Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johans Brev til Napoleon. 297
forrige Aars Erfaring, da en lignende Forming var gjort, men formedelst indtrufne
Omstcrndigheder ei blev udfort. Saaledes gjordes det til Betingelse, at ingen Deel
af Subsidiernc til Sverige skulde udredes, for de svenske Tropper virkeligen havde
sat Fod i Land paa Krigsstuepladscn.
Mod Napoleon forandrede derefter Sveriges Kronprinds, der nu ledede alle
diplomatiske Forhandlinger, ganske sin Tone. De foregaaende Noter, som siden Carl
lohans Ophoielse vare sendte fra det svenske Hof til det stanste, havde ftedse aandet
en vis Wrbodighed for Napoleon og det Onske at rette sig efter hans Villie.
Sverige vilde derved formilde Napoleons Forbittrelse over dets hemmelige Forstaaelse
med England, over den fredelige Adgang, som denne Frankrigcs Fiende derved havde
til Fastlandet, og den Fordecl, som England hostede ved Afscetningen af sine Pro
ducter til samme. Napoleon maatte lukke sine Oinc for Ruslands hemmelige For
bindelse med England; men Sveriges Snighandel med samme paaankede han i hoie
og truende Toner. Carl Johan havde imidlertid snart lcrrt, at en fredelig Forbin
delse med England var for Sverige af langt storre Vigtighed end Frankriges Venskab.
Han indsaa let, at kun en saadan Politik kunde befceste ham paa Sveriges Trone;
thi over hele Sverige, blandt Hoie og Lave, var dette den herskende, af Landets
Stilling foreskrevne, Tro om den Politik, Sverige burde folge. Nu var Napoleon
dcsuden, efter det i Rusland lidte Nederlag, ikke merc den fryatelige Verdens Herre,
der kunde foreskrive det fjerne Norden Love, men dette kunde vcelge sit Politiske System
efter sin Interesse. Under disse Omstcrndigheder afstndte Carl Johan, kort efter at
Forbundet med England paany var blevct befcestet, og Sverige troede at staae ved
Maalet af sine Bnsker, en hoist mcrrkvcrrdig Skrivelse til Napoleon af 23de Marts
1813, der aaudedc lidet af fordums Mrbodighcd eller personlig Hengivenhet» for sin
forrige Eouverain og Vaabenfrcende.
I dette Brev beklagede Carl Johan sig over Hertugen af Bassanos skriftlige
Mringer til den svenske Gesandt, der robede en aabenbar Hensigt at stifte Splid
imellem den svenske Konge og Kronprinds paa samme Maade, som i Spanien var
steet. Paa de Meddelelser — skriver han — som det var Hr. Signeul overdraget
at gjore efter Deres Majeftcets Befaling, lod Kongen svare: at Sverige, som var
overbeviist om, at det kun skyldte Dem Tabet af Finland, aldrig kunde troe paa
Deres Venskab for Samme, naar De ikke sorhjalp det til Norge som Erstatning for
det Tab, Deres Politik har tilfoiet det’). Med Hensyn til Alt, hvad Hertugen af
Bassanos Note indeholder om Indfaldet i Pommern og de franske Kaperes Forhold,
tale Kjendsgjerninger, og ved at sammenligne Data vil man kunne domme, om D.
M. eller den svenske Regjering har Ret. Hertugen af Bassano siger, at D. M.
ikke har fremkaldt Krigen, og dog har D. M. passeret Niemen i Spidsen for
400,000 Mand. Fra det Oieblik da D. M. fordybede Dem i det Indre af
Rusland, var Udfaldet ikke mere tvivlsomt. Keiser Alexander og Kongen forudsaae
allerede fra August Maaned Enden paa Campagnen og dens umaadelige Resultater^).
Alle militaire Combinationer indeholdt Sikkerhet» om, at D. M. maatte blive Fange<
De har undgaaet denne Fare, Sire, men Deres Armee, Frankriges, Tydstlands,
Italiens bedste Tropper ere ikke mere til. Der hvile de Kjcekkes Veen uden Grav,
som reddede Frankrige ved Fleury, som seirede i Italien, som modstode Wgyvtens
brcrndende Klimat, og som ilede fra Seier til Seier under Deres Faner ved Marengo,
Aufterlitz, lena, Halle, Lubeck, Anedland .’c. Maatte Deres Sjcel bevceges, Sire,
ved dette rorende Maleri, og dersom der behoves mere for at rore den, maatte D.
M. erindre Dem meer end en Million Menneskers Dod, der hvile paa Wrens
’) Dette maatte da vcrre ved ikke at anvende sin Indflydelse paa Frankriges davcrrende
Allierede Ruslands Keiser, og denne vilde vistnok have virret forgjawes, da Finland
var Rusland for vigtig.
2) Ovenfor er viist, at Historien har tillagt Carl Johan denne Forudseenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
