Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kronvrinds <sarl Augusts Cpholb i Sverige. 235
Sc|teubc Capitel.
Kronprinds Carl Augusts Dsd’).
ilcppe var Sveriges indvortes og udvortes Statsforbold I’ levne ordnede, og
dets politiske Held i Fremtiden grnndfcrstet paa store Forhaabninger, for en ny Ulyk
kesbegivenhcd indtraf, som truede at omstyrte den til almindelig Held og Tilfredshet»
sammensatte Statsbygning. Sveriges Kronvrinds synes, siden hans Indtrcrdelse i
sin ophoicde Stilling, ikke at have levet glade Dage i Sverige, og hans tilsynela
dende blomstrende Snndhed og stcrrke Conftitution at vcerc blcven i hoi Grad for>
mindffct og svcrkket"). Formedelst sit aabne og naturlige Vcrsen, sin Fromhed og
Hjertensgodhed, og sin venlige Tone mod Alle, der naermcde sig baus Person, hvor
stor en Asstand der end var i Henseende til Livets udvortcs uvesentlige Forhold, blev
han snart elsket og agtet af den storrc og bedre Dccl af Nationcn. Han blev Fol
kets Ven, og viistc sig aldrig uden at have modtaget Beviser paa, hvor meget han
havde vundet dets Kjoerlighcd og Tceltagelse. Iscer havdc han ved hiint simple og
clslvcrrdigc Vcrscn draget Meningmand og den store Bondeklasse til sig, der’ i ham
saae et Voern mod det Tryk, som forcrldede Feudalindretningcr endnu lagde paa den
ringere Landmand; de uadeligc Stcrnder betragtede ham som en simpel og oedel Fol
kets Mand, der vilde trcede i Skranke mod Sveriges Adelsaristokrati. Prindsens
Simpelhed og Tarvelighed viiste sig i alle hans Forbold, og i den Henseende havde
hans ophoiedc Stilling ingen Indftydelse paa ham. Disse ftgenstaber fulgte ham
til Sveriges. Han havde saaledes ogsaa i den store næringsdrivende og handlende
Borgerklasse oprigtige Tilhcrngere, og modtog derpaa ved festlige Anledninger under
jublende Glcedcsyttringer veltalende Beviser. Paa dette Vorgcrlivets Trin Pleie Kjoer
lighedens og Agtelsens Udbrud at berre Sandhedens og Oprigtighedens Prceg, og
deu oste ufrivillige Dttring deraf giver Beviser paa deu almindelige Stemnings).
Det er saaledes upaatvivleligt, at Kronprinds Carl August vilde verre bleven Fol
kets Afgud i Sverige, ligesom Prinds Christian August havdc vcerct d>t i Norge,
’) [Om hans Qphoid i Sverige og Tsd håves udforligere Esterretninger i 2U>(erfparvcs
1809 cd) 1810, 2ben >,’^ 3bic £cef, i ©djt’nJefc93ergjiiawB Minne», V. 4b« Kapitel:
Ipsen, Chr. August 184 ff. jfr. Tkill.-M^az. 1847 3. 158 ff.]
-) Vi f)o»c imidlertid o»cnfcr scet, at han fra fin tidlige Ungdom af l’ar Spiren ljøéi sig
til Sygelighed§s!)mptt’mcr. Under Krigen i Norge, i huilfen han ingenlunde sparede
fin Person, men dccltc Toldateus Bcsvcerligbcdcr, oc\ uitbcr lagten, paa hvis Olcrder
l)an fatte ftov Priio, itbfattc ban sig for Str^badscr, der nof "fiuibc fsceffe en ftærf
(ionftitutiiMt.
’) Da hans Appanagc lieftenitc? til cu Sum, forn var langt nnber den Maalestok, som
siden blev valgt, detcruktc (mil sig paa at niobta^e beit, i bet hau ytlrede, at Sverige
i fin uccrvcrrende Forfatning ti(trccita,te enhver Besparelse i Udgift. [ (Sftcr fin An-
femft til Sverige udtalte Plindscn under Nigodagen ofte sit £nffc at faac vide, hvad
ludkomst ban skulde erholde, idet hau altid lagde til : Det er mig aldeles ligegyldigt,
om det bliver lidet eller meget, men jeg er Calculatcur, oa, vil t>erefter indrette min
Bet)e»ité. — 6ftet ntoQigt Overveielser og Qinvcic blev ber for Prindsen bevilget en
aarlig Sum af 24,000’ Ndlr. Bauk»mynt, I)t)ormeb han var vel fornoiet. Tiden
forandredes Bevillingen saaledcs, at Kongmo Kjskkeu ffnlbc forsyne Prindsen med Mad,
og at berfor skulde tcxUd 12000 Ndlr. i Appanagcn niob 9let til 10 Couvcrts hver
Middag. Prindsen ttifagbe alligevel ikke en eneste Gjast a( den Tid, hau t<ocbe paa
Slottet, for iffe — som bau fagbe —at volde sin Fader Bekostning. (Adlersparre
1809 och 1810. 11. 12—13.]
-’) Kort efter at bau var bleveu hyldet som Kroupriuds, gave Magistraten og Borgerne
ham paa Bsrsen ct stort Festmaaltid, og ved bemte Hoitidelighed vandt han saa meget
de Tilstedevcrrendes 3^ilfreb«t)eb ved sit simple og Inuitane Vcrsen, famt passende Tak-
nemligheds Uttrinaer, at han med stor luhcl ledsagcdes hjem til fin Bolig. [3f^
Sammesteds. 11. 103—105.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
