommer, medcns
senere hen den ene Havn ester den anden lukkcdes for norske Trelastdragere formedelst
det amerikanske i Prisen langt billigere Tommers Concurrents. Da Farten aabnedes
i September Maancd 1809, betaltcs en uhyre Fragt, som udgjorde over det sdob
belte af den nu gangbare; thi for de forstc oversendte Ladninger betaltes indtil 6 a
8 Pund Sterl. for 100 beregnede Bord. Det var saalcdes ikke usedvanligt, at
nogle faa Neiser paa England lagde Skibets Verdi i Redernes Kasse, og ikke desto
mindre havde Trelasthandlerne sit gode Udbytte af den solgte Ladning. Men denne
gyldne Periode vårede vist nok ikke lenge.
Imidlertid stceg ikke Skibenes Verdi til den Hoide, som under saadanne Om
stendighcder skulde vere at vente. Pengenes Verd bcgyndte paa den Tid sterkt at
synke, og den forverrede Cours forhoiede ikke lidet Udstibernes og Skibsrcdcrncs
nominelle Fordecl. Men i Almindelighed havde man cndnu ikke tabt Crediten for
denne lost, udcn sikker Basis, omflagrendc Pengemasse. Man var saa vant til at
betragte sin Rigsdaler som en reel Verdi, at man ikke kunde tro den nedsat til
nogle Skilling. Det var forst naar Overdaadighedsvarcr eller Huusholdningcns Til
legsartiklcr, der i de forste Krigens Aar forteredes i en langt ringerc Mengde end
for og siden, indbragtcs i Landet, at man solte den uhyre Forskjcl mcllem rede Solv
og det verdilosc Papir. Vore indenlandskc Producters Navneverdi var cndnu ikke
stegen i Forhold til de forverrede Penge. Kornets Priis gik vist nok efterhaanden
sterkt i Vciret, men Aarsagcn var ei alene at tilskrive Coursforverringen, men hid
rorte deels fta de med Afhentelsen forbundne Farer og Omkostninger, deels fra den
danske Megjerings ovenfor omtalte Foranstaltninger ved Indkjobet, og mindre Omhu
ved Magasinering og Fordeling. Vore ovrigc indcnlandske Producter vare langt fta
stegne i det Forhold, hvori Papirpengene vare faldne. Jernets Priis f. Ex. var,
endog i nomincl Verdi, omtrent den samme som for Krigen, Lonningerne i Almin
delighed saa godt som «forandrede; de smaa indenlandfie Husholdningsartikler gik
md i Kjokkenct til lidct forandrede Priser, og de fleste Eiendomme gik i de forste
Krigens Aar endnn fra Haand til Haand i Landets daverende Pengeverdier til
Priser, der ikke vare merkeligen hoiere end de, der gjaldt da vore Penge endnu vare
bedre. Den Indflydelse, som Coursforandringen har paa indenlandske Varepriser,
Lonninger, Haandverkeres og Dagarbeideres Sold, viser sig ikke pludseligcn hverkm
ien opgaaende eller ncdgaaende Tilstand. De slette Penge gjelde sedvanlige,: i det
indcnlandste ForbrUg under Coursforverringen lenge som gode, ligesom gode betales
’) Ovenfor S. 213, 9de Capitel i Slutningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
