Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Collett og Aall underhandle med Bjornstjerna. 505
«Statsraadet foretog sig deresier at gjennemgaae de samme overdragne Papirer
i Forening med de Tilforordnede, og fandt da samme ester noieste Overlcrg at maatte
gjore folgende Bemerkninger." (Disse Bemerkninger findes nu i Protokollen; men
ikke Artiklerne selv; dog sees det, at Statsraadet i Hovedsagen fandt disse Artikler
antagelige, kun med nogen Forandring i Henseende til den as de Svenske foreslaaede
Demarkationslinie, og at Garnisonen i Frederikstcens Festning skulde rykke ud med
fuld militair Honncur, og Folkene hjcmpermitteres. I Henseende til Separat-Artik
lerne i Dokumentet No. 2 findes folgende Bemerkning): Ved Iste Post (der for
modentligen indeholdt, at Kongen skulde nedlegge sin Myndighet» og overgive den i
Statsraadets Hender) : ,<Umulig at indgaae, da Etatsraadet som ene Autoritet uden
Kongen ikte vover at paatage sig at holde indvorteS Orden og Nolighed vedlige til
Storthingets Holdelse." Ved 2den Post (der bestemte Statsraadets Virksomhet»,
saalenge intdireFnum vårede) : Statsraadet kan i ingen Dccl fungere uden i Over
eensstemmelse med Consiitutionen, saalenge denne er i Kraft. Man kunde ikke til
raade, at Hs, M. bortfjernede sig fra Regjeringens Sede, i det mindste>ikke for
inden han havde nedlagt Regjeringen i Nationens Hender, om hans Beslutning i
saa Henseende er fast og uforanderlig’)."
..Endelig formeente Statsraadet og Tilforordnede, at naar Statsraaderne Collett
og Aall, overensstemmende med Ovenstaaende, kunde bringe Vaabenstilstanden tilveie,
burde af dem tillige paastaacs, at Kongen af Sverige skulde forbinde sig til at an
vende al sin Indstydelse hos Kongen af Danmark, for at fonnaae ham til at til
bagekalde de Anordninger og opheve de Foranstaltninger, som han siden 14de Januar
d. A. maatte have gjort eller truffet, enten mod Hs. M. Kongen, mod Norge i
det Hele eller berverendc Embedsmend i Norge. Da dette Tilleg blev Hs. M.
forelagt, saa erklerede Allerhoiftsamme bestemt, at denne sidste Underhandlingspost
aldeles ikke maatte bcrore hans personlige Interesse, da denne skulde vere udenfor al
Negotiation. lovrigt bifaldt Kongen Statsraadets og Tilforordnedes yttrede Forme
ning, der blev Allerhoistsamme forelest som Basis for de Underhandlinger, som Stats
raaderne Collett og Aall nu havde at indlede.
Medens disse Statsraader vare fraverende for at underhandle med General
Bjornstjerna, indfandt Professor Sverdrup sig, der blev underrettet om det Passerede,
hvorved han efter Omstendighederne Intet fandt at erindre, og iser troede han, at
Mangelen paa Proviant maatte afgjorc Sporgsmaalet. Da saavidt var passeret,
blev Sessionen for denne Einde hevet, efterat det endnu en Gang") paa det Kraf
tigste blev indstillet til Hs. M., om Armeen ikke kunde gaae offensiv tilverks."
Statsraaderne Collett og Aall strede saaledes ufortevet til at udftre Kongens
Befaling, at underhandle med den svenske Kommissair. Underhandlingerne fandt
Sted i et privat Huus i Moss, hvor General Bjornstjerna var indqvarteret. De
sammentraadte Underhandlcre bleve snart enige om Hovedpunkterne i Vaabenftilstanden:
Krigens Ophor, Sammenkaldclse af et overordentligt Storthing, og Kongen afSve
’) Forfatterens Broder har meddeelt ham, at saavel Statsraaderne som le tilforordnede
Medlemmer, iscer Sorenskriver Falsen, tilraadede Kongen hellere at vove et Slag,
end indgaae disse ydmygende Betingelser, da dog hidtil Intet endnu var tabt, ester-
som ikke Slag men kun Stjoermydsler havde sundet Sted. Aall tilbod sig i den An-
ledning vcd personlig Medvirkning at tilveiebringe fra Kjsbstoedcrne den fornodnc
Proviant, som den vigtigste Hindring for Krigens Fortsettelse. Kongen syntes et
Dieblik at have givet dertil sit Samtykke ; men tog dct senere tilbage. Vi have
ovenfor feet, at han havde bundet sine Hander ved fsromtaltc Breve til Kronprindsen ;
men dette Skridt var Statsraadet aldeles übekjendt. Aall bemcerter derhos, at hiint
krigerske Votum ei blev fsrt til Protokols, ligesom det lun i almindelige Udtryk
findes indfsrt mod Slutningen.
’) Af dette Udtryk bekrceftes Statsraad Aalls Ittring, at denne Modstands-Idec tidli-
gere i Forsamlingen har vcrret paa Bane, uden at derom findes Noget i Proto»
tollen anfsrt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
