Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Regentens Aabnings-Tale. 391
Ekulde Nogen fortelle Eder, at Norge ikke tan bestaae som selvstendig Stat,
da lue Kjerlighed til Fedrelandet dobbelt hoit i Eders Barm; da mindes hine
Oldinge, hine kraftfuldc unge Meud, der bode Eder Held til det Hverv, I git hen
at rogte! Hine sagde: Vanslcegter ei fra Fedrene, og disse: Stoler paa den Kraft,
som hviler i vor Arm som i vor Villie! Er det norske Folk da ikke mere sine Fedre
ligt? Skulde Tonnerne ikke ligesaa godt som de kunne, forsvare sine Fjelde? Ere vi
ei vante til Savn, og kan noget Slags Savn lignes ved Frihedens? Staaer det
ei i Folkets M.agt at indrette sin Regjeringsforfatning ester Etatens Tarv og de
Midler, den besidder i sit Skjed? — Norge har ingenfinde forlangt, at Danmark
skulde afholde dets Etatsudgifter; i fredelige Tider har dette Rige givet Overskud i
Statskassen; og skulde Sverige onffe Forening med Norge for at forsorge det norske
Folk med Almisse? — Hvortil lede endeligen disse bange Tvivl? — kun til fri
villig Underkastelse. I Sandhed, hvad var vel det Folk vcerd, der frygtagtigen op
offrede sin Selvstcendighed og A3re? — kun de Slavelenker, som fra Evigheden vare
beredte for samme! — Dog Held os! Vi ere ei vanslegtede! Med hoi Folelse af
eget Vcerd har det hele Folk i Herrens Tempel aflagt den hoitidelige Eed, at hcrvde
Norges Selvstendighet». Denne Eed skulle I besegle, trofaste Nordmcrnd, ved at
grundlcrgge den Regjeringsform, under hvilken I ville leve og som I ville forsvare
mod ethvert Forsog paa at kuldkaste den. Mistvivler ei om, at Ijo besidde Kraft
til selv i Modgang at haandthcevc den, og mistvivler ei heller om, at en retfcerdig
Gud beskytter et frit og übetvunget Folks Anstrengelser. Herren er mit Haab og
min Tillid!
leg har anseet det for min fsrste Pligt, som dette Lands Regent, at kund
gjore Nationens fredelige Forhold til andre Magter, og indtil denne Dag er ingen
ny Fiendtlighed af nogen Magt ovet mod Norge. Jeg har tilskrevet alle de Fyrster,
hvis Vcnstab er vesentligt for Norge, og af hvis Retfcerdighed man kunde haabe
Bistand ved en saa retfcerdig Sag, saasnart Omstendighederne tillade dem at yttre
deres Sindelag til vor Fordeel’). Rigets afsondrede Beliggenhed har endnu tilbage
holdt disses Svar, men imidlertid er det engelske Flag gjenseet og med Glede mod
taget i norske Havne. — De Svenskes Konge har jeg tilskrevet saaledes, som det
skal blive forelagt Rigsforsamlingen ; men denne Monark har sendt min velmeentc
Skrivelse uaabnet tilbage. O ! Gid den Konge, der siger at ville vcere det norske
Folks Fader, ogsaa vilde crre dets Rettigheder og skjenke Norge Fred og lykkelige
Dage ! Vi onste os kun at leve uafhcengige, i god Forstaaelse med et i sig selv agt«
vcrrdigt Nabofolk.
leg skulde ansce det for en kjer Pligt, hvis jeg udforligere med nogen Sand<
synlighed eller Vished kunde skildre Norges politiske Stilling, men Ingen formaaer
at forudste de Begivenheder og Omveltninger, som Europa i det Hele eller enkelte
Stater kuune vere underkastedc, forinden den almindelige Fred gjengiver Ro og kalder
Lyksalighed og Velstand tilbage. Held imidlertid det Folk, som uagtet Trengsler og
mangehaande Gjenvordigheder med urokkelig Troskab, forst mod sin egen Konge og
siden mod sine egne Rettigheder og sit Nationalverd, bcftaaer den gode Strid indtil
blidere Dage oprinde! Europa stal ikke negte det sin Hoiagtclsc og Beundring, og
kommende Slegter skulle velsigne dcts Minde. Ja, Held Norge!"
Dette Udraab Held Norge!" gjentog hele Forsamlingen 3 Gange, og Prindscn
vedblev derefter saaledes:
f,leg indbyder Rigsforsamlingcn til at velge sig en President, som kunde om
vexle ugentligen, saavelsom en bestandig Sekrctair, og til at udarbeide Forslaget til
Eonstitutionen vil det findcs fornodcnt at udvelge en Comitee, bestaaende af Med
’) Med Conferentsraad Anter havde han nemlig tilstrevet Keiseren af Dsterrigc, Kci«
seren af Rusland, Kongen af Preussen, Prindsregenten af England, Promdnttcn i
de forenede Stater, og gjennom Consul Konow Prmdsen af Oranien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
