Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Tredie Tidsrum. Ottende Capitel.
til at tilsaae sine Ågre. Prindsen organiserede vistnok allerede om Vinteren et Pro
viderings-Bureau, som skulde trasse Foranstaltning til Landets Forsyning; men Med
lemmerne deraf vare overdragne andre vigtige Dele af Stats styrelsen, og kunde ikke
udelukkende pleie en Sag, hvis Vigtighed og forvillede Stilling krcrvede udeelt de
dygtigste Mcends Tid og Krafter’). De Providerings-Kommissairer, som opholdt
sig i Danmark, kunde ikke udrettc, hvad de i Folge deres Dygtighed og fadrelandske
Sind vilde have varet istand til, fordi de manglede den fornodne Pengehjalp, og
deres Bestrabelser ofte forstyrredes af den danste, under de allierede Magters For
mynderstab satte, Konges fiendtlige Forholdsregler mod Norge. Foranstaltningerne
til Armeens Providering vare saaledes i sig selv mangelagtige, og de forstyrredes og
forvikledes under Fiendens Forfolgelse og under sinqntsiel Nod. Denne de militaire
Magasiners Stilling havde en vigtig, for ei at sige afgjorende, Indftydelse paa de
militaire Operationer under denne Eommerkrig. Harthausen, der i denne Henseende
som for bemarket gjorde sine Meldinger direkte til Kongen og mestendeels i Kongens
eget Kabinet, modsatte sig altid Armeens offensive Bevagelse og dens Koncentrering
paa enkelte Punkter, fordi Feltkommissariatet ei kunde levere de fornedne Provisioner.
Armeen adsplittedes saaledes uhensigtsmassigen i vidtspredte Kantonneringer for at
lette dens Underholdning, og spare tarveligen forsynede Magasiner.
Forenes alle disse Omstandigheder — den norste Overgenerals Vankelmod i
Henseende til Krigens Fortsattelse , som en Folge af hans tabte Haab om et
heldigt Udsald deraf j den fiendtlige Armees store Overlegenhed saavel i Mate
rial og Armeens Foipleining, som i Antal under en Anforer, der seierbekrandset
vendte tilbage fra en lykkeligen tilendebragt Krigs Valplads; de norske Anforeres
ringe Sammenhold saavel i Angrebs- som Forsvarsplaner, og at Enkelte af disse
forovrigt tappre og dygtige Osficierer deelte Overgeneralens Mistillid til et godt Ud
fald, og derved maastee lunknedes i deres Tjenesteivcr ; den i Norge selv herskende
Meningsulighed, som deelte fig imellem et svarmerifk Haab om et lykkeligt Udfald
af Selvstandighedskampen, og Frygt for og Tvivl om, at hverken Kampen selv kunde
bringes til et lykkeligt Endemaal, eller dette endog under Krigens heldige Udfald
opnaaes; og endeligen den morke Udsigt til Fremtiden formedelst de magtigste euro
paiste Staters Understottelse af Sveriges Planer, Naringsveienes Standsning, Skibs
fartens Ophor, og Udeblivelsen af al Tilforsel fra Norges naturlige Spiiskammer —
hvilken historisk Gransker af den Tids Begivenhedcr vil vel, ester en upartisk Sam
menstilling af alle disse Omstandighedcr, undres over Krigens Resultat? Paa Val
pladsen vozede en Sad, som svarede til det Fro, der var lagt af uforsigtige og
uforsynlige Hander; men Saden blev under Forsynets Bestjarmelse til en Velsig
nelse for Fadrelandet. Dog gaves der, uagtet denne Modvcegt af trykkende Omstan
digheder, lyse Punkter i denne Sommerkrig, som reddede vores Krigercs Hader, og
som opvakte Fiendens Ovmarksomhed og Agtelse for sin Modstander, og ledede til en
for Norge heldig Basis for Fredsvarkct.
Den svenske Landarmee havde ikke alene Valget af Angrebspunkter, og en stor
Overvagt i ovennavnte Henseender, men den havde ogsaa en stor Stotte i den svenste
Flaade, der stred frem langs Kysten ved Armeens Side, alt som denne rykkede ind
i Landet mod de vigtige ikke fjernt fra Kysten liggende Fastninger. Kongen af Sve
rige havde nu selv overlaget Overkommandoen over Flaaden, men paa dette Tog kunde
han ikke foroge de Laurbar, som han ved sin Broder Gustav den 3dies Eide i
Krigen mod Rusland havde sanket. Norge havde intet Sovarn at raade over, der
med Hensyn til Styrke i fjerneste Maade kunde sammenlignes med Sveriges Armada.
Den norste Flotillc vceg for Fienden ester hoieste Ordre, og den svenste Flaade stev
’) En danst Naturtyndig, som tilfceldigviis paa sin Hjemreise til Fadrelandet bersrte
Norge, valgtes til at fremme Norges Provideringssag i Danmark, men han var for
übehendt med disse Forhold til at udrette noget Gjennemgribende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
