Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Tredivte Capitel.
312
udncrvnt som Anforer for en Reserve-Armee , der skulde opstilles i Napoleons Ryg,
naar ban trykkedes tilbage til Franknges Grendst.
Den sachsiste Konge ble», deels formedelst sin med en vis Religiositet bcvarede
Troskab mod indgangne Forbund, deels formedelst sin store Tillid til Napoleons
Talent og Held, trofast iudtil Enden i det Politiske Parti, han havde valgt; men
det sachsiste Folk og den sachsiste Hoer henreves af den almindelige Gjering i Tydst
land, der sigtede til at forjage Franskmendenc fra dets Grcrndser. Endnu i Som
merens Lob havde den sachsiske General Thilemann forladt den sachsiske Her-Aideling
og taget Tjeneste i den russiske Hoer. Lcenge sogte han at bevare en af Landets
vigtigste Festninger, Torgau, som en Stotte for Sachsen under et muligt Brud med
Frankrige, og da han efter sin Konges Befaling maatte overgive denne til de Franske,
forlod han den sachsiske Tjeneste. Men det var under Leipziger-Slaget selv, at den
sachsisse Armees Overtreden i Fiendernes Rekker bidrog mcerkeligen til at afgjore
Dagens Skjebne. I Napoleons egen Generalstab svigtede Enkeltes Troskab, og deri
blandt Schweitzeren lomini, som allerede tilforn forgjceves havde sogt sin Affied fra
stanst Tjeneste.
Fra det nordlige Tydskland rykkede Carl Johan med sine Skarer til Leipzig,
og loste saaledes det Loste, som han i Trachenberg havde givet sine hoie Allierede
at mode dem paa Leipzigs Sletter. De Slag, som han havde leveret de Franske
indenfor sin Operationslinie, havde vist nok formindsket hans tydske Rekker, men de
vare igjen blevne udfyldte med nye Forsterkninger, og han kunde mod Slagets sidste
Ndvikling opstille en Armee paa den blodige Valplads, der ikke uvesentlige» bidrog
til at afgjore det store Slags Skjebne. Omringet saaledes af en overlegen Fiende
sloges Napoleon sta den 14de til den 28deOctober paa Sletten ved Leipzig, men
maatte omsider vige for Overmagten. Beskrivelsen af dette blodige Slag, der af
gjorde Europas Skjebne i en lang Fremtid, Napoleons Flugt og de dermed forbundne
Begivenheder, vil Leseren finde fuldstendigen hos andre historiske Forfattere. Vi
henvende os til hvad der imidlertid stede i Norden.
Det var Danmarks ulykkelige Skjebne paa den Tid, at velge den uheldigste
Politik i Begivenhedernes meest afgjorende Bieblik, og saaledes udstedtes dets Krigs-
ErklXring mod Rusland og Preussen faa Dage ester Slaget ved Leipzig, og forend
endnu det for Napoleon uheldige Udfald deraf kunde vere det danske Hof bekjendt.
Den danske Konge lod det visseligen ikke mangle paa Forsog paa at afverge de
truende Farer. Historien har meer at anklage den Uretferdighed og Voldsomhed,
hvormed Venner og Fiender rafede mod denne svage Stat, som iagttog den strengeste
Neutralitet, og samvittighedsfuldt opfyldte alle indgangne Forbund og Fredsforbindelser,
end den danske Regjerings Mogssab eller Mangel paa Opmerksomhed paa det nord
lige Europas Stilling. Denne Danmarks redelige Ferd og aabenbare Attraa efter
at vende tilbage til en lykkelig Freds- og Neutralitetstilstand, kunde ikke redde den
danst-norste Stats Heelhed. Det var bestemt i den store Alliance, at en vigtig Deel
af de danske Stater skulde vere Kjobesummen for Sveriges Medvirkning til Napoleons
Undergang — en Medvirkning, der ei alene var vigtig under dets ostlige Naboes
vaandefulde Krigstilstand, men formedelst dets Tilstud af Tropper, og fornemmelige»
den Generals Personlighet», der skulde anfore dem. Derhos besmykkedes denne Dan
mark uforskyldt paaforte Krig deels med de svageste Grunde, deels stjultes Grundenes
Svaghed under de megtigste Staters Taushed. Efter Slaget ved Leipzig og i det
Bieblik da Danmark, med mere Sandhed end Klogstab, havde i offentlige Erklcr
ringer forklaret sine Grunde til fiendtlige Forholdsregler mod Rusland og Preussen,
stod Danmark saa godt som ene paa den nordiske Valplads mod en Skare af de
megtigste Fiender. Napoleon, til hvem det nyligen havde sluttet sig ved det noieste
Bestyttelses-Forbund, havde paa Leipzigs Sletter tabt Prisen for alle sine Seier
vindinger, og maatte som Flygtning ile tilbage til Frankrige med et Fragment af sin
store Armee, lykkelig om han kunde bevare Franknges Grcrndser, og uden Haab om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
