Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xnitt licjntnt li. Keiwgtttbttfe kapitel.
326
lor det lebende Aar stillcde 500 3idr. til dets Raadighed, samt 100 Rdr. til
Indtjcb af Boger. Hiint Collegium foicde dertil cn Opfordring til Private at folge
dette Excmpel.
I de sidste Maancdcr af dette Aar udbrod Krigen mellcm Danmark og Sverige,
som fta Sveriges Eide forlcrngst var forberedt. Under 4de Septbr. gjorde
Prinds l^hristian Fredcrik General Krogh i Trondhjem bekjcndt med, at de politiske
Forhold i Tydstland vilde gjsrc Krigen med Sverige unndgaaelig, men han ansaa
kun defensive Foranstaltninger hensigtssvarcnde, da Magasinernes slette Tilstand gjorde
store Trovvesamlingcr saagodt som umulige. Ander ste Septbr. gav ban Ordre til
at opbringe alle svenske bloffardiskibe, og tilmcldte Contra-Admiral Llitken, at Kaper
brcvc snart vildc blive udstedte, men paabyder stor Forsigtighed i at bcgynde noget
Angrcb over svensk Grcrndse, for ei at fremlokkc fiendtlige Skridt fra Sveriges Side.
Dette Brev omhandler ogsaa Rygter om Napoleons Fremryfkcn paa alle Punkter i
Tydstland mod sine Fiender med 400,000 Mand. Under Bde Septbr. sendte hau
til de forskjellige Cb/fcr til Lands og Vands den danske Parolbefaling af 3dic Sep
tember, som indeholdt Krigserklceringen mod Sverige, og befalede i den Anledning
at trafse de fornodne Foranstaltninger; dog forbod han fremdeles at gjorc noget An
greb over Grcendsen nden ncrrmere Ordre, og befalcde at indskrcriikc sig til at til
bagedrive mulige Angrcb fra svensk Side. Disse Ordres indeboldt tilligc Forbud
mod at molestere de fredelige Beboere paa svensk Grcrndse, og han paalagde strenge
ligcn at overholde god Mandstugt selv ved mulige Indfald i Sverige. Dersom de
Evensse ved lignende Tilfcrldc forholdt sig anderledes, skulda dette omstcrndeligen til
meldes ham, hvorhos han yttrer, at han har Fcltmarskalt’ Essens Tilsagn om, at
samme Maadehold vil blive iagttagct fra svenst Side. Dct er, siger han, kun mod
bevcebnede Fiender, at Krigen skal fores." — Ved Urolighedernes Udbrud ansaa den
hsiagtcde, men af Alderdom og Svaghcd ncdboiedc Olding, General Krogh, sig bc
foiet til at ansoge om Afsked, og Prindstn yttrede sig derom i Brev af Bdc Octbr.
til Generalen saalcdes: Dct har bedrevet mig meget, at sec Hs. Maj. Kongens
Tjeneste berovet en saa ndiucrrket duelig Mand, men jeg har maattct givc ester for
Deres Grunde, og har indstillet Deres Ansogning til Hs. M. Kongen."
Under 28de October gjorde Prindsen Admiral LiMen bckjendt med, at der var
samlet en anseelig Tomagt, bcstaacnde deels af engelske deels af svenske Krigsfartoier,
i Nccrheden af den norske Grcrndse, og at et Angrcb mod Norge over Stromstad
lunde befrygtcs, for hvis Udfald han dog ei var crngstclig. Men der blev Intet af
dette Angrcb. Han yttrer derhos, at han ei auster det hcnsigtsmcrssigt at folge
deres Raad, som vilde, at de i Norge stationcrcdc Kntterbriggcr skulde krydse mellem
Sverige og Skagen, for at gjorc Farvandet ryddeligt for svenske Krigsfartsier, da
han befrygtede, at derved blot en storre Styrke af fiendtlige Krydftre vilde lokkes til
dette af norske Kornskibe opfyldte Farvand. Han ansaa det for rigtigere at lade
Kuttcrbriggerne convoicre Kornfartoiernc imellem Norge og Skagen; men jeg beder
Dem, tilfsier han, veilede mine Ideer ved Deres Erfaring." Lntken var enig med
Prindscn, og ved denne kloge Foranstaltning lykkedcs det ogsaa at bringe store Partier
Korn fra Jylland til Norge. I Vcgyndelsen af November foreslog Oberstlieutenant
Krebs at gjore et Indfald i Sverige mod Eda Skandstn, men Prindsen fraraadede
dette, saalcenge ikke dermed kunde forbindes en alvorligere Indtrcrngcn i Sverige.
Derimod mcente han at det vilde verre en onffelig Anledning for vore Krigere at
maale sig med de Svenske, naar disse med deres Hovedstyrke vilde opftille sig mellem
Grcendsen og Gda."
Der forefaldt imidlertid ingen Fiendtligheder. Magasincrnes slette Tilstand til
lod ikke at holde mange Tropper samlede paa ect Punkt, og da den svenske Krigs
magts Hovedstyrke var ude af Landet, havde vel Overgeneraleu i Sverige, Feltmarffalk
Essen, ikke heller den fornodne Styrke til et offensivt Angreb mod Norge, hvor der
Grcrudsen let kunde s.nnles betydelige Troppemasscr til Modstand. Det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
