Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Frederiks Kundgjorelser til Folket og Haeren. 481
Forsvar. Gud og Efterverdenen stal dsmme os imellem. Modtager, mine Herrer,
Forsikkringen om den Hoiagtelse" o. s. v.
Samme Aften ankom de allierede Magters Gesandter til Moss, havde Audience
hos Hs. Maj. om Morgenen derpaa, og vendte derpaa tilbage til Sverige.
Sjette Capitel.
Sidste Forssg paa en fredelig Bverecnskomst.
Anledning af disse nu tilendcbragte Forhandlinger med de Allieredes Sendemcend
holdt Kongen et Etatsraad af 29de Juli, hvori Hs. M. sorelagde en Note af 25de
Juli fta de allierede Magters Gesandter, hvori disse have erklerct, at Kongen af
Sverige ikke har villet antage Forslag til Vaabenstilstand uden paa de Vilkaar, som
af dem have veret tilbudne i deres Note af 7de Juli, og tilkjendegav Hs. M. tillige,
at Fiendtlighederne som en Folge deraf allerede vare begyndte den 27de Juli fra
svensk Side ved at lande Tropper paa Hvaloerne. — Videre forelagde Hs. M. en
Kundgjorelse af 28de Juli med Bilage, hvorved det norffe Folk underrettes om denne
Rigets Stilling og de Underhandlinger, som have sundet Sted med de allierede
Magters Gesandter. — Sluttelig behagede det Hs. M. allernaadigst at observere,
at de allierede Magters Gesandter havde indfundet sig hos ham den 28de, at de
mundtligen havde gjentaget Sveriges Fordring om Festningcrnes Besettelse af svenske
Tropper og Kronens übetingede Nedlcegning som Betingelse for Vaabenftilstanden; og
at de, efterat dette paa de Grunde, som i Kundgjorelsen ere anforte, paanyt var
asstaaet, atter havde begivet sig tilbage over Grendscn."
Ovennevnte Kundgjorelse af 28de Juli lod saaledes: Det norffe Folk vil af
vedfolgende Noter, veilede mellem Os og de allierede Magters Gesandter, erfare Ud
faldct af Underhandlingene, som have fmidet Sted for at forekomme Krigens Udbrud
imellem Sverige og Norge. Vi have den Overbeviisning, at der fra Vor Side er
tilbudet Alt, hvad der kunde tilbydes, for uden Opoffrelse af Nationens og Vor egen
Wre at undgaae en for Norden odcleggende Krig. Vi ere maaskee gaaet videre end
det norske Folk i Almindelighed vil billige, idet Vi have viist Os villige til med
Selvopoffrelse at frasige Os og i Folkets Hender at nedlegge de Nettigheder, som
dets Tillid ffjenkede Os, saafremt et Storthing, der ene kunde bestemme Rigets
Skjebne, erkjendte, at en constitutionel Forening med Sverige, som kunde sikkre det
norske Folk Rcttigheder og Fordele, var at foretrekke for et fortvivlet Forsvar mod
Europas megtige Stater, forenede mod Norge. — Aldrig har egen Fordeel eller
Herffesyge ledet Vore Handlinger; Vi have kun villet det norske Folks Held, og den
tilbudne Opoffrelse af personlig Tilftedshed var, under den Forudsetning, at denne
muligen ogsaa kunde lede til Folkets Held, det storste Beviis herpaa, som Vi for
maaede at give Vort Folk og de Magter, som talede til Norge.
Imidlertid ere Vore Bestrebelser for at forekomme Krigens Udbrud blevne
frugteslose. Den svenske Regjering har, under Skin af at onske Fred og at ville
bevilge Vaabenftilstand, fordret som Vilkaar for samme en übetinget Erklering af Os,
at Vi fra denne Stund af nedlagde Kronen, samt at svenske Tropper skulde besette
Festningerne. Vi ville og Vi kunne aldrig svige Vor Eed og Pligt mod det norffe
Folk; Vi kunne ei indvilgc i Festningernes Overgivelse til de svenske Tropper, hvilket
saa aldeles strider mod Nationaleren og den offentlige Mening; Vi troe at have
handlet overensstemmende med Vor forste Pligt og med Folkets Gnffe ved at afslaae
disse forhaanende Vilkaar. — En Folge deraf vil vere, at Krigen, som de Svenske
Aalls Erindringer. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
