Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum.
AM—goremw iBU.
Indledning.
forfatteren har nu i sin historiske Ttitse naact det Tidspunkt, da uekaarede Representanter
modte paa Eidsvold for at give Norge en ny statsforfatning; men ferend han indleder
sine Lasere i Forsamlingssalen, tillader han sig nogle Bemerkninger til Oplysning om den
Bane, han har foreskrevet sig selv under Behandlingen af denne Deel af sit Arbeide, og til
Forsvar for den Tone, han deri har brugt. Da han selv var een af disse udkaarede Mend,
burde han ansees i Stand til at givc sin Fremstilling Sandhedens Farve; men han har
i denne Henseende en Bemerkning at gjere, som, idet den henpegcr paa hans vanskelige
Stilling, vil berede ham Landsmcends venlige og overberendc Bedemmelse af hans Arbeide.
Den sterste Teel af Nationcn virste vel, i sin Forferdelse over den indtrufne politiske Ka
tastrophe, neppe hvilket Begreb den skulde gjere sig om Fedrelandets Stilling og dets
Fremtids Skjebne, men den meest tenkende Deel, der ligesom representerede Nationens
Intelligents, var deelt i tvcnde store Partier, der efterhaanden afsondredes i skarpe Linier,
og tildeels udgjedc mod hinanden den Bitterhed, der ofte ledsager Partihadet. Det var
naturligt, at denne Meningsforskjel udtalte sig sterkest paa det Sted, hvor Fedrelandets
politiske Skjebne skulde afgjsres, og at denne Strid vozede, alt som de vigtigste politiske
Sporgsmaal forelagdes Forsamlingen til Afgjorelse. Under saadanne Omstendigheder var
ingen Neutralitetstilstand mulig — ber maatte sverges til den ene eller den anden
Fane — og der var lidet Rum for rolige og fordomsfrie Overveielser over Landets
Stilling og over de Beslutninger, som burde tages for at bringe dct i Nod og Fare stedte
Fedreland i en sikker Havn, og befeste Fremtidens Vel ved Valget af en hensigtssvarendc
Statsforfatning. Iser satte Spsrgsmaalet om, hvilken Regent der skulde settes i Spidsen
for Regjeringen, Gemytterne i den «roligste Bevegelse, og det var lun, naar Grundlovens
ovrige Paragrapher overveiedes, at der hersiede Fred og Enighed i Rigsforsamlingen og
Rolighcd i dens Overveielser. Der demmes om indviklede politiske Gjenstande, paa hvis
Afgjorelse Fedrelandets Vel beroer, ofte langt anderledcs i det rolige Kammer end i den
store Raadssal, hvor endelige Beslutninger skulle tages. Kaldets Heder kjsbes oste med
urolige Wngstelser og Tvivl, Miskjcndelse, og stundom med en qvelende Frygt for at have
valgt det Urette for et elsket Fedreland. I et saa uroligt Tidspunkt stedes Forsamlingens
Medlemmer hen til det ene eller andet Parties Anskuelser, og ligesom tvinges til at antage
et vist Parties bestemte Farve, uden at give den sit Bifald i alle sine Nuancer. Vi have
tilforn gjort opmertsom paa disse tvende Partiers forskjellige Meninger, det ene fegtende
for Norges absolute Selvstendighet», det andet for en betinget Forming med Sverige.
Den Heftighet», hvormed forskjellige af disse Partiers Tilhengere forfegtede deres Mening,
henrev Mengden til Bifald og Modftand, og derved dannedes en Opposition, som git
maasiee videre end den oprindelige Hensigt. Dette Phenomen er oftere gjentaget under
vigtige Materiers Behandling paa selgende Storthing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
