Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Femte Capitel.
ligesom og at der fra de svrige allierede Magter, Rusland, Bsterrige og Preussen
er gjort de samme Erkleringer ved disses hidkomne Gesandter, og at disse i det
bestemteste Eprog fordre Norges Forening med Sverige, men dog paa den anden
Side tilbyde alle Vilkaar, som det norfie Folk kun maatte vide at ncevne for at sikkre
dets constitutionelle Rettigheder, og tillige onske, at Norge stal vcerc et adskilt og
saavidt muligt uafhcrngigt Rige af Sverige, dog under samme Overhoved.
Da Magten saaledes skal afgjore Sagen, hvis ikke disse Forestillinger virke til
det hensigtede Biemed, da et russisk Armeekorps, som nu truer Danmark, er stillet
til Kronprindsen af Sveriges Disposition, og det neppe er Tvivl underkastet, at lige
som Rusland tillader dets Anvendelse mod Norge, saaledes vil England ikke i det
ncervcrrende Forhold forhindre dette, og da Europas samlede Magter paa ovenncevnte
Maade true Norge, saa ansaa H. M. det at vare Statsbestyrerens Pligt at beregne
sine Stridskrefter, forent» han übesindigen styrter Staten i en ulige Kamp, hvis
dette paa nogen cerefuld Maade kan undgaaes, og at det, siden Vilkaarene, som til
bydes den norske Nation ved Foreningen med Sverige, ere crrefulde og fordeelagtige
i og for sig selv betragtcde, vilde vcere uforsvarligt, hvis han ikke raadspurgte sig
med Nationen, om den vil tåge Hensyn paa disse, for at undgaae en sandsynlig
viis uundgaaelig Undergang, eller om den vil vove Alt for Alt.
Hs. M. tilkjendegav derfor, at det var Hs. Vnste at samle et Storthing, og
at foredrage Rigets Stilling for samme, ligesom og at Allerhoistsammes Beslutning
var, villigen at nedlegge Kronen, hvis sterre Uheld derved kunde asvendes fra Norge;
men ogsaa lige villigen at gaae i Doden for Norges Sag, hvis Nationens Repre
sentanter ester modent Overleg foretrcekke den haardc og ulige Kamp med hele Europa
for en fredelig Forening med Sverige, hvilken under de store Magters Garanti stal
kunne sikkre det norske Folks Rettigheder.
Hs. M. bchagede fremdeles at anfore, at han ved at beregne Landets Strids
krefter ei saae hen til Antallet af Fedrelandets Forsvarere, hvilke sikkert ei vilde
mangle, naar det gjaldt, men at han havde Hensyn til Forraadene, som ei vare til
strekkelige til at udholde flere Maaneders Kampagne ; at en Vaabenstilstand, der kunde
fikkre Tilforselen folgeligen var Alt, hvad man kunde onste at opnaae ; at det havde
lykkedes ham at overbevise de allierede Magters Gesandter om Umuligheden af at
opfylde Kongen af Danmarks Fordring til ham, inden 1.4 Dage at afhandle For
eningen mellem Norge og Sverige, og at disse havde tilbudet stig Vaabenstilstand;
ligesom og Gesandterne havde indseet Nodvendigheden og Vigtigheden af et Storthings
Sammenkaldelse og Afholdelse; og at de, skjent deres Instruktioner byde dem at
afgjorc Alt inden Dage, have indvilget at underhandle med Sverige om denne
Vaabenstilstand paa en Tid af 3 Maaneder, som hertil vilde udfordres; men at de
tillige fordre Garanti for Blokadens Ophevelst ved Grendsefestningerne Frederiksteens,
Frederikstads og Kongsvingers Overleverelse til svenske Tropper og Neutralisering af
Terrainet indtil Glommen samt Hvaloerne. Dog formeentes, at Besetningen af
Kongsvinger ikke bestemt vilde paaftaaes, ligesom ogsaa at den paa ingen Maadc med
Hensyn til dens Vigtighed i militair Henseende bor at overgives, men at derimod
Frederikfteens og Frederikstads Festninger ikke vare af saa megen Vigtighed, forste fordi
den kan omgaacs, og ei er til synderlig Nytte, naar Fienden ei kan modes med nogen
Hovedftyrke paa hun Side Glommen, og sidste fordi den i og for sig selv et en slet
Festning, og Glommen er siankeret ved den svenske Overmagt til Soes, som ikke vil
kunne forhindres at landsette Tropper mellem Frederikstad og Moss; samt at den
samme Overmagt til Soes gjorde Positionerne ved Hvalserne farlig for den svagere
norske Flotille.
Hs. M. gik derfta over til at betragte disse Festningers Overleverelse med
Hensyn til den offentlige Mening, at man vilde kalde det uverdigt at overgive disse
til de svenske Tropper, som dog aldrig bor beholde dem, og om dette ikke vilde ansees
for Feighed og Forrcrderi. Han troede vel, at den Statsmand, som koldt beregnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
