Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiedic Tidsrum. Fsrste Capitel.
418
Mening ikke var saa bestemt mod en ’passende Forening med Sverige, som han fore
stillede fig, og hans Omgivelse vilde- bevcrge ham til at troe. Der herssede vistnok
et gammelt Nationalhad mod de. Svenske, og fra denne Eide megen Modbydelighed
mod Forbindelsen, men usigelig Nod og Elendighed, forbnnden med Noeringsloshed,
havde opvakt hos mange ulykkelige Mennesker en fortvivlet Lcengsel efter hvilkensom
helst Forandring. Han blev imidlertid let enig med Prindsen deri, at denne For
ening var den fidste Udvei, Nationen havde at vcelge, og ot Beslutningen maatte
hvile paa rene Data, bestemte Oplysninger og antagelige Betingelser. Med denne
Tro kom Forfatteren til Eidsvold, og denne havde han ikke forandret. Prindsen lod
under denne Samtale nogle Ord falde, som syntes at hentyde paa hans Haab om,
’at Sverige, dersom Noget tilstedte Carl Johan, vilde vcrlge ham til Thronfolger ’).
Denne Samtale endte imidlertid som de forrige med, at Prindsen beholdt sin Mening
og Forfatteren sin, hvorhos han. forsikkrede Prindsen, at han, hvordan Resultatet af
Nigsforsamlingens Forhandlinger vilde blive, skulde vedblive i sin Kreds at virke det
Gavn han formaaedc. Prindsen erklcrreve Forfatteren i de vcnligste Udtryk, at han
var overtydet om hans redelige og gode Villie. I denne Samtale fortalte Prindsen,
’at han havde faaet EfterreMinger, om hvis Paalidelighed han ei kunde tvivle, om
at Paris var indtaget af de-Allicrede. Werretningen om denne mcerkelige Katastrophe
var ham tilsendt gjennem Feltmarskalk Essens.
Den 22de April. Grev Wcdel fortalte idag, at der var skrevet fra Christi
ania, at Carsten Anker under sit Ophold i London ikke havde kunuet faae Prinds
regenten i Tale, men var bleven henviist til Lord Liverpool, som heller ikke havde
villet hyre ham. .Men Intet var i Stand til at rokke Selvstcrndighedsmcrndenes
trofaste Tillid til et godt Udfald af den Sag, Prindsen havde paataget sig at for
svare. Fra Christiania var i Dag strevet til Nogk af Forsamlingen, at hoist krcrn
kende Rygter vare udbredte i Hovedstaden om Grev Wedels Forhold paa Eidsvold.
Man gik saa vidt, at der paastodes, at Greven havdc tragtet Prindsen ester Livet,
ja endog i den Hensigt lagt sig under Prindsens Seng med et skjult Vcrrge, og flere
Urimeligheder, som ei fortjene at gjentages. Grev Wedcl forholdt sig,’ som forhen
bemcrrket, aldeles rolig paa Eidsvold, og gjorde intet Skridt for enten ved. Ranker
eller voldsomme Midler at fremtvinge en Statsforandring, som, han for Fedrelandet
ansaa gavnlig. Flere af de tilstedeværende Rigsdagsmcend af begge Partier yttrede
stor Misnoie over disse skammelige og lognagtige Rygter; Andre klagede over at de
vare omringede med Spioner. Cn hoift agtvcrrdig Officeer gjorde Forfatteren herpaa
opmcrrksom, men selv .sponde han aldeles ikke noget Saadant. Sagen var vel, at
Sligt ei trives i Norge, og at Vedkommende med overdreven Mistanke betragtede,
hvad der stede omkring dem. Nogle tjenstfcerdige Hoffolk virkede vel her og der paa
Forsamlingens lidet tcrnksomme D«l, men denu.e Skare var liden, og Effekten kunde
ei blive stor. For Resten fulgte den store, tenksomme Hob sine politiske Meninger
med Overbeviisning, trofast Vedholdenhed og et redcligt Eind.
Dagene fra den 23de til den 26de April vare saa eensformige, at der ikke
gaves nogen Materie for en ’Dagbog. Der vare daglige Moder i Constitntions
comiteen, som skred raskt frem i sit Arbeide, og ved dets Bord fvrstummede alle
Kabaler, og al Mcningsforstjel om Landets politiske Stilling oplostes i det almindelige
Snskc, at forfatte en Constitution svarende til Landets Tarv. Forfatteren sinder saa
lcdes °i sin Dagbog kun anfort nogle- Bemerkninger om de forskjellige Partier paa
Eidsrold. Til det forste re’gnede han det, i hvis Spidse Falsen stod, hvis Oiemed
fornemmelige» gik ud paa at gjore Norge til et absolut selvstamdigt Rige, og Prinds
’) l/Ifr. ovenfor S. 369. Slnttt." 2.j
-’) Denne Samtale har Forfatteren nedskrevet saagodt som ordlydende efter sin Dagbog,
i hvilken han indforte den umiddelbart efterat den var boldt. [Sft. Bivn, ans.
St. 171.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
