Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Fireogtyvende Capitel.
282
dengang en almindelig Mening, at Krigen paa vore Kyster blot med Held kunde
fores som en Desensionskrig, og at det mere kom an paa at underholde en sammen
hengende Linie af Kanonbaade til Kysternes Forsvar, end at udsende store Skibe,
der maatte blive et let Bytte for de talrige engelske Krydsere. Kanonbaadene havde
indgydt vore Fiender Respect. Ustraffede kunde de lcegge sig bag Klipper og Ekjcrr,
og pludseligen overraske Fienden med drebende Ekud, naar han vovede at ncerme fig
vore med Bauers og Skjcer af Naturen beskyttede Klippestrand. Men saa fiendtlige
Tanker havde visseligen paa den Tid ikke de engelske Krydsere, og det laa ikke i den
engelske Regjerings Plan at forstyrre de norske Kyfters Fred. Selv Norges Provi
dering kunde, naar der brugtes Forsigtighed, skee under Fredens Fane. Kort, Intet
havde veret lettere end paa den Tid at tilveiebringe en fredelig Tilstand i Nordsoen,
og denne forstyrredes kun, naar en foroget Styrke af danske Orlogsmend tiltrak sig
engelske Kiydseres Opmcerksomhed. Og England maatte i Eandhed verre ligesaa
befoiet som megtigt til at kue de danske Orlogsmcrnd paa disse Hoider; thi de
havde ofte tilfoiet dets Koffardiflaade stor Molest. Endnu maatte det vcere i frist
Minde, at en heel Rekke af Koffardiskibe vare tagne ud af en stor Convoiftaade,
der kom fra Ostersoen, og at det erobrede Bytte udgjoide flere Millioner Dalere
— Nordmendene, som igjen vare vante til at betragte England som en Vennestat,
og Norges Handel med dette Land som en Kilde til Velstand og et Middel til at
afvcrrge de Farer, som vare forbundne med Norges Providering i Krigstid, erfarede
derfor med bange Hjerter Forsterkningen af den danske Orlogsftotille i Nordsoens
Vande, og anede et sorgeligt Udfald. Ikke let flod Landsmends Blod unyttigere
for Fedrelandets Sag, end det som udgjodes i Lyngoers Havn, og ikke let kunde
fra Danmarks Side velges et übeqvemmere Oieblik til at foroge Krigens Bitterhed,
end da det megtige Forbund knyttedes, som besluttede de forenede Rigers Skilsmisse.
Najaden kom, og betroedes til en modig Officier, Capitain Hans Peter Holm,
der forhen havde udmerket sig i den danske Sotjeneste, og han samlede om sig en
Flotille af Kutterbrigger, som svermede langs vore Kyster, i Haab om at forulempe
den engelske Fart paa Vsterften. Til at gjore lagt paa denne Eskadre, hvis Dde
leggelse maatte giore den engelske Koffardifart paa disse Hoider saagodt som sikker,
fordl den danske Orlogsmagt ingen brugbar Kiydser mere kunde levere, bestemtes
Orlogsstibet Dictator paa 64 — efter Andre paa 70 — Kanoner, og i dettes
Folge vare tre Kutterbrigger. Formedelst Chefens Dod faldt Commandoen i Capitain
Stewarts Hender, som da var neppe 20 Aar gammel, og brendte af Begjer
lighed efter at udmerke sin Begyndelsesbane med en modig Bedrift. Til en saadan
odelceggende lagt var Aarstiden saare beqvem, da Dag og Nat falde sammen i et
uafbrudt Lys, og store Dele af Havets Flade ere i klart Veir stedse at oversee,
medens de i Dagens Lob sedvanligen omspillende Land- og Sovinde paa vore Kyster
understotte Fartoiernes forskjellige Seilmaneuvrer mod bestemte Punkter. — Den 6te
Juli havde Najaden med sine 3de Folgesvende Laaland, Samso og Kiel, kastet Anker
i Oxefjorden ved Haven, en tryg Ankervlads, som ligger indenfor Kystens Ekjer
gaard. Paa Fregattens Krydstogt Dagen i Forveien var ingen fiendtlig Krydser
bleven seet, og Chefen troede sig fuldkommen tryg i fin Havn. Imidlertid stege
Nogle af Najadens Officierer ved Middagstid op paa Klippeknatten ovenfor Husene
i Haven, for at gjore Udkig, og foiundredes ikke lidet over at ste en stor Orlogs
mand, med 3de mindre Farleier i sit Kjolvand, nenne sig Kysten og stile lige mod
’) Blinde Skj<rr.
’-) sOvenfor S. 255, hvorved mcerkes, at det var 18de Juli 1810 Kricger med de norske
Kutterbrigger udskar 47 Skibc af en engelsk Convoi 7—B Mile Tyd for Lindesnes.
Convoien var kun dcckkct af en eneste Orlogsbrig, der var saa langt agterud, at den
ikke kunde forsvare Handelsstibene. Dette var den ftorste Fangst i denne Krig, og ud-
bragtes til s’/- Millioner Ndlr. eller ester Middelcours omtr. 1,100,000 Solvspecies.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
