Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Pengevesenets yderligere Forfald.
Handel paa Ostindicn og China, og om end Kjobenhavns storste Huse rystcdcs i
dcres Velstands Grundvold, saa accumulcredes Formuen igjen paa de mindre Hcrnder.
Desudcn begyndte paa den Tid en scrregen Virkfomhed, som vi ere langt fra at
betragte som et Held for det danst-norfie Statssamfund , men som udbredte et stort
Feldt for Spcculationer og Omscetning — nemlig Agiotage med Varer og Penge.
Der kjobles og solgtcs paa Borfen uden noget bestemt og reelt Handelsoiemed Vexler
den ene Postdag, for den nceste at drive den samme Omscetning. Andre, som anede
Coursens Skjebne og det circulerende Papirs Tilintetgjørelse, kjobte for dette, medens
det endnu harde nogen Vcerd, rede Solv eller en Myntsort, som er hcrvet over
Cours, og indsluttede det enten i sine Gjemmer eller betroede det til fremmede Kasser.
Paa samme Maade kjobtes og solgtcs Varer ideligen gjennem samme Hcrnder, og
der fandt dcngang Phcenomener Sted paa Kjobenhavns Bors, liig dem der vare
almindelige i Amsterdam, hvor ofte Korn solgtes, som ei havdes i Forraad. Ingen
Forfolgelse, ingen offentlig Foranstaltning var istand til at bortjkrcrmme disse Spe
culanter. De vare Conjuncturcrnes Born, der nceredes af naturlige Omstcendigheder.
Der var i de Dage i Aviser og i daglig Tale megen Skrig over dette Spil med
Vcxler, Varer og Penge, der stempledes med Navn af Landsforræderi, grusom
Übarmhjertighed og Egennyttens afskyclige Fostre. Men Ulykken laa ikke i disse
Omsetninger selv, men ide Omstcendighedcr, som havde fremledt dem. Krigsudgifter,
uheldig Finantsbestyrelsc allerede fra celdre Tider, mislig, stjont i Sandhed velmeent,
Anvendelse af Etatens Midler under Krigen selv, bidrog til Papirpengcnes daglige
Forvcerring, og hvorledes vilde man opholde et Neprcesentativs Vcrrd, som Staten
med egne Hcendcr, tvungen af en haard Nodvendighed, dagligen bidrog til at forvirre
og derfor selv viiste Ningeagt? — Naar Varen frembydes i storre Overflod end Af
scrtningens Omraade krcever, falder dens Vcerd ; bliver den sjeldnere, stiger den.
Disse Phcrnomencr ere saa naturlige paa Handelens Bane, at kun Uvidenhcden
undrer sig eller harmes derover. Desuden vare mange af disse Kjobere af Vexler
og fremmede Penge naturlige Sveculanter; de havdc Penge at betale i Udlandet og
ftgte dem der hvor de vare at finde. Det hcendtes saaledes ofte, at Coursen var
slettere i Kjobenhavn end i Hamburg, fordi der vare Flere i Kjobcnhavn, der maattc
remittere end kunde trassere. -— Vi fole intet Kald til at forfolge Sporet af Ne«
gjeringens Verel-Omscetninger^). Den maatte drive et ufordeelagtigt Spil med
Kjob og Salg af ndenlandste Vexler og Papirer, for at snoe sig igjennem en uafbrudt
Forlegenhed for gyldig Valuta, og reise de fornodne Midler til en nlige Kamps
Fortscettelse. Det stsrstc Handelshnus, som den dertil benyttede, vandt ingen Fordeel
ved at lade sig bruge som Regjeringens Agent. — Alle Regjeringens Foranstaltninger
til at forhindre oette Coursjobberie paa Kjobenhavns Bors — Landets eneste paa
den Tid — rare tildeels unyttige, tildeels endog skadelige. Der forbodes at sende
Bankosedler med Posten uden een Gang om Maaneden, at trcekke danske Vexler paa
lcengere Sigt end 8 Dage; det halve Belob af Priispengene maatte indleveres i
Kongens Kasse, og man tillod, at Toldafgifterne af Kolonialvarer i Hertugdommerne,
som ei optoge de danske Bankosedler i den almindclige Circulation, maatte betales
med Sedler. Intet formaaede at standsc Pengeforvcerringens Flugt, og i hine Dage
vare Lcegemidlerne ofte ligesaa drcebenoe som Sygdommen selv. Den korte Sigt
af Vexler lagde stor Tvang paa Handelen i Norge, hvor en naturlig Vexelhandel og
en reel Omscetning formedelst et fordcelagtigt Salg af Landets Produkter fandt Sted.
Denne Indffrcenkning i Vexelens Lobetid, som i begge Riger fortsattes lcenge ester
Krigen, har svcekket Virksonchedens Creditmidler, indtil begge Landes Lovgivning i
’) Man sinder herom fwift uttereSfante Qplysniuger hos ben flittige Samler, NathanM,
der i sine Skrifter I)ar gjemt faa mange vigtigc Bidrag til at oplyse Pengevcrsenets
og Finantsernes Stilling paa den Tid. [@e iscrr bans Danmarks StalsbunSboldimlg
(1844) S. 5’23 ff.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
