Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Tredie Tidsium. Toogtyvende Capitel.
kunde bestaae med Foreningen. Da stal, siger han, Norges Held kunne forenes
med Sveriges, og den 20de October kunne blive velsignet blandt Norges
Fjelde." — Lader os da, saa slutter han, handle om Norges Sag saaledes, at
det kan bestaae med Folkets Hcrder og Vcerdighed, og at vore Efterkommere ikke stulle
sukke over os, naar de ved Historiens Lys soge de crrvaerdige Hoie og tause Grave,
hvor Norges hcrderlige Slcrgter hvile." — Tidligen fremtraadte Tchultz saaledes som
en varm og heldig Forsvarer as Folkets constitutionelle Rettigheder. I senere Stor
thing lagdes dette Forsvar ofte i hans Haand; han sattes ofte i Spidsen for de
vanskeligste og meest kritiske Undcrsogelser, og aldrig svigtede han den ham viiste Tillid.
Den patriotiske Ild, der stundom luede i glodende Heftighet», dcempedes vel efter
haanden; Alder og Erfaring modificerede hans Anskuelser, men bans varme Iver for
Fedrelandets sande Gavn afkjoledcs aldrig, og han Horte blandt de faa lykkelige Stor
thingsmcrnd, som elskedes af Mange, agtedes as Alle, og miskjen>dtes af Faa. Det
hcendte vel stundom, at Schultz rcrddedes for det Udfald af vigtige Sager, som han
selv havde forberedt, og at hans Glcede var sterre, naar de haardeste Punkter i hans
gjorte Indftilling ikke toges til Folge, end naar de gik igjennem; men han havde
eengang paataget sig at varne om Constitutioncn i alle dens Punkter, og under Pro
velsen selv betragtede han de omhandlede Misligheder med et strengere Vie, end hans
milde og mennestekjcerlige Sind tillod ham, naar han troedc sig befoiet til at folge
dette. I Dagens Foredrag udkastede han ligesom et Provemonster paa sin Stor
thingsfceid, og denne blev han, i en crdlere Stiil jo lcengere han stred frem vaa
Banen, tro indtil Enden.
Sibberns Tale i samme Anledning havde en forsonende og rolig Tcndcnts. Han
horte til den lille Skare, som paa Eidsvold ansaa en Forening med Sverige under
ncrrvcrrende Omstcrndigheder nodvendig, og beskyttet af den Eidsvoldste Grundlov, i
politist Henseende gavnlig. Hans livlige, stydende og raste Foredrag gjorde ham til
en af Thingets fcerdige og gjerne Horte Talere, ligesom dette, forenet med hans For
retningsdygtigbed, oftere hcevede ham paa Presidentstolen paa de folgende Storthing.
Ved sin Tale i Dag var det hans Hensigt at opmuntre Forsamlingen til en rolig
Overveielse af et vansteligt Wmne, og at forebygge gjensidige Missorstaaelser. Han
ansaa det for en ugrundet Forudscetning, at Forstorrelseslyst og Herstesyge var Grunden
til den as Sverige saa heftig attraaede Forening; men kun Sveriges Onste at have
en fredelig Ven og Nabo i Vesten istedetfor en Fiende. Lader os derfor, siger han,
ikke altfor cengsteligen veie Ord og Udtryk; vi bygge da paa Mistillids sig selv for
styrrende Grundvold, og Foreningen vil bringe fcelles Uheld istedetfor Held. ZEngftelig
Frygt og Mistillit» er desuden Nordmandens crdle Charakteer übekjendt, og rober
Mangel paa egen Kraft, og ligesaa vist som den bedste Grundscetning, uden fornoden
Kraft og Villie til at overholde den, vil vcere et Intet, ligesaa vist vil en tilsyne
ladende mindre god Constitution, men bygget paa rigtige Grundscetninger, og med
Kraft og Vcerdighed haandhaevet, sammentagct med Sveriges egen Interesse, vcere
vor Friheds og Eelvftcendigheds fuldkomne Palladium." — Efter ham tog Arendals
Reprcesentant, Doktor A. Moller, Ordet med den Iver, vi oftere have omtalt, og
forfegtede den Mening, at Constitutionen stulde forsvares med Dragekloer."
Da man, efterat Flere havde yttret sig i denne Anledning, strcd til at behandle
den 25de og 26de Z, gjorde Neumann det Forslag: at i Beslutningen angaaende
Forsvar eller Angreb stulde det udtrykkeligen betinges, at Norge aldrig drager ud mod
Danmark i offensiv eller defensiv Krig, naar ikke Norges eget Land af Danmark an
gribes." Men dette Forslag, der indeholdt et venligt Afstedsord til en gammel
Statsftcrnde, kunde cher sin Natur ikke indfores i Grundlovcn, ligesom det ingen
Gjenklang fandt i den ftorre Dccl af Forsamlingens Eind, og Proponenten fandt
sig senere hen befoiet til at tåge det tilbage.
A. Konow fra Bergen, som ved dette Storthing Mede ng paa den ivrigste
Oppositions Side, og modsatte sig baade Foreningen og de foreslagne Modifikationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
