Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Trettende Capitel.
228
Nordften vnmlede af fiendtlige Krydsere, havde Norge i en hoiere Grad end nogen
sinde tilforn folt Savnet af dette Oplysningsinstitut; men lammede Velftandskrcrfter
og physiske Mangler havde aflcdet Opmcerksomhcden fra enhver Gjenstand for Forbe
dring i den Dccl af Landets Stilling, som ikke umiddelbart tjente til at afhjcelpe
Sieblikkets Nod. Men Onsket boede stiltiende i hver fcedrelandsksindet Nordmands
Barm, og endnu var den patriotiske Varme i frist Minde, hvormed saa mange hen
farne Landsmcend mod Slutningen af det henrundne Eeculum havde bragt Sagen
paa Bane. De skrevne Ord og den kraftige Tale ledede dengang ikke til Maalet;
men hine Hcedersmcends fcrdrelandske Sind havde forplantet sig til deres Efterkom
mere, og der behovedes kun en Gnist, udsprungen af deres Aand, som havde vceret
Universitetets Talsmcend, for paa ny at reise den patriotiske Lue. Neppe var derfor
den nye Virksomhed opvakt. Livets Physiske Sorger mestendeels overvundne, og vore
Trcelastdragere igjen indledte paa en gylden Bane, for dette Nationens Onske hcevede
sig med en Kraft, som ingen Tilbageviisning meer taalte. Denne Gang sattes saa
store Midler i Bevcrgelse, Nationens Begjcrring Malte sig i saa kraftige Toner, saa
store Substriptionssummer tagdes ved Onstets Side, at den dansse Konge, hvis Sind
var Norge i Kjcerlighed hengivet, maatte finde det betcenkeligt lcengere at udscette
Opfyldelsen af et saa billigt og fromt Bnske. De Begivenheder, som vare indtrufne,
gjorde desuden Danmarks Konge tvivlsom om Nordmcrndenes Hengivenhed, og han
benyttede gjerne en Anledning til at knytte det norske Folk til dets Konge ved en
Velgjerning, som blot syntes at bestaae i en forsigtig og hensigtssvarende Anvendelse
af de Midler, der tilbodes og frembares af Norge selv , thi af de substriberede Sum
mer kunde ikke alene Grundstenen lcrgges til Universitetet, men en stor Dccl af Byg
ningen opfores.
Der kunde vansteligen gives et beqvemmere Tidspunkt til at grundlcegge et Na
tionalinstitut af den Vigtighed, som et Universitet, end det ncrrvcerende. Et fcrdre
landsk Sind, virksomt i cedel Daad og uegennyttige Opofrelser af alle Slags, havde
gjort sig gjceldendc under den korte svenske Krig, og neppe har den fcedrelandske
Aand, siden Carl den Xll^s Indfald i Norge, gaaet igjennem Nationen i en renere
Skikkelse, eller Folket viist sig meer deeltagende for Fcedrelandets Anliggender end da.
Denne Stemning var endnu den herskende, og kunde med Lcthed benyttes i hvilken
somhelst crdel Retning til Fcedrelandets Gavn. Derhos havde Folkets Tcenkemaade
og offentlige Ittring tagct en friere Retning. Norge var i mange Henseender under
Krigen bleven overladt til sin egen Skjebne, og den forstandigere Deel af Nationen
havde vcennet fig til med storre Frimodighed end for at yttre sig om Statsanliggender,
fordi Udtrykkene henvendtes til Medlemmerne af den norske Regjering, som vare simple
i deres Vcestn og tilgjengelige for frie Mringer. Der havde desuden dannet sig et
Samfund i Landet, som tiltog sig Ret til at give sin Stemme i vigtige Anliggender,
som havde forenet sig til Planer, der ansaaes velgjorende for Fcedrelandet, og som i
sin Ncrrmelse til Statsstyrelscn havde i en vis Grad tilsidesat et uindstrcenket Mon
arkies Former. Te ncrrvcrrende Supplicanter tilftiedc saaledes frimodige Wtringer
til store Matmalier til Vcerkets Udforelse; og det blev ligesom en Nodvendighed for
begge Rigers Konge at tåge Hensyn til begge Dele. Endeligen aabnede fig nu for
Landets vigtigste Handelsmcend et fordeelagtigt Tidspunkt, der lovede saa store Ind
tcegter, at et Offer paa Fcedrelandets Alter vilde falde lettere end tilforn. Disse
sammenstodende Omstccndigheder fremmede det store Vcerk, og ligesom Tidspunktet var
beqvemt til derpaa at lcegge Haand, saa stede Vcrrkets Fuldbyrdelse just da det for
Fcedrelandet havde den hoieste Vcerd. Den Vcrgt, som lcrgges paa disse Omstcendig
heder, har dog ingenlunde til Hensigt at formindste den Vcrrd, som maa gives Fre
derik den Vl"s kongelige Beredvillighed til at gaae Folkets Bnsker i Mode, der
satte Kronen paa Mtringen af hans faderlige Sindelag for Norge, og knyttede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
