Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaperfarten. Wergelands Mnemosy««. 257
der den eneste private Somandsvirksomhed, da endog danske Kornsiuder under Krigen
sjeldent saaes i Kattegattet. Derhos var den danske Kaperfart en saa alvorlig Hin
dring i den engelske Fart paa de baltiske Vande, at den danske Regjering let kunde
blendes ved Haabet om at kue sin overmodige Fiende, og tcekkes sin mcrgtige Allierede,
til Opnaaelsen as store politiske Fordele, naar Fredsslutningen fandt Sted. Den danske
Konge syntes at have gjort nok, da han aabnede Norge Anledning til en fredelig
Handelsforbindelse med England, og i denne Henseende betragtede han Norge som
udenfor det strenge Afsondringssystem, der var ham foreskrevet af Frankriges Keiser, og
som han fulgte lige til Napoleons Fald. Dette Brud paa fit politiske System gjorde
han vel og i Norge for at hindre Rigernes Skilsmisse. Oprigtigbeden af sin Ved
hcengenhed ved fit fiendtlige System mod England lagde han iovrigt for Dagen ikke
alene i diplomatiske Noter, men i effective Foranstaltninger. Saaledes var det natur
ligt, at Kaperfarten dreves i Danmark med langt storre Alvor og Held end i Norge.
I de snevre Passager mellem de danske Sunde og Vande ligefra Skagen af, indtil
Ostersoen aabner sin brede Flade, var det vanfkeligt endog for de bedst convoierede
fiendtlige Flaader at smutte igjennem, og der gik sjeldent nogen Handelsflaade forbi,
uden at den maatte yde sin Tribut af et eller flere Handelsffibe, som afskares af dri
stige Kapere eller danske Krigsfartsier ’). Priseretten var saaledes i idelig Vevcrgelse,
og condemnerede Skibe med kostbare Ladninger faldt dagligen i private Armateurers
eller den danske Marines Hcrnder. Ester Fredens Slutning havde vistnok den danske
Stat sine Ulemper af denne midlertidige»! fordeelagtige Kaperfart, og af de hyppige
Condemnationer, hvor omhyggeligen endog Priseretten ftgte at vcrrne om den neu
ttale Skibsfarts Rettigheder. Der stede da hyppige Reclamationer fra de Staters,
iscer Amerikas, Side, som troede Neutralitetsrctten krcrnket ved de danske Tribunalers
Priisdomme, og den danske Statskasse fik i den Anledning store Byrder at boere.
Foruden ovenncrvnte Fordele havde den danske Stat andre og store af denne Fart.
Betydelige Summer indflode i Statskassen igjennem Tolden af opkaprede Varer;
Danmark selv forsynedes paa denne Vei med mangfoldige Varer, som det paa frede
lig Vei ikke kunde erhverve, og da en Dccl af Prisepengene maatte indbetales i den
danske Statskasse, hvor de sattes fast i Kaperobligationer, hvis Udbetaling henftet
tedes til en kommende Tid, saa fik den derved et velkomment Tilskudd . Den danske
Statskasse optog, stedse forlegen, alle Tilflydelser, og henskjod Tilbagebetalingen til
en fjernere Tid. Den danske Kaperfart havde ikke alene Fordelen af Landets Belig
genhet» og Indbyggernes ivrige Kapersind under Landets scrregne Stilling for sig frem
for den norske, men ogsaa det overstodigere Mandskab. Den fordcelagtige Skibsfart
i Norge paa denne Tid beskjceftigede alle dygtige Matroser, som ikke vare udskrevne til
Orlogs, og de lode sig heller hyre i denne fredelige Fart, der afkastede en sikker og
god Fordeel, fremfor at gaae ombord i Kapere og udscettes for at stcrbes i de
forhadte engelske Prisons. Formedelst Handelens Hvile var der i Danmark fiere ledige
Matroser overalt end i Norge, og naar Udstrivningen til Orlogs der var endt, bleve
mange Somcend tilbage, som gladeligen gik ombord i Kapere, der ofte gjorde store
og gode Fangster. I Danmark rasede saaledes Krigen med England i sin fulde Kraft,
i Norge blomstrede Handelens Sysler, og hvad der lagde Hindringer i Veien for
disse blev forstudt og forhadt.
’) Det paastodes endog, at Danmarks Konge selv, som Generalissimus, tog sin Deel af
Priispengene.
2) Ved en Cancelliplakat af 3die November 1810 blev bestemt: Naar en Prise, som er
condemneret til Fordeel for nogen med kongl. Kaperbrev forsynet Kaper, ved Auction
udbringes til meer end 10,000 Ndlr., da skal det as hvad Prisens Realisationssum
overstiger 10,000 Ndlr. gjsres frugtbringende i Kongens Kasse." Ester 4de § skulde
derfor udstedes Obligationer, lydende paa Ovsigelse ester 6 Aar med 4 pCt. Rente.
Disse Obligationer bleve en stor Gjenstand for Salg.
Nalls Vnndnnger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
