- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
328

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet Tidsrum 11. Toogtiedivte Capitel.
328
en saa bestemt Overmagt kunde imidlertid Forsvaret ikke lcenge fortsettes med Held.
Der var mere Sporgsmaal om at redde Wren end at vinde nogensomhelst afgjorende
Fordeel. Den danste Hcers Tab kunde ikke erstattes; thi ingen Armee kunde reises
igjen, medens Aabningen i Fiendens Rcekker strax kunde udfyldes ved nye tililende
Skarer. Den danske Armee maatte saaledes ideligen trcekke sig tilbage, og omend
ssjont den seirede i Fcegtmngen mod Hannoveranerne ved Sehested 10de Decbr.,
hvor den gjorde 800 Fanger, og tilfoiede Fienden et dobbelt saa stort Nederlag som
den selv leed, maatte den soge Tilflugt i Fcestningen Rendsburg. Fcrstningerne Frede
riksort og Gliickstadt overgave fig, den lille danske Skare indesluttedcs alt meer og
mere af den fiendtlige Hcrr, og da omsider den danske Konges Depescher til Prinds
Fredcrik af Hesjen opfangedes, hvori han opfordredes til at slutte Vaabenstilstand
under hvilkesomhelst Betingelser, fordi alle Statens Ressourcer vare udtomte og intet
Haab om en heldig Fortscettelse af Krigen var forhaanden, maatte Danmark under
kaste sig de haarde Fredsvilkaar.
Et svagt Haab om Fred paa mindre haarde Vilkaar var vel oprundet for Dan
mark mod Aarets Slutning, men det forsvandt snart igjen. Mod Enden af November
1813 kom nemlig en osterrigst Officeer, Greven af Bombelles, til Kjooenhavn, og
medbragte et Brev fra Fyrst Metternich til Statsminister Rosenkrantz. Metternich
udtrykte deri Keiserens gode Hensigter til Kongen af Danmarks Bedste, og indbod
Ministeren til at scette fuld Lid til Bringeren af dette Brev. Bombelles foreslog
Rosenkrantz, at Kongen skulde bestemme sig til at afstaae Throndhjems Stift til Sve
rige mod en passende Erstatning, og at Keiseren da vilde fremtrcede som Mcrgler
mellem Kongen og de allierede Magter. Hvor meget dette Offer end kostede Frederik
den Vite, indgik han dog paa Forslaget efter selv at have talt med Vombelles.
Kongen strev i den Anledning til Keiseren, i hvis Arme han übetinget kastede fig,
og den osterrigske Minister i Kjobenhavn, Grev Lutzau, lod dette Brev afgaae med
en Coureer, tilligemed et andet fra Bombelles til General Walmoden, som comman
derede de allierede Tropper, som man endnu ikke vidste vare forenede med de svenske.
I dette sidste Brev blev sagt: at Kongen af Danmark havde med ligesaa megen
Aabenhed som Tillid overladt sig til Keiserens Mcegling, som vilde paatage sig at
bringe et Forlig tilveie mellem begge Parter. I det Tilfcelde at de allierede Tropper
havde betraadt Holsteen, bad Bombelles General Walmoden indstcendigen om at trcrkke
dem tilbage, Paa det Underhandlingene ei skulde generes." Disse Breve kom den
11te December, Dagen efter Affairen ved Sehested, med Eoureer til Slesvig, mod
hvilken By Fienden rykkede frem fra alle Kanter, uden at den var istand til at for
svare sig. Det Haab, som denne Coureer bragte, udbredte Glcrde i alle Gemytter.
Imidlertid erklcerede Walmoden, til hvem Coureren strax sendtes, og som befandt sig
ikke langt fra Rendsburg, at han ei kunde tilstaae denne Vaabenstilstand, da han stod
under Kronprindsen af Sveriges Ordres, som befandt sig i Neumunster. Dog indgik
han ester flere Underhandlinger og Betingelser en Vaabenstilstand paa 3 Uger med
Prinds Frederik af Hessen. Da Kongen var bleven underrettet om Alt, hvad der
foregik i Holsteen, sendte han Hr. Bourke til Kiel for at underhandle med Kron
prindsen af Sverige om Fred; men Kronprindsen afslog ethvert Forlig, naar ei fore
lobigen hele Norge blev afstaaet. I Haab om Osterriges Bistand forsinkede Kongen
imidlertid saa meget muligt sit Samtykke til denne Afstaaelse. Paa samme Tid udlob
Vaabenstilstanden, og Kronprindsen af Sverige truede Jylland. Kongen besluttede
nu at forfoie sig med en Deel af sine Tropper fra Sjcrlland til Fyen. Han forlod
Hovedstaden Ven 3die Januar, og da Vaabenstilstanden udlob den ste, begav Fienden
sig paa Marschen for at rykke ind i Jylland. Strax efter Kongens Ankomst til
Fyen, hvor han havde sit Hovedqvarteer paa Hindsgavl, fik han Keiseren af Bfter
rigs Svar, som den Coureer, der var afgaaet i December, bragte ham. Dette til
intetgjorde den sidste Gnist af Kongens Haab om at bevare Norge. Brevet var
assattet i forbindtlige Udtryk, men Keiseren erklcrrede Kongen, at han i dette Oieblik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free