Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Fsrste Capitel.
436
strilps Forflag stilede, og han var udsendt fta et Distrikt, hvor hine Privilegier vift
nok ien hoist tcykkende Grad udovedes. Steenstrup understottedes af Christensen,
der foreslog, at det skulde vcere Skoveieren tilladt at forcedle egne Skovprodukter,
uden at Saugbrugsprivilegierne ssulde deri kunne vcere til Hinder. Iligemaade fore
stog ban et Forbud mod Opkjob af flere Landeiendomme af enkelt Mand, for at
hindre Udvidelsen af 3eilcendingsvcefenet. Alle disse Forslag havde imidlertid een og
samme Skjebne. De henviistes til endelig Afgjorelse paa selgende Storthing, efterat
Lovcomitcen havde indlevcret sit Arbeide.
Den 109de § om Trykkefri heden, som var redigcret af Diriks, blev eenftem
migen og med taus Bifald antagen. — I Anledning af den 11 Ude F om Odels
retten oplceste Holck et Foredrag, hvori han sogte at bevise, at Odelsrettens fta
Fcedrene nedarvede Vedligeholdclse havde foranlediget, at Jordeiendommene for storste
Dccl vare forblevne i de naturlige Besidderes Hcender, og at Leilcendingsvcesenet ikke
i nogen stor Grad havde sundet Indpas. Derfra ssrev han ogsaa den storre Oplys
ning, som han paastod Bondestanden i Norge beiad fremfor de fleste andre Landes
Bonder. Fra nogle Vondereprcrsentanter indleveredes ogsaa et Forslag til nogle Be
stemmelser i Odelsloven. Om Odelsrettens Vedligeholdelse, befcestet ved en Grund
lovsbestemmelse, yttredes ingen Meningsforstjel ; men man blev enig om ogsaa at
afgjore Odelsloven i sit hele Omfang paa et folgende Storthing l).
Den 13de Mai var en. af Forsamlingens meeft larmende Dage, paa hvilken
Kronen sattes paa Selvstcendighedsvcerket; thi da gaves Regenten Midler i Hcende,
uden hvilke ingen Modftand mod Selvstcrndigbedens udvortes Fiender var mulig.
Finantscomiteen havde nemlig indleveret til Forsamlingen sin Indstilling. Den havde
visseligen saa fuldstcendigen trcengt md i den Sag, der var den til Overveielse over
dragen, som Tidens Korthed og de Materialier, som vare givne den i Hcende, gjorde
muligt. Den begyndte sin Indstilling med at give en Oversigt over Norges Ind
tcegter for de 10 Aar, som vare forlobne for Krigen. Denne Oversigt maatte vcere
glimrende og hentyde paa et stort Overssud. Deels Horte disse 10 Aar til de for
deelagtigfte Handelsaar, som i Mands Minde vare kjendte, deels vare mange af Norges
Statsudgifter ssjulte i det store danske Statsbudget, og de vilde faae et ganste andet
Udseende, naar Norge, ifcer som et selvstcrndigt Rige uden politist Forbindelse med
nogen anden Stat, vilde faae sine egne Udgifter at bcere^). Den ovlyste endvidere,
at Statsgjcelden for udstedte Rigsbankpenge var over 5 Millioner Rigsbankdaler, for
uden hvad Norge vilde blive paalagt som Andeel i den danske Seddelmasses Ind
losning. Den sidste Sum troede dog Comiteen at kunne lade ud af Betragtning,
fordi Norge maatte have betydelige Contrafordringer, der, om ikke aldeles, saa dog
for en Dccl maatte nedscrtte Summen, og Sagen i det Hele ikke kunde afgjores,
ftrend en endelig Opgjorelse i sin Tid fandt Sted. Den gjorde derhos ovcreens
ftemmende med Finansdepartementets Formening opmcrrksom paa, at det var umuligt
at gjore et endog approximerende Overslag over hvad der vilde blive fornodent til
ncrste Storthing, som antoges at ville blive sammenkaldt i nceste Februar 1815, da
dette aflicengte af, hvor stor en Armee der maatte holdes, hvormeget det fornodne
Korn vilde koste m. m. Der opgaves imidlertid, at der strax til Korns Indkjob vilde
behoves 4 Millioner Rigsbankdaler, og at der fra Iste Mai 1814 til Iste Marts
’) sVed § 113 forlangte Teis Lundegaard at vide, hvorledes den lod paa Norsk,
eller hvad Protectorier, Moratorier og Dispensationer vilde sige. Rigsretssag mod
Vogt. 187.)
2) Udgifterne havde ester Comiteens Beregning aldrig naaet 9tX),000 Rd. Courant,
medens de under en smere Periode ester Skilsmissen oversteeg 2 Millioner Species.
Hvor meget stsrre maatte denne Udqift blive under en Selvstcmdighedstilstand ! sOm
Behandlingen as Finantssagen se Blom, Statsumwalz. 73—90, Vogts Nigsretssag
187—189.^1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
