Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Andet Tidorum 11. Nittende Capitel.
/
Ikke forgjeves gjorde Direetionen for Selskabet for Norges Vel denne Opfor
dring til det norske Folk. Overalt, hvor Substriptionsplauen viiste sig, berigedes den
med store Bidrag; men de vigtigste skyldtes Handelsstanden. Denne samstemmige
Iver for en vigtig Nationalsags Fremme, udtrykt i storre Bidrag end nogensinde er
bleven offret af private Hcender i Norge til Statens Gavn, opvakte den danste Kon
ges Opmcerksomhed og fremstyndte hans Bifald —et Bifald, hvortil vi ikke alcne
ville hente Gnmdcn i en klog Agtelse for et Folks Stemme, hvis Hengivenhet» for
det gamle Forbund i Majestetens Tanker nyligen vaklcde, men fornemmelige» i den
Kjcerlighed til det norske Folk og oprigtige Attraa ester at fremme dets Gavn, som
viifte sig i alle hans Handlinger. Saaledes udkom et kongeligt Rescrivt af 2den
September 1,811. til Directionen for Universitetet og de lcrrde Skoler, som af denne
kundgjordcs saaledes:
Ved allerhsieste Nesolution af 2den Septbr. d. A. har det behaget H. M.
at bestemme og befale: at i Kongeriget Norge skal oprettes et fuldstcrndigt Universitet,
som paa den Maadc stal organiseres, at ved Samme ikke blot stal foredrages aka
demiske Videnfkaber for de egentlige Studerende, som have til Hensigt at danne sig
til loerde og videnfkabeligc Gmbedsmcend, men og gives hensigtsvarende Undervisning
i almcennyttige Kundskaber for dem, hvis ncrrmeste Formaal er at vinde praktisk
Duelighed for det borgerlige Liv^). — Lcrrerpladsene ved dette Universitet ere for
det sorste bestemte til i Alt 1,9 Professorater og 2 Lectoratcr, og under disse Be
tingelser er Staden Kongsberg-’) af H. M. udseet som det beqvemmeste Sted for
Norges Universitet.
Til dette Universitet vil Allerhoistsamme have ssjcrnket og bestemt: «) Den
H. M. nu tilhorende Colbjoinsenske Samling tilligemed Doubletterne af det store
kongelige Bibliothek; d) Doubletterne af det kjobenhavnske Universitets Naturaltheater
i Forening med de offentlige Stiftelser» Doublettcr af Naturalier, samt den Samling
af Mineralier, som Bergseminariet i Kongsberg nu er i Besiddelse af; c) Belobet
af den under Navn af Studiistat Prcrstekaldene i Norge paalagte aarlige Afgift,
som hidtil har tilfaldt Kjobenhavns Universitet; cl) Belobet af de Legater, som fra
Norge i sin Tid ere skjoenkede til Understottelse for Studerende ved Kjobenhavns
Universitet, hvorhos H. M. alleriuiadigst er sindct, at ville give sin allerhoikste Til
ladelsc til : s) at der, saaledes som Omstcendighederne ester noiere Overveielse maatte
tillade og medftre, ydes Bidrag til det nye Universitet fra det soroiste Akademi,
fra det ankerske Fideicommis, fra det angelske Legat, og fra det offentlige og bene
ficerede Jordegods i Norge.
Ved det norste Universitets Oprettelfe stal Candidaternes Provelse ved Gmbedsexa
men i Fremtiden aldeles afsondres fra Universiteterne i begge Niger, og derimod foretages
paa saadan Maade, som H. M. maatte finde for godt ncermere at fastsatte, hvorom
Direktionen er befalet i sin Tid at indkomme med allcrundcrdanigft Forslag.
lovrigt har H. M. bemyndiget Directionen til, i Henseende til sorbemeldte
Hovedbestemmelser at trcede i Brevvcxling med det kongelige Vicestatholdcrskab i
Norge, det kongelige danste Cancelli, det kongelige Rentekammer og ovrige vedkom
mende kongelige Departementer, for derefter til allerhoieste Beslutning at forelcrgge
de fornodne udforlige Forslag til det norste Universitets Indretning"^).
’) llfolge Treschows Brev blandt Bilagene No. 61 skal Grev Wedel egentlig have
varet den, som ved sin Narvcerelse i, Kjobenhavu drev Sagen igjennem hos Kongens
’^) Ved denni Bestemmelse toges maastee Hensyn til de store Bidrag af næringsdrivende
Borgere; thi paa den Tid raadede Humanisterne mere end Nealisternc.
’) l^Ved kgl. aabent Brev af 10de April 1812 bestemies Christiania til Univcrsitetsstad
og Prosessorernes Antal forsgedes til 27, der stulde ansattes i tre Perioder, saaledes
at Universitetet var i fuld Virksomhet» Iste Septbr. 1815.^j
l^l Slutningen af Septbr. s. A. nedsattes i Kjsbenhavn en Commisfion, ftr at gjen-
nemfore Kongebudet. Dm bestod af O. Malling som Formand, og forsvrigt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
