Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 ’ T«die Tidsmm. Fjerde Capitel.
anden af Norges sydlige Havne, den onfiede at anwbe. Det var atter et Fartoi af
den ved Kjobenhavn borttagne Flaade, som Deputationen maatte bestige, nemlig Brev
drageren, som var bestemt til Paketstib til Oftindien. I Capitain Bryan fandt
Deputationen en maastee mindre dannet, men hoist godmodig og forekommende Mand,
som bidrog hvad der stod i hans Magt til at gjore sine norske Passagerer det beqvemt
og behageligt ombord i fit Stib. Reisen var heldig; efter 3 Dages Seilads heisede
Skibet sit Parlamentairstag ved Flekkero, og Deputationen begav sig derfra over Land
til Christiania, hvorfra den Dagen efter Ankomsten agtede at begive sig til Hoved
qvarteret, som den Tid var paa Moss, for at astcrgge en mundtlig Rapport om Ud
faldet af Misfionen ; den skriftlige var forudsendt deels fra Leith, deels fta Christians
sand med Coureer. Men samme Aften indlob en kongelig Befaling til Statsraadet,
ufortovet at indfinde sig paa Moss, hvor Hovedkvarteret var, og Ordforeren maatte
som Medlem af Statsraadet stille sig fra Deputationen, og ene fremstille sig for Kongen
og afgive sin Rapport’). Der var imidlertid indtruffet Begivenheder i Norge, som
havde henvendt Kongens Opmcrrksomhed paa andre Gjenstande, der meer umiddelbart
berorte Norges politiske Stilling. Saaledes havde dette Forftg paa at bevirke Eng
lands Deeltagelse for Norges Selvstendighet», eller i det mindste dets Neutralitet under
Kampen, det samme Udfald som de foregaaende. Intet kunde rokke det engelske Mim
steriums Beslutning at opfylde det Loste, som var Sveriges Kronprinds givet^).
Fjerde Capitel.
Moriers Underhandlinger. Bpfordring til Almeenvatming.
Imidlertid havde, som ovenfor fortalt, Folgerne af Norges Beslutning at forsvare
sin Selvstendighet» alt meer og meer udviklet sig, og Sverige bestemte sig til med
Magt at fremtvinge en Forming, som ei godvillige» lod sig istandbringe. Saasnart
Carl Johan havde samlet de fta Tydfkland tilbagekomne svenske Tropper, beredte han
sig paa med stor Krigsmagt, understøttet af engelske Subsidier, at gjore et Indfald i
Norge. Til dette Angreb rustede han sig med en erfaren Generals Klogssab og For
sigtighed. En Armee af 1,7000 Mand, vel forsynet med Ammunition og Proviant,
rykkede under Carl lohans egen Anforsel mod Frederikshald og Frederikstad; 13000
stode paa Sveriges Grcrndse, beredte til at gjore Indfald paa forste Vink, og ikke
langt derfra stode 10000 Mand Reserve. Overalt paa Marschlinien vare Magasiner
anlagte, hele Skarer af Oxer fulgte Hceren, og Alt bebudede Carl lohans alvorlige
Beslutning at fremtvinge Foreningen med Magt.
Derhos gjordes endnu det sidfte Forsog paa at ende Striden ved Underhand
linger, og igjennem Sendemcrnd fra alle de store allierede Magter at overbevise Norges
nyvalgte Konge om det store Forbunds bestemte Villie, at understotte Sverige i Op
fyldelsen af Kielertraktatens Indhold med Hensyn til Norge. Saaledes landede ved
Arendal i Begyndelsen af Juni den engelske Sendemand, I. P
. Morier, der var af
sendt af fin Regjering for at gjore Rigsforsamlingen, som endnu troedes samlet, bekjendt
med Tingenes sande Stilling, og fremlede en fredelig Forening imellem Rigerne. Da
’) sDet var umiddelbart for Affluttelsen af Conventionen paa Moss, at Statsraad Aall
ankom did. Han deeltog i Statsraadsmode den 13de August, men var endnu fia-
voerende ved Modet den 11te.)
") Denne Beretning om Deputationens Reise skylder Forfatteren dens Formand, sin
Broder, som har meddeelt ham den Dagbog, han i den Anledning har holdt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
