- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
398

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tredie Tidsrmn. Fsrste Capitel.
398
Gjenstande, som behaudledes, saa var Aarsagen vel den, at bau ansaa etbvert Hoved
angreb paa Modftandernes volitiste Mening for unyttigt, og ledende til at forbittre
Ocmytterne til Skade for det egentlige Constitutiousverk. Da han ikke var Medlem
af Constitutiouscomitecn , havde ban ikke Anledning til i den Grad, som Flere af
Forsamlingens udmerkede Mcrnd, at trcrnge dybt md i det egentlige Grundlovsarbeide ;
thi om dette var der i den store Forsamling sorholdsmessigen faa og lidet vidtloftige
Discussioner; men i enkelte af disse, saasom Adelssagen og lodesagen, lagde han
noksom for Dagen, at han alvorligen havde droftet disse Gjenstande og forstod grun
digen at behandle dem. Hvo der kjendte Grogaard til Grunde, og lagde Merke til
hans Fcrrd paa Rigsforsamlingen, maa tilstaae, at Faa eller Ingen i Forsamlingen
solte varmere for sit Foedreland end han, Faa opfattede klarere dets sande Interesse,
besad dybere Kundskaber endog udenfor sit Embedsfag, og vidste at indflette sine
Tanker i et livligere, fyndigere og tekkeligere Foredrag. Men Grogaard var aabcn
i sin Fcrrd, som i sine Meningsytringer, og han hverken frygtede eller undgik heftige
Sammenstod, i Thingsalen og i privat Samtale, med sine Meningsmodstandere, og
gjorde sig ofte lystig over deres i Viser og Taler flammende Patriotisme’). Dcrhos
var han selvstendig i sine Meninger, og snertede Venner og Uvenner med sine skarpe
Vaaben, naar han havde en Idee at forsvare, som han havde taget af sin Overbe
viisning. Hans Vittighedspile stilede ligesaavel mod Venners Stjerner, Baand og
nvcescntlige Fortrin, som mod Modstandcrnes skuffende Billeder og opsvulmcde For
haabninger. Han begyndte sine Debatter i Dag i sin sedvanlige vittige Stiil, men
kun for at stemme Gemytterne til roligen at behandle Hovedgjenstanden for Dagens
Forhandling, og bortsjerne delicate Underftgelser om Nigtigheden af hvad der var
passeret.
Wergeland viiste ogsaa under denne ftrste Debat sin Ferdighet» og Frimo
dighed som Thingtaler. Han var fast den Eneste af Oppositionsvartiet, hvis sterke
Overbeviisning om Nigtigheden af haus politiske Tro ikke tillod at tilbageholde sin
Mening, saa ofte der gaves Anledning til at legge denne for Dagen. Hans Tale
havde i Forfatterens Tanker mange vakkre Steder, men han brugte stundom dristige
og mindre correcte Billeder, der gave hans Modstandere Stof til spottende Angreb.
Talerne gjorde derfor i deres Heelhed ikke altid det tilsigtede Indtryk, ligesom de
stundom havde en Bredde, der trettede baade Modstandcre og Meningsfrender , og
indeholdt en docerende Tone, der ingenlunde tekkedes denne Forsamling. Der var
derhos ofte i hans Meningsytringer en vis Haardhed, Bestemthed og Ringeagt for
Andres Meninger, der ligcsom syntes at indeholde den Paastand, at han fremfor
Nogeu i Forsamlingen havde gjennemtrengt en Grundsorfatnings sande Vesen, og
vidste at give den en for Fedrelandets sande Tarv passende Form. Hans Frimo
’) Forfatteren, som nastcn stedse var ved GrsgaardZ Side paa Gidsvold, var Vidne
til flere saadanne Sammenstsd, og nogle af dem, som Wergeland omtaler i sit
Skrift, staac ogsaa for hans Erindring, endstjont ikke udmalede i hiin Forfatters
Farve. De vare soedvanligen ftygtige, og oversired ilte SelstabZlivets venlige Anstand.
Grsgaard var i Almindelighed agtet i Forsamlingen, og man angreb itle letteligen
et Medlem, som vidste at pille det Latterlige ud i ethvert tvetydigt Udtryl, hvori
han sporede et Angreb eller en Mistydning. Gn af Forsamlingens geistlige Med»
lemmer s formodentlig Fr. Schmidt^, der horte blandt Prindsens ivrigste
og gav hyppigcn Eioehug til Oppositionen, isoer i sine Lcilighedsdigtc, vilde ham
gleine tillivs, og Forfatteren sogte stundom at moderere hans Udfald mod denne i
flere Henseender agtvcrrdige Mand. — Grsgaard var visscligen blevcn en Prydelse
for vore Storthing, naar l,an oftere var bleven udkaarct til Representant. Han
vilde vistnok ille hare faact den nederste Plads blandt den Raute af Hcrdersmcend,
som den geistlige Stant har leveret til Storthinget. Mcn hans politiste Mening
hindrede hans Valg til Storthingct 181H, og siden glemtes han under andre Slags
Valgkabaler. Mr. Grogaards Biographi af P
. Votten Hansen i Eidsvolds-
Galleri T. 52—62.^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free