Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiedie Tidsrum. Femte Capitel.
478
modighed, og tilbod sig ved store personlige Offere at gaae deres Planer imode. Han
gik endog saa vidt, at han erklcrrede Foreningen med Sverige, der hidtil af ham
ftedse var fremstillet som en Ulykke for Norge, for Norges eneste Frelse i dets ncrr
vcerende farlige Stilling. Prindsens Stemning vaklede vel endnu i denne Tid imellem
Frygt og Haab, men aabenbart var hans Frygt for et uheldigt Udfald overveiende.
Det sporede ogsaa Formanden for den foranforte Deputation, Statsraad Aall, da han
personligen afgav sin Rapport til Kongen om Udfaldet af det ham overdragne Mrende.
Han blev modtagen af Kongen, og hans Beretning hort^) — vel med den forekom
mende Venlighed, som var ham egen, og som tiltrak ham i en sjelden Grad deres
Hengivenhed, der ncrrmest omgave ham, men tillige med kjendelige Tegn paa en
nedtrykt Sindsstemning, som og en Anelse om at hans kongelige Rolle snart var ud
spillet. Han viiste i den Audience liden Opmcrrksomhed for Deputationens Skjebne,
som han, efter hvad der i Norge var forefaldet, maatte ane, og henvendte Talen paa
de Allieredes Meddelelser som Forbud paa den Forandring, der forestod i hans Stilling.
Han maatte nu ogsaa i Sandhed finde sig sat i det vanskeligste Forhold. Han
havde med Nationens Representanter svoret at ville forsvare Norges Selvstcendighed
til det Uderste, og Eden kunde blot gives tilbage i Nationens egne Hcender. Imid
lertid forlangtes af de allierede Magter igjennem deres Befuldmcegtigede som et ufra
vigeligt Vilkaar for en fredelig Tilncermelse hans Nedftigen fra Norges Trone, og
Overgivelse af Norges vigtigste Fcestninger i Sveriges Hcrnder. Til det forste kunde
Christian Frederik let beqvemme sig; thi han indsaa nu, hvad han for ikke synes at
have anet, at Norges Forening med Sverige var uigjenkaldeligen bestemt, og at Norges
Midler vare for smaa til at modscette sig en med sua bestemt Overmagt underftottet
Beslutning. En Forandring maatte nu foregaae i hans Begreber om hvad der tjente
til at befordre Norges politiske Lyksalighed, der var Hovedformaalet for hans Veftrcr
belser, og hans glade Fslelser ved at bestige en Trone maatte dcempes af roligere og
mindre muntre Betragtninger. Efter den Tone, der dagligen lod i hans Oren, maatte
han hidtil have anseet Norges absolute Selvstcendighed som et almindeligen udtrykt
Nationalonske. I Kongens Raad vare der Faa, som indlode sig i at bedomme Selv
stcendighedens Art og Natur, eller dens Folger for Nationalvelstanden. Dertil mang
lede tildeels den fornodne Erfaring og Bekjendtskab med Landets Krcefter. Disse vare
skjulte for Nationen, fordi Indtcrgterne vare flydte i Frcenderigets Statskasse, og
begge Rigers Udgifter vare uadskilleligen sammenblandede. Dertil kom, at en rolig
Betragtning herover forskjodes under Mcengdens exalterede Stemning som en Bisag,
hvis Vanskelighet» vilde jevne sig, naar ftrst Selvstcendighedens Trone var reist. De
Mcrnd af Prindsens ncrrmeste Omgivelse, som kunde verre istant» til at anstille disse
Betragtninger, vare Selvstcrndighedens ivrigste Forfcegtere, besjcrlede af den storfte
Uvillie mod enhver Slags Forening med Sverige, og ethvert Forssg paa at gjore
Fyrstens og Folkets Tro paa Selvstcendigbedens Sag vaklende betragtedes og behand
ledes som et Landsforræderi, eller i alle Tilfcrlde som et Beviis paa en Svaghed og
Frygt, der var den stolte norske Nation uvcerdig. Saaledes var Christian Fredcrik,
deels formedelst egne Anskuelser, deels af udvortes Omstcendigheder ftemskndt paa Selv
stcrndighedens Vane, og det var forst de fra de allierede Magter udsendte Under
handlere, som aabnede fuldkomment hans Ome for de Farer, der truede hans Stilling.
Nu onstede han vistnok at trcrde tilbage og nedlcrgge den Krone, som var sat paa
hans Hoved; men det stod nu vansteligen i hans Magt at indgaae paa de forlangte
Betingelser. Han maatte lade Nationen selv bestemme sin Skjebne; den Ged han
havde aflagt, at forsvare Selvstcendigheden, kunde han blot give Nationen tilbage
gjennem dens Representanter, og Fcrstningernes Overgivelse, der gjordes til en ufra
vigelig Betingelse for Vaabenstilstanden, kunde han ikke uden Svcrrdstag tilstede.
’) sPaa Moss den 12te eller 13de August (jfr. ovenfor S. 464), altsaa efter Frede-
riksstads Overgivelse og umiddelbart fer Conventionens Afstutning.^l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
