Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De danstc Soofficicrer tilbagekaldes. 377
tillade Briggernes Afgang, men fordrede, at de Officierer, som ei vilde svcerge til Norges
Sag, skulde nedlegge deres Commando, og give deres Mrcsord for, ei at ville udfore
nogen voldsom mod Prindsens Ordre stridende Handling; i modsat Fald, siger han,
seer jeg mig nodt til at betage dem Mulighedcn til saadan mod god Orden og Ro
lighed stridende Adfcerd." Han forudsatte i dette Brev, at de norstftdtc Officierer
ei vilde svigtc deres Fedrelands Sag og gaae over i en fremmed Somagts Tjeneste,
der muligens kunde blive anvendt mod deres eget Fedreland ; men gav dem, s«avelsom
de danskfodte Officicrcr og Mandskab, Frihed til ufortovet at afteise til Danmark,
hvilket skulde skee strar naar Farten aabnedes, og paa den norske Regjerings Bekost
ning. Den Agtelse — saa slutter han — som jeg har for Hr. Admiralens fri
modige Adfcrrd og bekjendte redelige Eindelag, lader mig vente Deres Beslutning
ufortovet meddeelt, og hvo der troer saaledes at maatte handle, vilde meddele mig
ovenmeldte sin Erklcering, som herved affordres samtlige Soofficierer, der ei ville
tjene under det norske Flag." Admiral Lntken afstog denne Opfordring, idet han
ansaa sig forpligtet til at opfylde sin Konges Ordre, hvilket gav Prindsen paa ny
Anledning til at opfordre ham til at betenke sig, og ikke handle mod god Orden i
Staten og Overmagt. Derhos erklercdc han, at han havde givet Oberst Arenfeldt
fine Ordres, om Admiralen fremdeles modsatte sig hans Opfordring. Samtidig
dermed befaledc han Oberst Arenfeldt at forfoie sig til Christianssand , og forsikkre
Staten Besiddelstn af Oilogsbriggerne, og derpaa heise det norske Flag, hvorester
samtlige Toofficierer "skulde indbydes til at gaac i Land, hvor Enhver skulde assordres
hans Eed til Norges Sag eller don forlangte Erklcrring, og dercfter skulde Comman
doen af Briggerne overgivcs de Officicrcr, som havde aflagt Eden. Derhos befalede
han ved militair Magt at hindre Briggernes Afseiling , og paalagde ham at lade
Officicrerne arrestere i det Huus, hvor de vare forsamlede, og sende dem til Arendal ;
men at de maaltc losgivcs, saasnart de gave deres Mresord for, med Rolighed at
ville forfoic sig til Danmark. Det overdroges iligemaade Major Brock at hindre
Briggen Lollands Afseiling fra Tonsberg til Danmark, ligesom det samme Mrende
gaves Generalmajor Lowzow og Oberst Ecjerstcd med Hensyn til de i Bergen og
Trondhjem varende Seilfartoier. Samtidig dermed overdrog han Capitain Fasting
at bidrage til at udfore denne Foranstaltning, og tilfoiede, at det beroede fornemme
ligen paa ham at forekomme übehagelige Optrin. leg opfordrer Dem, siger han,
som en redeligsindet norsk Mand til at handle saaledes, som De stal kunne forsvare
det for Deres Fedreland og Medborgere . At Omftcrndighederne have nodet
mig til at satte Admiralen nd af Virksomhed, smerter mig; men De vil indsee, at
det ene er steet for at tjene til hans Retferdiggjorelse for hans Monark, og De veed
at jeg borrer den storste Agtelse for denne Mand. Samme Agtclsc forslkkrer jeg hele
Etaten, og Dem, Hr. Capitain, i Serdeleshed. — Lad Fedrelandet aldrig savne
Deres Tjeneste." — Prindsregentcns Befalinger blcvc punktligen estcrkomne. Brig
gerne forbleve midlertidige» i Norges Verge og bleve strax eqviperede. Knn faa
Soofficiercr vendte med Lutken tilbage til Danmark.
I Begyndelsen af April Maaned droge de udkaarede Representanter til det be
rammedc Thmgsted, og det er vanskelig! at forestille sig, med hvilken Mngstelse,
Mistillid til egen Kyndighet» i at behandle det Verk, der skulde fuldbyrdes, og varmt
Bnfle om et heldigt Udfald, den storre Dccl af disse Representanter, ved hvis Valg
omhyggcligt Hensyn var taget til Rygte for Dygtighed og Rctsind, paatoge fig den
bcsverlige Neise. Aldrig kunde en Reise, der for Mange vat lang, gjores paa en
übeqvemmere Aarcts Tid, paa Veie, som i Fsrefaldct vare fast ufremkommelige, og
aldrig endscdes mindre Reisens Besverligheder. Tanken svevede over hoiere Gjen
ftandc, ingen Bekymring, som ei stod i Forbindelse med Fedrelandets Sag, kunde
binde dens Flugt. Det Arbeide, som forcstod paa Gidsvold, beskjeftigede alle Ge
mytter; den gode Villie medbragte Alle — den fornodne Kundstab og Dygtighed
kun Faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
