Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riksforsamlingen. Fsrste Mode 10 April. 385
og tjorte om Gftermiddagen til Forsamlingsstedet, for at modtage Bestemmelse for den
folgende Dag l). I Verkseierens store Hovedbygning fandt vi mange Deputerede,
Nogle knurrende over, at de maatte drage saa langt paa Landet fra Forsamlingsstedet,
Andre over de slette Foranstaltninger, som vare gjorte, og denne surrende Gruppe
as bekjendte og übekjendte Arbeidsfceller var hoiligen interessant. Der vankede
imidlertid allerede skjeve og forskende Blik, deels af dem, som kjendte hverandres
modstridenoe Anskuelse om det store politiske Nigsdagsemne, deels af dem, som spei
dede ester hvad der monne boe hos den übckjendtc Nigsdagsmand, endstjont den store
Hob ikke eudnu stillede sig under nogen scrrstilt Fane, hvilket forst senere hen blev
Tilfeldet. De estlandske Representanter, som mere bekjendte med Meningsforholdene,
og blandt hvilke Prindsen talte sine ivrigste Tilhengere, ansaae Vesterlendingerne —
Bergenserne maatte dog ikke- i denne Henseende regnes til disse — som saakaldte svensk
sindede, der vare misfornoiede med Prindscns Fremgangsmaade, og iser ikke bifaldt
Selvstendighedsverket i den af Prindscn og hans Tilhengere vedtagne Stiil. Rygtet
havde allerede udpeget Nogle af de meest anseete blandt begge Partiers Tilhengere,
og disse nermede sig hverandre med Forsigtighed, yttrede sig übestemt om Dagens
Anliggender, og forst naar man havde sundet En af Eine, fik Samtalen en friere
og fortroligere Gang. Prindsens Tilbengere, og de, som gave ethvert -as hans
foretagne Skridt det meest übetingede Bifald, vare imidlertid de meest hoirostede; thi
de troede, at de havde den store Mengdes Stemme for sig. I dette forelobige
Mode udbrode saaledes allerede Nogle i de meest smigrende Lovtaler over Prindsen
og hans Adferd, medens den mindre talrige Opposition mestendeels lagde sin Tvivl
om Viisdommen i den valgte Adferd for Dagen ved en fuldkommen Taushed. Der
gaves dog ogsaa blandt Tvivlerne nogle hoittalende Mend, som allerede da aabent
fremsagde sin Mening om Landets farlige Stilling. I denne Henseende udmerkede
sig iser Amtmand, senere Statholder, Lovenskiold, som allerede den Dag i Sam
lingsstedets Vestibul med brede Ord udtalte sin Mening. Hele Nigsdagen igjennem,
under Forhandlingcrne selv, ved Spisebordet og i Vestibulen, yttrede han sig med
samme Fritalcnhed, og han fremsatte sine Tvivl om Hensigtsmessigheden af de gjorte
Foranstaltninger, og om Landets Stilling i det Hele med en Aabenhed, som, agt
verdig i sig selv, stundom udsatte ham for Übehageligheter. Men forovrigt fandt
endnu lun liden Friction Sted imellem Partiernc, og den store Strid flyttedes egent
lige» til Rigsdagssalen. Den store Skare rugede over sine Tanker; Partihovdingerne
hvessede sine Vaaben til Kampen. Derhos traf Forfatteren flere Hedersmend, som
i Begyndelsen af Modet deelte hans Tvivl, og stode ligesom paa Politikens Korsvei,
übestemte ul bvilken Fane de skulde sverge, men som under Forhandlingerne bleve
Selvstendighedens ivrige Forsvarere. Ogsaa sandt han senere hen Flere af disse,
der ester Kongevalget ligesom forferdedes over sine egne Gjerninger, og med bange
Hjerter saae Fremtiden i Mode. Den forste Samling var imidlertid i Hovedsagen
boist fredelig, og Eftermiddagen henrandt under venlige Hilsener, forsigtige Nermelser,
Stiftelse af nye Bekjendtskaber, som under harmonerende politiske Anskuelser ofte bleve
Grundvolden til varigt Venskab^), og Meddelelsen om den forskjellige Skjebne, som
’) Vertens Heste stode til Repra-sentanternes Raadighed, men deels for Bevegelses
Skyld, deels for at spare Bondens Heste under en fodertrang Vaar, stolpede de
Fleste i Slufs til Forsamlingsstedet.
") Omendskjont Forfolgelse og Had formedelst forskjellige politiske Meninger, hvis Verd
Tiden alene lan leie, er velfindede Mend uverdig, og Forfatteren dermed aldrig
har besmittet sit Sind, saa er det vist, at Harmoni i Anskuelse om Fedrelandets
Forhold, og om Midlerne til at fremme dets Vel, giver Anledning til de varmeste
Venstabsforbindelser, og Forfatteren har under sit Ophold paa Eidsvold stuttet Ven»
skabsforbund med flere Landsmend, grundet paa denne Harmoni, som siden aldrig
ere blevnc svekkede. Dsden har ogsaa formindstet denne lille Skare; men vanske»
ligen er noget Venskabsforbund sluttet under Fedrelandets Crisis mellem Menings»
frender, som har virret varmere i sin Begyndelse, og er vedligeholdt med mere Tro»
Nalls Elindringer. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
