- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
443

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsfoisamlingen. Christian Frederit vcvlges til Konge 17de Mai. 443
Votering. Motionen modtoges med Hurraraab og Klap — dog toge ikke alle Munde
og Hender Dccl i disse larmende Åttringer. Selvstendighedens Modstandere sådde
mestcndccls tause i Forventning om lwad der monne komme. Imidlertid forlot» Modet
ikke Omsen, mcv han vovede at reise sig midt i denne Bifaldslarm, og foreslog, at
Kongevalget skulde udsettes indtil Norges Selvftendigbcd i det mindfte af een Magt
var vedtagcn, da Nalionen i dmnc Etund var omspendt af saa mange Farer, at
intet Valg ester bans Formening for Tiden burde ssee. Over denne dristige Åttring
og dette djerve Forslag opstod megen Larm i Forsamlingen; men Forslaget forkastedcs
med stor Pluralitet, den samme, som styrcde alle Qvestioners Udfald af den Natur.
Saaledes ssredes til Votering. Det faldt i Ankers Lod, som forste Neprcrscntant
fra det Distrikt, der havde det forste Bogstav i Alphabetet, forst at votere. Han gav
det bestemte Svar, at Valget ester hans Mening burde udsettes. Men Presidenten,
og med ham Sccretairen, gjorde heftige Indsigclscr mod at indfore dette Votum.
Det var, mcmtc de, allerede under et Mode i April bestemt, at Forsamlingen forst
skulde oploses, naar Constitutioncn var antagen og Konge valgt, og denne Beslutning
kunde ikke tilbagckaldes. Det viiste sig nu, hvilken dyb Betydning bunt Forslag af
Falsen havde havt, som endog havde undgaaet den skarpsindige Grev Wedels Opmerk
somhed, der dengang betragtede Sporgsmaalcts Afgjorelse som ligegyldig, idet derved
kun antydedes, at naar Forsamlingens Forretninger vare endte, kunde den oploses.
Kongevalget, der var indskudt i Forslaget som en Mellemsetning, ansaaes derved
bestemt, og en af de vigtigstc Qvestioner, som Forsamlingen havde at afgjore, kom
derved ikke engang under alvorlig Debat; men Forsamlingens Hender bandtes ved en
forelobig Beslutning. Flere Talere, Falsen, Rambech, lerfin, Dr. Moller, under
stottede Kongevalget^). Der opstod derefter en mundtlig Strid imellem Presidenten,
Sccretairen og Anker, hvori den ovrige Forsamling tog lidcn Dccl, og hvori Anker
fremdeles vcrgrede sig ved Kongevalg, som han troedc burde udscrttes, fordi Nationen
gik store Farer imsde ved at foretagc det. Det var i Sandhed for en Dccl af For
samlingen krenkende og tiloeels rorende, at vere Vidne til denne erverdige Oldings
vaandcfulde Kamp mellem sin Overbcviisning og Pluralitetens Mening, men Striden
fortes med ulige Vaaben, da Anker ikke var sine Modstandere voxcn, og hans Mod
standcre stottede sig til en forhen tågen Beslutning. Forgjeves anmerkede Grogaard
med Bitterhet», at han ikke kunde anste sig som fri Mand i en fri Forsamling, naar
han ikke kunde handle og votere ester Fornuft og Samvittighet»; forgjeves forenede
Lovenskiold sig nu med ham i at understottc Ankers Protest. Man raabte, at man
kunde velge til Konge hvem man vilde, men Kongevalg maatte ester Forsamlingens
Beslutning foregaac. Efter en halv Times Ventilationer, som tildecls foregik paa
Gulvet ved Ankers Plads mellcm de tre ovennevnte Medlemmer, saa Anker sig nodt
til Kongevalg og afgav folgende Votum : Da vi Alle ere uvidende om vor ner
verende politiske Stilling i Europa, saa troer jeg det rigtigst og forsigtigst, ikke at
stemme for noget Kongevalg i dette Oieblik, men derimot» at anholde hos Prinds
regenten om, at han indtil Videre vil vedblive Bestyrelsen af Kongeriget Norge, ester
den af Rigsforsamlingen sanctionerede Constitution. Gfterat denne min Mening var
ansort til Protokollen fandt Rigsforsamlingen som Lov, at jeg skulde nevne en
Konge, og velger jeg da naturligviis Prinds Christian Frederik."
Nu gik Voteringen raskt fra Haandcn uden at blive standsct ved Debatter, og
meftendeels i Enhvers Votum laa hans politiske Mening. Nogle mdhyllede deres
Votum i Udtryk, der smigrede Prindsen og ophoiede hans Ferd som Norges Regent;
Andre gjorde deres Valg uden videre Bemerkninger. Nogle derimod gave tydeligen
nok tilkjende, at de nodtvungne foretoge Valget, og kun ifolge den tagne Beslutning,
’) See Rigsforsamlingens Forhandlinger 11. 6te Hefte, S> 21 ff.
2) Den var dog egentligen’ ikke fort til Piotokols, da Presidenten dertil ei riloe give
sit Samtykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free