Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtrcrk til Vaabenstilstand. Kongens Svar af 13de Juli. 473
Hs. H. — Undertegnede ilede med at foie hans Onste, men de forskjellige Vilkaar,
som de frcmforte, bleve alle efterhaanden forkastede. Endeligen, efterat have veiet
Meningerne, have de den Asre at bringe til Hs. Hoiheds Kundstab deres uforan
derlige Bestemmelser.
Grundtrcrkkene for Vaabenstilftanden ere: 1) En af Hs. H. given Forpligtelse
til Kongen af Sverige og hans hoie Allierede, at ville nedlcegge i Nationens samlede
Representanters Hcender alle de Rettigheder, som han har modtaget af dem, og at
anvende al sin Indfiydelse paa Folket, for at formaae det til at samtykke i Foreningen;
2) Landet imellem Glommen og den svenske Grcrndse stal rommes af de norske Tropper,
saavelsom Hvaloerne, Fcestningerne Frederikstad, Frcderikshald eller Frederiksteen og
Kongsvinger. Landet skal erklceres neutralt og Fcestningerne bescettes af svenske Tropper;
3) Efterat Fcestningerne ere besatte, skal Blokaden ophceves for Havnene Christiania,
Christianssand og Bergen, med de nodvendige Modifikationer og saalcenge Vaabenftil
standen varer.
"I Fslgc dette Ultimatum, hvorpaa Undertegnede udbede sig et afgjorende Svar,
henvende de fig ogsaa til Hs. H., for at erfare hans Beslutning med Hensyn til
hans danske Majestcets Skrivelse. — De have ogsaa til samme Tid den Wre at
erklcere for Hs. H., at hvorledes end hans Svar bliver paa denne Note, anste de
deres Underhandlinger som endte, og forlange deres Passer, enten for at vedblive at
arbeide paa Foreningen af begge Riger paa en fredelig Maade, eller for at lade mere
virksomme Midler trcede i Underhandlingers Sted. — De ile at benytte denne Lei
lighet» til at frembringe for Hs. H. Udtrykkene af deres dybe Heiagtelse."
Kong Christian Frederik besvarede denne Note under 13de Juli. og Svaret
maatte, i Folge den i Etatsraadet under 6te Juli tagne Beslutning, indeholde for
skjellige Modifikationer i Gesandternes Forslag. Svaret led saaledes: Den Note,
som de med Sverige allierede Magters Herrer Gesandter, der ere overdragne et scer
deles Wrende i Norge, have tilsendt mig, iler jeg at besvare overensstemmende med
mine Pligter mod det norske Folk, og med den Opmcerksomhed, der skyldes de Med
delelser, som de have gjort mig. — Norges Held er det eneste Maal for mine Hand
linger. Den norske Nation, lost fra sin Troskabseed til Kongen af Danmark, erkjendte
ikke hans Magt til at overgive den med fuld Souverainitet og Eiendomsrct til Kongen
af Sverige, og maatte med Gruno blive opirret ved at erfare som forfte Vilkaar, at
de svenske Tropper skulde tåge Fcestningerne i Besiddelse, hvilke aldrig, saalcenge Dan
mark og Norge vare forenede, have vceret besatte af Danskes. Nationen vilde gjore
fine Rettigheder gjceldende, hvilke i lignende Tilfcrlde efter almindelig Omdomme til
kommer enhver Nation. Bekjendt med denne almindelige Stemning, som et indgroet
Had mellem Nabofolkene gjorde stcrrkere end nogensinde, indsaa jeg, at indvortes Uro
ligheder og Anarki vilde blive en Folge af en tvungen Forening, og jeg satte mig
i Spidsen for Nationen for at forekomme disse Ulykker. Paa Grund af den Agtelse,
som jeg skyldte Souverainiteten, der er hos Folket selv, sammenkaldte jeg en Rigs
forsamling, og denne grundlagde en Constitution, der kunde sikkre Folkets Held. Dets
Kjcrrlighed og Tillid tilbod mig Kronen, og jeg troede at burde modtage den. Gn
stende at ste dette Folk lykkeligt var jeg overbeviist om, at Norges Uafhcengighed
under en Regjering, som Nationen selv havde givet sig, og en Alliance med Sverige,
garanteret af de store Magter, der skulde kunne sikkre Nordens Ro, saavelsom det
norske Folks, der kun onsker at leve frit imellem sine Klipper, vilde verre den onske
ligste Tilstand for Norge. Jeg grundede mit Haab paa Anvendelsen af de samme
GrundsXtninger til vor Fordeel, for hvilke saa cedle Anstrengelser vare gjorte i Tydsk
land og Spåmen. -^ Dog Europas storste Magter havde besluttet det anderledes.
’) er ikke aldeles ngtigt; idetmmdste vare i Christian VII. tidligere Alltinger
norske Fcestninger besatte af det Delmenhorstfle og Msenske Regiment, der begge
vare hidstiktede fra Danmark. I. Chr. Berg.^l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
