Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Frederiks Kunbgierelse af 16de August. Konventionen. 511
mere i Statsraadet. Under 17de August modtoges i det samlede Etatsraad Major
Brocks Skrivelse, hvori han ester Hs. Majestcets Ordre underrettede Statsraadet om,
at Kronprindsen havde ratificeret Vaabenstilstanden tilligemed den gjorte Reservation
angaaende Demarkationslinien. I den Anledning blev det vedlaget allerunderdanigst
at forestille Hs. M. Nodvendigheden af at Foranstaltninger tccrffes til Storthingets
Sammenkaldelse den 7de October, som den seneste Dag sammes forste Seance ester
Konventionen kan bestemmes til, saaog at det norske Folk hastigst muligt bliver under
rettet om, at Vaabenstilstanden er bevirket og Vilkaarene for samme." Den 20de
August blev i Statsraadet forelagt Hs. Ms. Reskript af Gaars Dato, hvori Etats
raadet under Allerhoistsammcs Sygdom tillaegges Befaling at antage sig og besorge
alle Regjeringsanliggender, samt at afgive alle Ordres og Resolutioner med Under
skrift ,,efter allerhoieste Befaling"", og uden Segl." Til samme Tid fremlagdes
Kongens Kundgjorelse til det norske Folk af 16de August, samt Gjenpart af Ezvedi
tionerne til Bistopperne og de civile Ovrighedspersoner om Storthingets Sammen
kaldelse til 7de Octbr. d. A., og Oversettelse af Konventioncn og Vaabenstilstanden
af 14de d. M.
Kundgjorelsen til det norske Folk lod saaledes:
Nordmcrnd! Da Vi ester Oplosningen af Eders Forbindelse med Danmark
overtog Styrelsen af Norges Anliggender, var det for at hindre at ikke Borgerkrig
og Partiaand skulde sonderslide Eders elskede Fcedreland. Eders Bnske kaldte Os til
Norges Throne; Vi fulgte Eders Kald; Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor
Deeltagelse. Vi besluttede at underkaste Os enhver Opoffrelse for at fore Eder hine
Goder imode. Vel oinede Vi Farer, som ien ulige Kamp truede at tilintetgjort
Eders og Vort Haab; men Vi kunde unmligen fatte, at Europas mcegtigste Stater
vilde forene sig for at undertrykke et cedelt og ustyldigt Folk, hvis billige Gnsker var
Frihed, og hvis eneste Attraa var Uafhcengighed.
Imidlertid lode Sveriges mcrgtige Bundsforvante Os ved deres Sendebud
erklcere, at Norges Forening med Sverige var uigjenkaldeligen besluttet. Det er Eder
bekjendt, at Vi vare villige til at opossre en pcrsonligen lykkelig Stilling, naar et
sammenkaldt Storthing fandt. at det kunde berede Folkets Held; men det er Eder
ogsaa bekjendt, at de Vilkaar, som da blcve tilbudne for en Vaabenstilstand, vare af
det Slags, at Vi ikke kunde antage dem, ftrend Krigslykken blev provet, idet de
vare stridende mod Grundloven. Vi maatte saaledes beklage, at Vore redelige Ve
strcrbelscr for at undgaae Krigen i Norden bleve frugteslose. Norges udstrakte Grcendser
og Sokyster have gjort det nodvendigt at fordele Tropperne. Sverige rustede sig med
Anstrengelse paa fiere Steder, og, uvisse om paa hvilken Deel af Riget dets Angreb
kunde ventes, maatte Vi vcelge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dcrkke Rigets
indre Provindser, og tillige ile de angrebne cllcr truede Punkter til Hjcrlp. Glom
men synes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele.
Ved Efterrctning om Fiendens Indbrud over Idesletten og Svinesund ilede
Vi at samle et Armeekorps ved Nakkestad, for ved et Angrcb fra denne Side at
standse Fienden fra at gjore videre Fremgang, men Fredcrikstads uventede Overgivelse
nodte os til at soge Glommen, thi Fienden havde derved vundet en sikker Overgang,
og Veien til Christiania kunde forccres. Overlegen til Soes kunde Fienden ved idelige
Landgange tournere vor Flanke. En langvarig Blokade af engelsk og svenst Somagt
havde hindret Magasincrnes tilstrekkelige Forsyning; de vare ncesten udtomte, og Mangel
paa de fleste Fornodenheder truede at kncrkke det Mod, som Fiendens Overmagt ei
kunde boie. Rigsforsamlingens Afsendte’) bleve ei modtagne af det engelsse Mini
’) Saaledes kalder Kongen den Deputation, som Kongen afsendte straz eftei Nigsfor»
samlingens Oplosning, og talte tvende af denncs Medlemmer. I Rigsforsamlingen
selv var ikke en saadan Deputations Afsendelse besluttet, langt mindre stede dette i
dennes Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
