Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Forste Capitel.
nyvalgte Konge, og udbad sig Tilladelse til at maatte reise lige til fit Hjem, uden
at tåge Deel i de Hsitideligheder ved Kongens Indtog i Christiania, som vare en
Folge af Kongevalget. Der var vel i denne Henseende Intet foranstaltet fra hoiere
Steder, og ingen Tvang var Medlemmerne af Rigsforsamlingen vaalagt, men For
fatteren maatte ftygte for at blive misforstaaet, naar han ligesom liftede sig bort fra
Forsamlingen uden at deeltage i de Glcrdesyttringer, hvormed den nye Konge hilsedes
i Hovedstaden. Tillige benyttede han denne Leilighet» til at erfare Kongens Forhaab
ninger med Hensyn til Landets udvortes Stilling, og fremdeles henvende hans Ov
mcrrksomhed paa Landets Nsd og Farer. Kongen viiste sig scerdeles naadig, og var
tilsyneladende glad i hvad der i Rigsforsamlingen var bleven «drettet. Han yttrede
fin store Tilfredshet» med Grundloven, som han ansaa for et i alle Henseender fuld
komment Verk, der fulgte Middelveien imellem Despoti og Demokrati. Men med
Bedrovelse erfoer Forfatteren tillige i denne Samtale, at Kongen havde urigtige Be
greber om Landets Tilstand. Han paastod, at Landet var forsynet med Korn for et
heelt Aar, og forgjcrves forsikkrede Forfatteren ham om, at dette var saa langt fta
at vere Tilfceldet, at der allerede nu sporedes Mangel paa Brot» og Scrdekorn.
Kongen paastod nu, som oftere forhen, at Nationens Stemme, som übetinget affiyede
enhver Forbindelse med Sverige, gjorde ham det til Pligt at forsvare Norges Selv
stcrndighed til det Uderste. Da Loddet nu var kastet, var derimot» ingen videre
Indvending at gjore. Forfatteren udbad sig alene Tilladelfe til at overlevere HanS
Majestet en skriftlig Deduction af hans Begreber om Fedrelandets Stilling, som
det havde vceret hans Hensigt i Rigsforsamlingen at fremlegge, men hvori han var
bleven hindret formedelst Omstendighederne og Forhandlingenes Gang. Kongen be
hagede at svare, at han med Fornoielse leste hvad Forfatteren skrevs, og yttrede sig
med Tilfredshet» om hans Forhold i Rigsforsamlingen, og om de korte Foredrag, han
der havde holdt om forskjellige Gjenstands. Derhos yttrede Kongen, at han ingen
lunde tvivlkde om, at England vilde true, men troede sig ligesaa overbeviist om, at
det ei vilde udfore sine Trudsler. Det var formodentligen Ovpositionens sterke Åt
tringer i Parlamentet til Understottelse sor Norges Sag, og mangen en Stemme fra
det engelske Folk, der styrkede hans Forbaabnmger. Han ansaa det derhos for rime
ligt, at en russisk Sendemand vilde komme til Norge, og onstede at det maatte blive
en retsindig Mand, der selv kunde overbevise sig om Nationens Stemning. Til
Slutning tillod Forfatteren sig det Svorgsinaal , om Kongen troede, at Norge kunde
forsvare sin Selvstendighet», naar England og de allierede Magter erklcrrede sig mod
den. leg vil, svarede Kongen, forsvare den, saalcenge jeg kan."
Midt under disse muntre Scener havde Prindsen, eller som vi herefter maa
kalde ham, Kongen, vigtige Foranstaltninger at trcrffe, for at hegne om Norges unge
Selvstendighet», ligesom Begivenheder indtraf, der maatte volde den valgte Konge
’) Denne Utarbeidelse havde en besynderlig Skjebne. En Kopi deraf havde Forfatteren
sendt til en af sine Venner i Kjobenhavn, som meddeelte den til Andre. Saaledes
lom den i en svensk Avis, og blev derfra eztractviis indfsrt og rost i Bredows Chro-
nik, Vossische neuc Zeitung og Ventuiinis Skandinavien und Carl Johan", hvor
den indfortes som en Tale, der virkeligen var bleven holdt. Forfatterens Rygte leed
i Danmark, fordi han ansaaes for en Tilhcenger af det svenske Parti, og Selvstam»
dighedssagen fandt i Danmark en meer udeelt Sympathi end i Norge selv. For at
redde Forfatterens Rygte, havde hans Venner sat dette Dokument : Omleb. Det
findes i Bilag No. 77. sDet maa vcrre mod dette Aalls Skrift, at Etatsraad
Christen Pram i Sommeren 1814 strev sin lidenskabelige Afhandling: Kan og bor
Norge, skilt fra Danmark, danne fig til en scersiilt Stat? En Undersogelse til Svar
paa en i Haandstrift omspredt Afhandling desangaaende, der udgives at vcere for-
fattet sor at foredrages for den i April 1814 holdte Rigsforsamling." Svaret er
naturllgviis bekreftende, stettes til statistiske Opgaver over Norge fra 1801—1804,
og rober heelt igjennem det meest glsdende Had mod Carl Johan. Det findes i
flere Affliiftei, bl. A. paa Univeisitets.Bibliotheket.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
