Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Tredie TidSrum Fjerde Capitel.
dygtige Nordmcrnd, som frivilligen ville mode til Fedrelandets Forsvar - og hvilken
Nordmand er ilke rede dertil? — have i Kompagnidistriktet paa de af Amtmanden bestemte,
gjcnnem Fogderne bekjendtgjorte Dage, at mode ved Kirkerne udi hvert Prestegjeld,
hvor Lensmanden tilligemed de i Distriktet hjemmeværende Officerer eller eldste
Undcrofficerer af Komvagniet eller Landevernet, forfatter og understriver en Mandtals
liste over samtlige dette Mandstab. — Til samme Tid og Sted stal Mandstabet med
bringe de Vaaben, de eie og ville betjene sig af, og bliver da tillige ovtegnet, twor
Mange der savne Vaaben, eller hvor der til samme maatte mangle Ammunition o. s. v.
Beretning herom indsendes snarest muligt gjennem Amtmanden efterhaanden som de
fra Fogderne indkomme. — Hvert Prcestegjelds saaledes samlede vaabendygtige Fedre
landets Forsvarere udvcelge mellem sig for hver 30 Mand en Rodeanforer, som de
have meeft Tillid til, og disse Roders Samleplads bestemmes dernest forelobigen af
Fogden, indtil de for hvert Bataillons- eller hvert Regimentsdistrikt senere udncrvnte
Autoriteters Bestemmelse om Samlingspladsen ved almindelige Opbrud kan med
deles. — Samtlige disse Bevebningsmandstaber eller Mandhusinger, sovi de i visse
Distrikter kaldes, stulle under Vaaben til Tegn bere graae Kokarder med gron
Kant. Naar de i Krigstilfelde rykke lengere bort fra deres Hjemstavn, end at de
derfra kunne drage Ophold, da underholdes de af militaire Magasiner, og underordnes
de ved Brigaderne kommanderende Officerer, samt bruges til Bedekning af Transporter,
Bevogtning af Magasiner og Fanger, Forsvar af Defileer og ved andre Leiligheder,
hvor de ester deres Vaaben og Indretning som Fedrelandets egte Sonner kunne tjene
til Forsvar af Arne, af cget Hjem, til Bevogtning for Kone og Born, og hvorved
enhver Nordmand vil kappes om at vise Mandemod, ligt Fedrenes, der aldrig ustraffet
lode nogen Fiende betrede Norges lykkelige Dale^."
Tillige gav Kongen under 2den Juli ligelydende Ordres til Generallieutenant
Staffeldt, Oberst Hegermann, Oberstlieutenanterne Stabell og Haffner^), i Folge hvilke
Reserven for Middelbrigaden skulde forsterkes ved Almuevebningen, og det Terrain,
som forsvares ved Grendsen, gjores utilgjcengeligt ved Forhugninger. Endeel af
Kommandoen over Almuevebningen skulde overdrages Presten Jens Aars, en anden
Capitain Lindemann vaa Holleby, ligesom denne Forogelse af Reserven skulde under
stottcs ved forskjellige Armeekorps. Samtidig dermed angav han de Punkter, hvortil
de forskjellige Armeeafdelinger maatte retirere, for derfra igjen ved given Leilighet» at
falde Fienden i Flanken. Han bestemte dertil fornemmeligen Egnen ved Skien, Kongs
berg og Holmestrand. I Almindelighed vilde han have det bestemt som Regel, der
ikke noksom kunde indprentes de Kommanderende: at de stedse maatte vere betenkt
paa en defensiv Forsvarskrig, saaledes som den saakaldte lille Krig i vore Bjerge giver
saa megen Anledning til."
Under disse alvorlige Forberedelser til Modstand nerede Kongen derhos bestan
digen et hemmeligt Haab om Englands Understøttelse. Et Beviis derfor har Forfat
teren i et egenhendigt Brev, som han i Provideringsanliggender under 22de Juni
modtog fra Kongen. Deri udtrykker han sig saaledes: Mork er endnu vor Horizont,
men saalenge den engelske Gesandt, en saare retsindig Mand, bliver her, er der ogsaa
Haab om Englands Megling, som jeg har forlangt med Agtelse for Nationalverdighed
og Lyksalighed."
’) Saavidt vides havde denne Opfordiing ingen alvorlige Felger. Kun hist og hei
gjordes nogle forberedende Foranstaltninger, hvorved Egennytten drev sit Spil.
2) Man seer heraf, at han ikke erkjendte Staffeldt som Oveigeneral, der kunde tåge
selvstcenbige Forholdsregler, og meddele Tivifionscheferne fornsdne Ordres, men han
betragtede sit eget Avarter som Hovedqvarteer, hvorfra disse Ordres udgik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
