Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
Storthingsvalgene. Statsraadet og Bjsmstjerna.
sede under den sidste politiske Katastrophe, saa var Kornets Afgang derhen de danske
Kornhandlere hoist velkommen. I denne Sommer fordybede Norges Handlende sig
saaledes i en Gjeld til danske Kommissionairer og Kornscelgere, som siden i Tidens
Lob blev hoist trykkende, da Forholdene mellem Kreditor og Debitor under Penge
vcrrdiernes Fluktuationer fik en Retning, som var modsat den, der under Krigen havde
sundet Sted. Formedelst Danmarks vaklende politiske Forhold og Krigens Byrder
steeg Varernes nominelle Priis under Selvstendighedsperioden til en Hoide, sam den
endog under den vcrrste Periode as Krigen med England ikke havde naaet. Vedva
rende slette Handelskonjunkturer for Norge i de ftrste Aar ester Skilsmissen forbedrede
ikke Norges Stilling, medens Pengevesenet i Danmark strar ester Krigen undergik en
mcrrkelig Forbedring, deels formedelst en fordeelagtig Afgang i dets vigtigste Afskib
ningsprodukt, Korn^), deels formedelst de kunstige Midler, hvorved Coursen gaves
en tvungen Retning til al pari. Den Gjeld, som saaledes Nordmcendene fordybede
fig i til Danmark under Sommeren 1814, blev en sver Post at afdrage, da de
danske Penge i Tidens Lob toge en fremskyndet Flugt mod pmi, og flere Huse buk
kede under for denne Byrde. Disse trykkende Handelsomstendigheder kastede en merk
Skygge over Norges politiske Stilling i de forste Aar ester Skilsmissen sta Dan
mark; thi Stats- og Handelsforhold sammenblandes ofte, og Regjeringerne prises
eller dadles for sine Foranstaltninger ester den bedre eller sletterc Tilstand, hvori Ne
ringsdriften befinder sig — men det vilde verre paa det urette Sted her dybere at
trenge md i denne Materie.
Settende Capitel.
Gjensidig Imodckommen.
x) Henhold til Conventionen i Moss blev et overordentligt Storthing samnlenkaldt,
som skulde aabnes i Christiania den 7de Octbr. Vi have ovenfor feet, at Grundlo
vens Bestemmelser hindrede en tidligere Sammenkaldelse, hvormeget end denne paa
dreves af den svenste Regjering, da den nye Forsamling maatte vcrlges paa en anden
Maade end den Eidsvoldske var bleven valgt. Ved dette Valg viste det sig, at
Selvstcrndighedsideen endnu var den herskende i Landet, da mestendeels de Mend
udkaaredes, som havde vcrret dens ivrigste Forsvarere °) . Da det Rygte var udbredt,
at nogle Fuldmagter skulde indeholde en bestemt Instrux til de udkaarcde Represen
tanter, at rette sin Stemmegivning i Anledning af Sveriges og Norges Forening
ester den vcrlgende Kommunes Forskrift, var der i Bladet Tiden" indftrt et Rai
sonnement om det Upassende i et saadant Forhold, idet den valgte Representant ester
Sagens Natur, og i Medhold af Grundlovens Udtryk, kun havde at folge sin Over
beviisning og votere derefter. Ikke dcstomindre fandt dette Sted ved en enkelt Fuld
magt, idet Velgernes nesten eenstemmige Villie lod mod en Forening med Sverige.
Men denne Protest havde ingen Indflydelse paa Storthingets Beslutning, og blev,
’) Den Misvcer.t, som wdtraf i en stor Deel af Europa 1816 og Itzl7, rammede kitit
partielt Danmark.
’) Forfatteren udvalgtes denne Gang ikke til Representant, fordi en af hans Venttet
i Valgfoisamlingen, der havde stor Indflydelfe, frygtede for, at hans betjendte Tvivl
om Selvstcendighedsvcrrlets Mulighed stulde paafsre ham Uleilighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
