Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storthinget sammentmder. Fuldmagternes Rebision. 525
Fafthed i fin Fremfcerd, og dets Omsorg for at beskytte den Vcrrdighed, som var det
betroet, og formedelst de svenske Kommissairers Humanitet og Onste om venligen at
afgjore enhver opkommen Tvist. — Kronprindsen vedblev fremdeles at bidrage Alt
til en venlig Opgjorelse, og i den Anledning assendtes Oberste Hegermann, der op
holdt sig i det svenske Hovedqvarteer for at ordne det Fornodne med Hensyn til Vaa
benstilstanden, til Christiania for at tolke Statsraadet det venstabelige Sindelag, som
Kronprindsen ncrrede for den norske Nation og dens ncrrvcrrende Regjering.
Under 27de August blev det allerede Statsraadet tilkjendegivet, at General-Felt
marskalk Grev Essen var udncrvnt til Generalgouverneur i Norge; men Statsraadet
tog endnu ingen Notice as dette Valg, der ei kunde erkjendes gyldigt, saalcrnge For
eningen ei var ivcerksat. Den 2den Septbr. indfandt sig i lignende Anledning Gene
rallieutenant Boye, Statssekretair Wirjsn og Generalmajor Bjornstjerna, og over
leverede det norske Etatsraad den svenffe Kronprinds’s til dem udstedte Fuldmagt til
at handle med det norske Statsraad om Gjenstande, vedkommende den fra svensk Side
attraaede Forening mellem begge Niger. Derncest foredrog disse Herrer mundtligen i
Statsraadet Hs. M. Kongen af Sveriges Bnske, at Statsraadet vilde sysselscrtte
fig med at udarbeide de Forandringer i Norges nuvoerende Constitution, som maatte
ansees nodvendige for den af Allerhoistsamme intenderede Forening." Men Stats
raadet svarede dertil, at da det ikke kunde erkjende Foreningen mellem begge Niger
som afgjort, hvilket er en Sag, der ene kan bestemmes af det sammenkaldte Stor
thing, saa kunde det heller ikke afgive sig med at gjore Forslag til Basis for en saa
dan Forening." Ligcledes afslog Statsraadct at gjore nogensomhelst Foranstaltning
til Bekjendtgjsrelse af det Passerede eller til Storthingsvalg i de Distrikter, som vare
besatte af de Svenske, da en svensk Gouverneur der var ansat, og det tilkom det nu
sammenkaldte Storthing at antage eller forkaste de Representanter, som for disse Di
strikter bleve valgte.
Under 21de September meldte Bjornstjerna i Statsraadet, at efterncevnte Mcrnd
vare udncevnte til svenske Kommissauer ved det norske Storthing: Hs. Excellence
Statsraad Baron Rosenblad, Hofkantsler Baron Wetterstedt, Statssekretair
Wirs6n, Statssekretair Grev A. G. Morner og Biskop Rosenstein^), med
Anmodning om at der maatte gjores Anstalt til disses Indqvartering i Byen, og i
den Anledning tilkjendegav Statsraadet Generalmajoren, at det gjennem Politimesteren
vilde foranstalte det Fornodne. Derhos anmodede Bjsrnstjerna om, at den svenske
Konges Kundgjorelse af 3t)te August, hvori de Lester, som af Kronprindsen af
Sverige vare givne den norffc Nation, end videre bekrcrftes, maatte vorde offentligen
bekjendtgjorte. Dertil svarede Statsraadet, at det for sit Vedkommende Intet havde
imod, at Kundgjorclsen indrykkedes i Christiania Intelligentssedler, naar Generalen
derom selv vilde henvende fig til Bladets Udgiver.
Syttende Capitel.
Det overordentlige Storthing samles. Christian Frederik nedlagger Kronen
og forlader Norge.
til at mode ved det overordentlige Storthing udncevnte Representanter msdte
den 7de Octbr. Kl. 9 Formiddag i den Forsamlingssal, hvor Storthinget siden stedse
’) sDe svenske Commissaireis Tal blev 12te Octobei foroget med Foreningens oeldfte
Ven, Statsraad B. B. v. Platens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
