Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Andet £’i)évum 11. *’*«•*« (£apitel.
indtil det Tidspunkt, da der blev virkelig lagt Haand paa Vcrrket, eller de betingede
sig en successiv Udredelse. Pengenes idelige Synken i Vcerd, og Pengeforordningen
af Januar Maaned 1813 reducerede Gaven hsift betydelig, og en mindre Dccl af
de subskriberede Summer gik tabt i Opbudsmasftr og nogle af Substribenternes
Pengeforlegenhed, frembragt ved en ny kort ester indtruffen Crisis. Formedelst disse
Omstcendigheder reduccredes vistnok Gaven betydelig, men dog ikke i den Grad, at
den jo fremdeles maatte betragtes som den ftorste, der nogenfinde til et fcedrelandst
Oiemed er frembaaret i Norge. Det var saaledes uden Grund, at der i den Overfigt,
som gaves om Univerfitetssagen af Selstabets Secretair, klagedes over, at der ikke
var gjort nok. Han hentydede paa 100,000^. ja Millioner, der skulde vcere i
deres Lomme, der Intet bidrog, og meente, at der burde ventes langt meer af det
fcrdrelandste Sind i Norge ’). Men hvor findes en fuldkommen samstemmig Interesse
for Fcedrelandets endog vigtigste Anliggender? Hvad der gjordes var al Wre vcerd,
og fortjente med Berommelse at omtales. Handelsstanden viiste en priisvcrrdig Agtelse
og Iver for Videnjkabelighedens Tarv og Fremme ved sine betydelige Bidrag, og
Embedsmandens Gaver maatte ansees saa meget betydeligere og for Giverne hcrderligere,
som de gaves i et Tidspunkt, i hvilken den storste Dccl formedelst Pengeforvcerringen
kummerlige» erncerede sine Familier. Hine gave mestendeels af Overflodens, disse af
Armodens Kasser, og begge Parters Bidrag maatte i Vcrrd kappes om Prisen.
Da saaledes al Tvivl var hcevet om at Universitetet vilde blive oprettet i Norges
eget Skjsd, besluttede Directionen for Selstabet for Norges Vel at foranstalte en
stor og almindelig Takkefest, som berammedes til 11te Decbr. 1811, i hvilken An
ledning der udftedtes et Circulaire til alle Districtscommissioner, for at Hoitideligheden
kunde blive udfort samstemmigen, og paa en til Sagens Vigtighed og Vcerd passende
Maade. Festen holdtes mestendeels overalt i Kirkerne, fordi Mcengden af dem. som
deri deeltoge, ikke kunde rummcs i private Localer. Fast overalt holdtes Taler,
Musik og Sang opftrtes, og Dagen endte som scrdvanlig ved saadanne Leiligheder
med Festmaaltid og Dands. Ogsaa af den norske Afdeling i Kjobenhavn hoitidelig
holdtes Festen, forherliget ved Musernes Gaver, og Kongen gav ikke alene i naadige
Udtryk sit Bifald tilkjende over denne Hoitidelighed, men var med det kongelige Hos
tilstede ved Festen, ved hvilken flere Taler bleve holdte af Prcesidenternc for de for
skjellige videnstabelige Stiftelser i Danmark og Norge og endog i det fjerne Ndland,
i hvilke Taksigelser aflagdes til den kongelige Stifter for denne vigtige Forsgelse af
Landets videnstabelige Institutioner. Der fremstod ogfaa Prinds Christian Frederik
og hilsede som Prceses for Videnskabernes Selssab i Trondhjem det vordende Universitet
med en kort Tale. Der blev i Norge talt meget om den Gffect, som denne Tale
havde gjort paa Tilhsrerne, ikke alene formedelst det til Sagen passende Indhold og
de vakkre Ord, men og den Anstand og Vcerdighed, hvormed den blev foredragen.
Vi forbigaae at tale om de forskjellige Maader, hvorpaa denne Fest udfortes i de
forskjellige Egne, der mere udmcerkede sig ved Munterhed og hjertelig Deeltagelse end
ved Pragt og Festligheders scrdvanlige glimrende Tegn. Men dette vove vi at paa
ftaae, at Dagen var en Glcrdesdag for de fleste Nordmcrnd, og at Manges Hjerter
hcevede sig i Tak til Forsynet og den cedle Giver for det Gode, som var Norge
stjcenket. Denne Gave af Frederik den Yl’e gjordes i Sandhed i beleilig Tid, og
maa betragtes som et af de herligste Forberedelsesmidlcr til at gjore den politiske
Forandring, som kort efter indtraf, heldbringende for Fcedrelandet, og som dm bedste
Stette for det nye Telvftcendighedsvcerk. Med Rette bcerer derfor Norges Universitet
’) Dersom derved meentes de flette Penge, som validerede i Norge mod Slutningen af
Aaret 1811, kunde dei ocl da findes Millioner i Norge. I gode Penge havde de til
alle Tider varet et Scrrsyu, ligesom stor Formue i dei Hele ikke findes paa mange
Hcender i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
