- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
483

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl den Tiettendes Kundgjsrelse til Nordmcrndene 10de Juli. 483
engang at aabne Fredens og Forsonlighedens Vei for forvildede Undersaatter, inden
Krigens uundgaaelige Ulykker sammenblande den Uskyldige med den Brodefulde. —
Indbyggere af Norge! Eders politiske Tilvcerelse er urokkelige» bestemt igjenncm
Krigsbegivenhedernes endelige Udvikling, og stadfestet igjennem de hoitidcligste For
bund. Det bcroer ikke lengere paa nogle urolige Partistiftere, der soge at forlede
Eder fra Lydighet» mod Lovene og Nedelighed, at lcegge Hindring i Veien for en
ny Tingenes Orden i Norden. Den er eenstemmigen forsikkrct af Europas megtigste
Regjeringer.
Tveriges uomtvistelige Ret til den tilsigtede Forening med Norge er bleven
altfor dyrekjobt ved Vore Undcrsaatters Blod og patriotiske Bestrebelser, til at Vi
noget Oieblik stulde tåge i Betenkning at understotte den, og gjore den paa det kraf
tigste gjcrldendc ved alle de Midler, Forsynet har nedlagt i vore Hender. — For
alle de Opoffrelser, som Vi under et blodigt og hederfuldt Felttog frivilligt have
gjort Europas almindelige Frelse, have Vi aldrig onstet nogen anden Belonning end
den skandinaviske Halvoes Ro og Sikkerhet» i Fremtiden. — Det var for at befordre
denne velgjorende Forening imellem Sverige og Norge, samt for at befcrste den vev
alle Herderens og Nedclighedens Baand, at Vi have samtykt i at tilbagcgive Hs.
M. Kongen af Danmark de rigeste af hans Besiddelser paa Fastlandet, der allerede
vare erobrede af Vore og Vore Allicredcs seirende Tropper. Det var for at vinde
dette Formaal Vi ilede at cftergivc Betalingen af de Paaleg, som allerede vare ud
skrevne indcn det danske Riges Grcendser, boitideligen at frasige Os de Erstatninger
fra Hoffet i Kjobenhavn, hvortil Vore Undersaatter siden lengere Tid have vceret
berettigede, samt endeligen i Forening med disse uegennyttige Fredsvilkaar at tilbyde
endnu dyrebarere, for Vort Hjerte meer omfindtlige Opoffrelser, som en yderligere
Skadeserstatning for Norges fredelige Afstaaelse.
Ulykkeligviis har indtil nu en enkelt Person med nogle Faa af hans Tilhen
gere modarbeidet Vore egne og Vore hoie Forbundnes fcrlles Bestrebelser. Hs. danste
Majestcrts forrige Statholder i Norge er den, som alene tillader sig at misbruge
Eders Tillid, og forlede Eder til en brodefuld Modstand mod alle de Magter, som
have stadfcrstet den skandinaviske Forening, og offentligen erkjendt Vort retvise Oiemed
og Vor eftergivende Handlemaade. Forgjeves skulde Prinds Christian forsoge paa
at gjore Selvstendigheten af Eders ncrrvcerende Tilstand gjeldende. En saa übe
foiet Selvstendighed modsiges ikke mindre af Eders egne Fordele end af den sande
Etatsleres uforanderlige Grundsetningcr. Thi dersom Kongen af Danmark har lost
Eder fra den Troskabseed, som I have svoret ham, saa har han i samme Stund
paalagt Eder den uvilkaarlige Pligt, at indgaae mcd Os og den svenske Krone samme
Forbindelse, som forud bandt Eder til det danske Monarki, og alene som en Folge
af de Os i denne Henseende givne Forsikkringer have Vi paa Vor Eide forbundet
Os til de derimot» svarende Opoffrelser.
Norges Indvaanere! Det er i Tillid til Edcrs rene og nkunstlede Tenkemaade,
at Vi endnu tiltale Eder mcd dette fredelige og fortrolige Sprog, inden Vi lade
Vaaben give Vor retferdige Sag Vegt. Forgjeves have Vi flere Gange opfordret
Prinds Christian til Lydighet» mod Wrens og Pligtcns forenede Rost, forgjeves til
Eder selv ladet udferdige Kundgjorelser, som burde have oplyst Eder om Vore vel
gjorende Hcnsigter, og adsprede det Blendverk, hvormed oprorste og renkesulde Frem
mede have haabet at dolge Eders virkelige Forhold til Europas ovrigc Magter.
Tilboielige til med faderlig Omhcd ei at betragte Nordmendene anderlcdcs end
som Brodre af Vore svenske Undersaatter, have Vi lenge smigret Os med at kunne
undgaae alle strengere Forholdsregler, overbeviiste om at Nationen selv, for eller
senere, hoitideligen stulde misbillige en fremmed Embedsmands brodefulde Übctcrnk
somhed. Med ska.uisom Velvillie mod Vore nye Undcrsaatter have Vi forhalct det
Tidspunkt, du Vi skulle gjore Vore Nettighcder gjeldende ved Udvikling af Vore
Krefter. Imidlertid skabtes af den forrige Statholder en Folkerepresentation, over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free