- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
290

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet Tidsrum 11. Syvogtyvende Cavitel.
290
Omftcendigheder, hoist forfljellig, deels til at Egennytte og endog Bedrageri i Morket
kunde ove fine fordervelige Konfter til Ncrstens Skade. Iscer maatte det Fortrin,
som gaves Gjeldsfordringer, der kunde belegges med stemplet Brev eller Obligation,
fremfor simple Bogfordringer eller gyldige private Contraktcr og Forpligtelser, have
en uheldig Indflydelft paa dette Slags borgerlige Forhandlinger. Tilforn afgjordes
deslige Penge-Transactioner ofte paa den simpleste Maade, idet en mundtlig Forening,
bekrceftet med et trofast Haandslag, eller nogle Ord nedskrevne paa en simpel Lap
Papiir, gav Forhandlingen den samme nagelfaste Bekreftelse, som et i Lovens Form
udstedt og stemplet Gjeldsbrev. Den nye Pengelov nedbrod i hoi Grad disse simple
Papirers og Gjeldsfordringers Verd. I sin Rangforordning med Hensyn til Bevisets
Alder tog den kun Hensyn til de Documenter, som havde Lovens stemplede Form,
eller til renteberende Fordringer, og satte alle simple, rentelose Forskrivninger og Gjeld
ester Bogforsel, i hvilketsomhelst Tidspunkt af Forbedrings-Scalaen Gjelden var stif
tet, iblandt de mindste Verdier’). En Obligationsgjeld fra gik over fra
gammel Daler til en ny Rigsbanksdaler Solvverdi; den samme Gjeldsstorrelse ud
trykt i Boggjeld, eller betroet Debitor paa Tro og Love uden Rente, nedtryktes til
en sjette Dccl af denne Verdi. Fra den Dag og indtil en ny Fasthet» gik igjennem
Landets Pengevesen, forsvandt mestendeels al Gjeld af denne simple Natur, og det
blev et Studium at indrette sine Gjeldsfordringer saaledes, at de kunde undgaae Lo
vens Forvanskninger af en vitterlig Gjeld og denne uheldige Classification imellem
Fordringer, som ester deres oprindelige Natur havde en lige gyldig Verdi. Da bleve
og Procuratorerne vigtigere end de tilforn havde veret; thi Enhver, som var mindre
bekjendt med den juridiske Form, eller ikke rigtigen kunde stave Pengeforordningens
forvillede Paragrapher — og denne Skare var stor — bevebnede sig med en juridisk
Consulent, for at undgaae uforskyldt Tab og retteligen tyde Lovens Bud. Fra den
Tid af har Gjeldens Materie og sande Beskaffenhet» veret mindre paaagtet end Gjel
dens Form, og Menigmand var endog hist og her i vore Fjeldbygder falden tilbage til
de Thingrenker, Lovsordreininger og den forvillede Sagforelse, som udmerkede en vis
Periode af vor eldre Historie. Fer Pengeforordningen udkom, kunde een juridisk
Consulent overtage et vidtloftigt Diftricts Thingssager og indbyrdes Pengeforhandlin
ger, nu fik Flere Henderne fulde.
Forordningen frembragte en stor Rystelse og de forskjelligste Vilkaar iblandt de
Kapitalister, som uden at tåge Dccl i Handelsvirksomheden havde levet af Ren
terne af sine Capitaler. Det var ikke usedvanligt i de Dage, da endnu ingen Spa
rebanker gaves, at de, der eiede mindre Capitaler, iser Enker, afskedigede Embeds
mend og de, der foretrak en i deres Tanker jevn og sikker Indtegt for uvisse Spe
culationer og urolige Sysler, indsatte deres Capitaler hos dem, som sådde i stor
Rsrelse og gjeldte for redelige og formuende Mend. Mange af disse Capitaler gik
forlorne under Fallissementer, foranledigede af forandrede Conjuncturer og uforsigtige
Speculationer og Omsetninger, men mange forvanstcdes og forringedes, fordi de vare
indsatte paa Tro og Love, uden at Fordringen var gaaet over til Obligationsgjeld.
I Sandhed, Forordningen vededes med mange af disse Ulykkeliges Taarer, ligesom
og Lovens forskjellige Udtydning gav Anledning til en stor Forstjel i Vedkommendes
Skjebne. Det var vift nok Lovens Mening, at Capitaler, som beviisligen havde
vcrret renteberende, skulde nyde den fordeelagtigste Omsetning ester Gjeldsstiftelsens
’) Grunden til denne Forstjel passede ikke altid til de indvortes Forhold i Norge vaa den
Tid. Det foiudsattes rimeligviis, at en Bogfordring grundere fig paa en for Creditor
fordeelagtig, mestcndeels nyligen foregaaet, Omscetning med Debitor, og at hiin saa-
ledes havde havt en Kjobmandsfordeel, som opveiede Rentefordelen. Men det over-
saaes, at Coursforvcrrringen under den stsrste Deel af Krigen ikke havde virket for-
holdtmcrssig paa Vareprfferne, og at Creditor, som havde krympet fig ved at indkrcrve
strengt sin Fordring under mislige Conjuncturer, havde allerede lidt et stort Tab ved
Creditposten, der smerteligen forsgedes ved Omfatningen i Rigsbankspenge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free