Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie TidSrum. Tiende Cavitel.’
498
August tagne Bestemmelse, endnu den ste om Morgenen udstedte, og overleverede fin
Generaladjutant Sejersted med Ordre at gjore Brug deraf ved indtrceffende Leilighed.
Den lyder saaledes:
I Tilfcelde at Vi skulde falde i Fiendens Vold, eller trceffes as en fiendtlig
Kugle, da stal Generalmajor Sejersted som Kongens Generaladjutant fore Kommando
over Armeen. Han har det Fortrin fremfor andre hoie Kommanderende, at vcere
norsk sod, og hvem der paa Grund af Ancienneteten ei vil staa under ham, maa
heller udtrcrde af Tjenesten. Han tilligemed Statsraadet er underrettet om Vor sidfte
Villie og Onske i saa Henseende
Saaledes var Kongens Bestemmelse om Formiddagen, og han satte sig virkeligen
i Spidscn for Tropperne for at udsore den. Imidlertid kom senere ud paa Dagen
Efterretning om Krageroens og Frederikstads Indtagelse, hvilket synes at have bestemt
Kongen til at forandre sin Beslutning om Anareb, eller i det mindste givet ham en
ostensibel Grund til at holde sig til det Defensive. Om Eftermiddagen samme Dag
besaa Kongen Troppernes Stilling ved Rakkestad, og yttrede, at han ansaa Retraite
nodvendig, fordi Fienden ved Frederikstads Kapitulation var kommen i Besiddelse af
en af Glommens Overgange. Sejersted gjorde paa Stedet Forestilling derimod som
den sletteste mulige Bevcegelst. Skal der ikke vroves Slag her, udbrod han, saa
veed jeg ikke, hvad herefter skal kunne udrettes^)." Endelig bad Sejersted Kongen
at lade Tropperne blive staaende indtil nceste Morgen, deels i det Haab at bringe
Kongen paa andre Tanker, deels i den Formodning, at Fienden vilde ved et Angreb
node Armeen til at blive paa den ostre Side af Glommens. Flere Ojficierer forenede
sig med Sejersted i disse Forestillinger, og Tropperne vare saa godt stemte, at Ordren
til Retraite endog skal have saarct og forbittret dem, og Bergenhuserne vare ncerved at
gjsre Opstand i den Anledning. Men Kongen forlangte, at hans Ordre skulde ud
ftres, og den maatte adlydes. lovrigt have vi ovenfor feet, at Frederikstads Over
givelse ikke kunde vcere Kongen uventet, da han selv havde givet Kommandanten Ordre
til at sorlade denne Fcestning ved en Depesche, som var udfcerdiget af Major Vrock
den 4de August i Hs. Majestcets eget Vcerelse, uden Tilkaldelse afnogen hoiere Officeer.
Denne Nbestemthed fra Christian Frederiks Eide, denne Haardnakkenhed i, mod
fine dygtigste Officierers Raad, at lade Tropperne trcrkke sig tilbage og undvige Slag,
lader sig kun forklare deraf, at Kongens ovenfor berorte Mistillit» til et heldigt Ud
fald af Selvstcendighedskampen i det Hele nu bcgyndte alvorligen at rodfceste sig hos
ham, og af hans Onffe om med Wre at kunne trcekke sig tilbage. Men disse
Qvaler, denne Strid mellem Pligtens, Wrens og Menneskelighedens Bud, paa den
ene Side fremkaldte af Hensyn til den Eed, han havde svoret Norges Constitution,
paa den anden Side af den Nodvendighed at boie sig under en uundgaaelig Skjebne,
meddeelte han ikke sin Omgivelse i Almindelighed, endskjont han ikke kunde holde disse
Folelser tilbage, naar han enten overrastedes af Vegivenhedcrnes Gang, eller og aab
nede sig for enkelte Fortrolige. Forovrigt indsluttede han mestendeels disse qvalfulde
Betragtninger hos sig selv, og deraf opstod en Ulighcd i hans udvortes Forhold,
’) Denne Armeebefaling, som ikke blev bekjendtgjort eller kom til Anvendelse, blev af
Sejersted fremlagt for OverkrigscommiZsionen. Man seer heraf Kongens Mistillid
til Staffeldt, der som «eldre Offtcier af hsiere Charge, og hvis Duelighed og Tap-
perhed noksom var provet i forrige Krig, ellers maatte vcere den rette Chef. Kongen
ncerede vistnok ingen Tvivl om Staffeldts Duelighed, men han tvivlede om, at han
var den Sag hengiven, for hvilken der stredes. Man maa dog her ogsaa erindre,
at Staffeldt var fsdt i svensk Pomern, altsaa strengt taget fsdt svensk Undersaat. Denne
Omstomdighed maatte dog, selv uden andre Hensyn, gjore det utilraadeligt under de
bavcerende Forhold at betro ham den overste Commando over den norske Hcrr.^
’) Efter en Officiers Udsagn, som var tilstede den ste August ved Rakkestad.
’) Dette paastaaer Seiersted i sin Besvarelse af de Qvastioner, der bleve ham af Krigs»
kommissionen forelagte. (Staffeldts Proces I. 148.) Andre anseede Officerer paa»
stode imidlertid, at Kongens Omgivelse ikke stedse tilraadede modige Beslutninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
