- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
245

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kroncandidater i Danmark og Tydskland. 245
Hovedstaden ei vilde ophore. De Fleste ncrvnede Hertugen af Augustenborg, den af
dode Kronprinds’s Broder, Andre Kongen af Danmark, Andre Prindsen af Olden
burg, den russiske Keisers Svoger, og Prindfen af Danmark, Christian Frederiks,
Navn blev ved denne Leilighet» ogsaa ncevnet. Imidlertid synes Stemningen i Be
gyndelsen at have fcestet sig paa Hertugen af Augustenborg, og Holst til den Ende
at vcere afsendt til Augustenborg. Reisen ssede saa hurtig, at Holst ikke engang be
rorte Kjobenhavn. Det samme Parti, som havde arbeidet for Christian Augusts
Valg, arbeidede nu ogsaa for hans Broders, og i Spidsen for dette stod Adlersparre
og Platen, hos hvem vel endnu den gamle Idee om den skandinaviske Halvoes For
bindelse raadede. I en Skrivelse til Kongen fra en uncrvnt Raadgiver^ anbe
faledes meget dette Valg, og deri lcegges stor Vcrgt paa den norske Nations levende
Hengivenhet»" for den afdode Prinds, der rimeligviis vilde gaae over paa Bro
deren. Ved Hertugens Ncrrvcrrelfe i Ramlosa havde han vundet de Tilstedevcrren
des almindelige Indest ved sine Kundskaber, sit simple og forekommende Vcrsen, lige
som han i , det Udvortes ikke var Prindsen ulig. I Danmark troede man, at Her
tugen, der var bekjendt som Videnstabsmand, nodigen forlod sin philosophiske Rolig
hed for at indtrcede i en Stilling, som havde givet hans Broder liden Glcede, og
hvori han havdc sundet en tidlig Grav. Det hedte derhos, at Hertugens Gemalinde
tilraadede at afstaae en Krone, som hun troede burde scettes paa bendes Broders, Fre>
derik den Vl’^ Hoved. I Sverige paastod man, at Hertugen ikke viiste sig utilboie
lig til at modtage Valget, men gjorde den samme Betingelse, som hans afdode Bro
der under lignende Omstcrndigheder havde gjort, nemlig at Valget skulde have Kongen
af Danmarks Bifald. Underhandlingernes Beskaffenhet» er lidet bekjendt, og de lededes
as en Mand, som brugte den storste Forsigtighed i sine Udladelser, og Hcmmeligheds
fuldhed i Udforelsen af det ham betroede Mrcnde. Da Holst imidlertid kom tilbagc
til Stockholm, var Tonen der aldeles forandret, og det hedte nu, at Hensigtcn af
Holsts Reise kun havde vcrret at ordne den afdode Prinds’s private Fainilieanliggcn
der. Valget synes heller ikke at have voeret ester Kongen af Danmarks Sind, som
selv havde den Plan at lcegge denne Krone til sin egen^). Vi ville ikke her ind
lade os i at bedomme, hvorvidt hiin lcrrdc, retsindige og mcd mange elstvcerdigc
Egenstaber begavede Fyrste bcsad den Charakteerfasthed, det Overblik over Statsan
liggender, og overhovedet den Evne til at styre et Rige, som kunde erstatte Sverige
Tabct af hans uforglemmelige Broder; men Hertugens egen Betenkelighet» ved at
modtage Valget, Kongen af Danmarks Modstand og nye Valgplancr, udkastede af
Sveriges formaaende Mcend, gjorde det let at forstyrre dette Valg/).
’) Sce G. Adlersparres Handlingar IX. 1 ff. Hertugen af Anglistenborgs Valg
er i Bilag No. 59 leverct den Aiigustenborgskc Fremstilling af Sagens Gang, samt i
Bilag No. 60 et Brev fra Krog-Myer til Ludv. Sl. Platon.^
Der var endog Tale om at Frederik den Vite havde i Sinde at forhindre Hertugens
Afreisc, og til den Ende havde sendt et lille Krigefartsi til Angustenborg, og at den
commanderende Osnceer vaa samme erklcrrede Hertugen, da han vilde gjsre en Neise
til sit 3 Mile fra Augnsttnborg liggende Sommcrslot Gravenstein, at han havde Ordre
til at biudre Afreise. Dcnne Adfcerd stal have krcrnket Hertugen meget.
s^Det er vist , at der sendtes nogle Kanonbaade til Alssund, for at paose paa Hertn-
gcii’ Paastuddet for dette nsccdvanlige Skridt var at sorge for hans Sikkerbed, da
Rygtet gik, at man vilde bortforc dam til Tvcrigc; se Wegencr, Actm. Bidrag I. 152.
Schiern,’ kist. Studier I. 322. Hcrmgcn ssgtc paa Grund heraf sin Afsked af danst
Tjeneste, og trak sig tilbage fra alle Forretninger, .van dsde 1814 nden at have sect
fin kongelige Svoger siden denne Bcgivenbed.j I Bilag 58 g. nndcs nogle Mtringer
om Hertugen af Augustcuborgs Valg, som synes at vcere af Adlersparre.
") I Sverige vildc man vide, al Grev Wcdcl, gjcnnem sin Ven Grev Platen, havde
fraraadet at voelge vcnugcn — i Norgc vidttc man Intet dcrom. sSchinkcl (Ninnsn
V. 261 fg. jfr. VI. 101.) beretter og dette. Ved et Mode mellem Platen og Wcdel
ved Lilla-Edct i Bi,’buoichn midt i Juli 1810 stal dcnne have fraraadet Hertngcus
Valg, og mcent, at Pontecorvos ikke vilde skade Stemningen i Norges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free