- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
306

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Andet Tidsrum 11. Nwgtyvcndc Capitel.
Derpaa henvendte Statholderen sig til Forsamlingen med selgende Tale, som
han udforte med en Kraft og Verdighet», der gjorde Indtryk paa alle Tilstedevæ
rende. Ved at overtage et saa vigtigt Embede ber i Norge gjennemstrommes mit
Hjerte af Folelser, jeg kun ufuldkomment formaaer at tolke. Jeg foler dette Kalds
Storhed, og beder Gud forlene mig Krast til at ovfylde dets Fordringer, saaledcs
som jeg dertil har den redeligste Villie. Intet Beviis paa Kongens Tillid kunde vcrre
mig dyrebarere end den Befaling, jeg modtog at virke som Statholder i dette trofaste
Klippeland. Ja Nordmcend! Eders Konge elsker Eder og paastjonner Eders Vcerd.
Modtag mig som et Pant derpaa, nu da Fedrelandets Tjeneste andetsteds fordrer,
at han bortkalder min Ven, Eders vcrrdige Vice-Statholder. Kongen onster at kuytte
det Broderbaand, der omslynger Tvillingrigernc, endnu fastere. Han har vist ikke
sendt mig til Eder, for at jeg skulde fraskrive ham eller hans Slcrgt deres gamle Ret
tigheder til Norges Krone, som er gaaen i Arv til dem med Folkets Kjerlighed —
for skulde denne min Haand afvisne. — Lad mig, idet jeg udretter Kongens Villie
og virker for Fedrelandet, finde min Lon i Nationens Kjcrrlighed og Hengivenhet»,
lad denne engang gaae i Arv til min Son! — Jeg gjentager, hvad jeg i min
Kundgjorelse har sagt Dem, at maaskee haardere Provelser endnu forestaae os, men
at vi bor Alle som een Mand gaae dem imode med Tro paa Guds Forsyn og med
Standhaftighed. — Lad mig hos Enhver, i hvad Stand og Kald han end cr, finde
det Fedrelandssind, der ene kan frelse os ; troer, at jeg stal vide at paaskjonne denne
hoie Aand, som besjeler Dem, ligesom den fordum udmerkede Fedrene! — Jeg
modtager for Guds Aasyn Deres Lofte om Samdregtighed og Opofrelse for den ret
ferdige Sag, for Kongen og Fedrelandet."
Faa Dage ester fandt en Hoitidelighed Sted i Selfkabet for Norges Vel, i
hvilket Selstabets Viccpreses Biskop Bech i en Tale bevidnede den fratredende Pre
ses, Prinds Frederik af Hessen, Selstabets deeltagendc Bekymring over hans Fratre
delse formedelst hans Kald til anden Bestemmelse, og gav den nye Preses, Prinds
Christian Frederik, sin Velkomsthilsen. Vice-Statholderen var saa beveget, at han
neppe kunde fremfore de faa og hjertelige Ord, hvormed han takkede for dette Beviis
paa Deeltagelse. Han forlot» Norge O9de Mai^l for at overtage Commandoen over
den danske Armee i Holsteen, og han ledsagedes af de varmeste Bnster for hans
Fremtids Held; thi Nordmendene vare ham taknemligen hengivne for hans edle og
venlige Ferd under hans Ophold i Norge.
Kort ester begyndte Prinds Christian Frederik sin forste Reise omkring i Norge
med at bessge de Steder, hvor de vigtigste Fegtninger under den svenske Krig vare
forefaldne, og begav sig derefter til de frugtbare Landstrekninger ovenfor Christiania.
Fra Eidsvold ndgav han iWde luni^ en Opfordring til det norske Folk til Maade
holdenhed. Han opfordrcde deri Gmbedsmendene, de formuende Jorddrotter og Brugs
eiere, saavelsom Byernes bemidlede Indbyggere til at indskrenke Brugen af alle Gryn
og Meelspiser i deres Familier og iblandt deres Huusfolk, hvorved Kraften til at
Mette hungrige Trengende vilde foroges. Ligeledes opmuntrede han til at bruge de
Hjelpemidler, som Naturen har anviist i Mangel af Brodkorn. Da stal" — siges
deri — de Uger snart forsvinde, hvori Mangelen endnu kan hjemsoge os, inden
Guds Forsyn hjelper os med den velsignede Host, som over hele Landet tor forventes."
Med denne Opfordring til Sparsomhed i Brodkornets Anvendelse fulgte ogsaa
en Vekjendtgjorelse fra det norske Eundhedscollegium om at drsie Kornets Brug til
Brod ved Blanding med islandsk Mos. Der opgaves stere Proportioner af denne
Blanding, og der ivredes meget mod den Fordom, der havde udbredt sig mod Bru
gen af dette Surrogat. Det er imidlertid ikke Forfatteren bekjendt, at denne Blan
ding af Mos med Brodkorn i nogen merkelig Grad formindstede den stigende Brod
trang. Den simple Mand forstod kun lidet den rette Behandling deraf, og der blev
stedse, naar Mosen anvendtes, en bitter Smag tilbage, som forhindrede Nydelsen.
Fattigmand tog hellere fin Tilflugt til Back, der blandet med lidt Meel saa ofte maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free