Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regenten kundgjor Kielertractaten og afvisei de svenste Gesandter. 359
Forfatteren yttrede med Beskedenhed, at Nationens almindelige Modbydelighed for
en Forening med Sverige vel var ham bekjendt; men at den tillige var underordnet
Betragtningen over hvad der kunde tjene til Landets Vel under nerverende Omsten
digheder. Han troede ikke, at Nationen havde Kraft til at modsette sig Foreningen,
naar den var bestemt af et saa megtigt europceist Forbund, som det Sverige havde
paa sin Side, ikke heller at Norge kunde bestaae som selvstendigt Rige, naar det
indvikledc sig i Krig med Sverige og England, og han ansaa det for rigtigt at
undcrsoge de Betingelser, under hvilke Foreningen kunde skee, ssrend nogen bestemt
Vcrgring i denne Henseende erkleredes. Iscer lagde han Vegt paa den Mangel af
Fodemidler, som herstede i Landet, og paa den Hungersnod, som vilde blive Folgen
af at Norges Kyster blokeredes af engelske og svenske Krydsere. Prindsen svarede:
Er der ikke en Gud i Himlen? ham maa Norge stole paa i en saa retferdig Krig
som denne." lovrigt gjentog han den Forsikkring, at han under den ham bekjendte
Folkestemning ikke vovede at understotte en Forening med Sverige, der vilde afsted
komme redselfulde Scener. — Efterat Forfatteren havde yttret sin Mening med Fri
modighed, solte han ikke Kald til videre Indvending, og en Samtale endte, hvis
Indhold ikke havde tilfredsstillet nogen af Parterne.
Ester denne Samtale onskede Forfatteren Intet meer end at vende tilbage til sit
Hjem; men han blev opholdt i 3 Uger i Christiania, fordi Prindsen havde over
draget ham at ordne et Anliggende, i Sammenheng med ovenfor omhandlede Penge
vesensmode, som under Conjuncturernes Gang var blevet uden mindste Betydning,
og paa hvilket enhver Moie kunde ansees spildt. Disse tre Uger vare nogle af de
übehageligstc, han nogensinde i Eelskabslivet har levet, ikke alene formedelst Prindsens
formeentligen forandrede Forhold mod ham, der ikke svarede til hans forcgaaende
Forekommenhed, men fornemmeligen formedelst den Miskjendelse, for hvilken han var
udsat af sine Landsmcrnd. Det var en O.val ide Dage at vcere tilstede i store Sel
skaber eller endog i Vennelag, naar man ei kunde deeltage i de patriotiffe Svermerier
og hoie Talemaader om Nationens Kraft, Regentens Viisdom og andre Staters
ugudelige Mishandling af Fedrelandet, som gaves til Priis i Sang og i Prosa.
Han maatte ofte sverge sig selv, om han i sine Anskuelser om Fedrelandets Stilling
virkelig var saa aldeles paa Afveie, at han fortjente at regnes blandt dem, der vilde
sorraadc dets dyrebareste Interesser. Lykkeligviis traf han paa Venner og ansette
Mend i Fedrelandet, der tenkte som han om dets Stilling, og han blev snart enig
med dem om at forholde sig passiv under disse muntre Bevegelser, og rolig oppebie
Gaadens Oplosning.
Den 22de Februar var en af den Tids Hoitidsdage, hvori Prindsen for en
Forsamling af samtlige militaire, geistlige og civile Autoriteter — Forfatteren var
ogsaa der tilstede — opleste Kongen af Danmarks Declaration i Anledning af
Rigerncs Skilsmisse, hvorefter han holdt en Tale til Forsamlingen, hvori Danmarks
vanskelige Stilling erkjendtes, og den Fyrste bcklagedes, som uforskyldt stedtes i samme.
Under denne Tale var Prindsen saa beveget, at Ordet gik fra ham, og han maatte
standse et Vieblik; men efter en behendig Talevending, hvori han erklerte sig saa
rort, at han ikke kunde finde Udtryk for sine Fslelscr, optog han igjen Talens Traad,
og fortsatte den med den ham egne Ferdighed under de Tilstedeverendes meest aaben
bare Deeltagelse. Han endte Talen med de Ord:
I Folge heraf er jeg tilbagekaldt og befalet at overlevere Festningerne til de
svenske Tropper, — men jeg har raadfort mig med Folkets Stemning; overalt har
den gjenlydt for mig: Vi ville vere Norste og ikke Svenske! Jeg folg:r villigen
dette Kald, at forsvare et uafhengigt Folks Rettigheder; hvis jeg forlot» det, vilde
dette give Fienden Midler i Hende til at udsprede Splid og Uorden. Horer min Be
slutning, og hvorledes jeg for denne Forsamling, som for hele Folket, knndgjor samme.
Efterat Prindsen derefter havde forelest det forhen anftrte aabne Brev og Kund
gjorelsen tilfoiede han: Mit Lofte til Norges Sag nedlegger jeg for denne For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
