Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den elonomiste Stilling. 269
Den produktive Klasse af Borgere manglede saaledes, ligesaalidt i Danmark
som i Norge, i Krigens midterste Aar Anledning til at skaffe fig igjennem fine
Henders Arbeide de fornodne Næringsmidler, der i Danmark ligge ved Virksomhedens
Fod. Anderledes havde det sig vistnok med den uretteligen kaldte inproductive Klasse,
der soger sine Indtcegtskilder mere i Sjelens end Legemets Virksomhet», og gavner
Staten mere med deres Hoved end deres Hender, eller som lever af oplagte og
forhen samlede Capitaler. Vi have forhen bemcerket, hvor meget disse Statsborgere
lede under Krigen, og vi kunne henvise til de lydelige Klager, som derover i hiin
Tid fortes i offentlige Blade, hvoraf lenge ester Gjenlyd hortes i Norges Stor
thingsal. l). Men Lidelsen strakte sig ogsaa til Besidderne af faste Eiendomme.
Iser forstyrredes Forpagtningsvcrsenet. En stor Dccl af Jordegodset var paa übe
stemte Aarsrcrkker bortforpagtet vaa en Tid, da Solv og dets Papiirrepresentant
nesten vare lige gyldige Verdier. Nu sank Pengenes Verd under Krigen efter
haanden til den storst mulige Dybde, og Eierne befandt sig stundom i en langt
slettere Tilstand end deres Forpagtere. Dette Slags Lidelser vare langt storre t
Danmark end i Norge. Forfatteren kjendte flere Herremcrnds-Familier, som formedelst
denne Omstcendighed vare nedsunkne til Livets trangeste Kaar. Men disse Enkeltes
Klager, som desudcn sjelden ere hoirostede, trcengte ikke igjennem den Virksomhet»,
som fandt Sted iblandt productive Borgere under Krigen, og tildeels neredes af den.
Aaret 1811 var saaledes at betragte som et af Norges lykkelige Handelsaar,
i hvilket det hostede store Fordele af den stiltiende Eftergivenhed, hvormed de krig
forende Magter tillode en fredelig Forbindelse og et levende Samqvem mellem Eng
land og Norge, medens gjensidigt Had og Forbittrelst herstede i Cabinetterne, og
alvorlig Kamp i de samme Have, hvor de krigforende Magters Skibe seilede ftedeligen
ved hverandres Side. Norges Stilling var, som ovenfor bemcrrket, i denne Hen
seende lykkeligere end Danmarks; men det trcengte meer end delte til en fredelig
Handelsvirksomheds Velgjerninger. I Norge begyndte allerede de Elementer, som i
de paafolgende Aar fremledte en tilbagegaaende Vclstandsperiode , deels hentede fra
den mindre Forsigtighed, hvormed heldige Handelsperioder ofte benyttes i Norge,
deels fra de offentlige Foranstaltninger, som forviklede de indvortes Næringsforhold.
Norge stod saaledes ved Foden af en Forandring i dets fremssridende Velstandsforhold,
som det manglede indvortes Krcefter til i tilborlig Grad at modstaae, medens Dan
mark, velsignet med sterre Naturens Gaver og sterre Styrke af indvortes Hjelpe
midler, ikke kunde boies af den oieblikkclige Nod og Fare, hvorunder det leed i Krigen.
Pengenes Forverring, der fremledcde den store , som paafulgte
1813, foltes ikke i nogen af Rigerne inden den borgerlige Virksomheds Omraade i
den Grad under Krigen som efter den. I denne Henseende befandt Landet sig i en
Slags Febertilstand, og Sygdommens Folger viiste sig i en hoiere Grad efterat
Freden var sluttet, og Lidelserne maatte synes endte. Saalcenge Krigen vårede, gav
den stigende Ringeagt for det omlobende Representativ Anledning til idelige Omset
ninger. Saasnart Sedlen var kommen i den virksomme Borgers Haand, udstrommede
den derfra i nye Omsetninger, af Frygt for, at den Dag snart skulde komme, da
den fik de stanste Assignaters Skjebne. Ingen Capital benlagdes paa Kistebunden
i den Tid. Alle Byrder af en Finantsforstyrrelse , som havde sin Rod i et heelt
Aarhundredes Vildfarelse, og nu nermede sig den fidste Vdeleggelse, henstjodes paa
Eftersiegten. Den Slegt, som levede under Krigen, bar mange Byrder; men den
mindre Deel af Nationen bar denne. Skrekkelige bleve derimot» Folgernc af denne
Ttatsbankerot paa de Slegter, som overlevede Krigen, hvis Beskrivelse horer til en
anden Deel af Norges Historie. Vi gjentage kun her den Slutmngsbemerkning, at
’) En Tale af den Art var en af vore agtede Storthingsmcrnds Svanesang , hvormed
ban ligesom steeg i Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
