Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underhandlinger om de svensie Tropper i de norske Festninger. 567
Kongen om, at disse Tropper maatte rykke bort, saasnart Eden var astagt Paa de
forskjellige Steder i Landet; at han intet hellere onskede, end strax at lade bemeldte
Tropper gaae bort, men at der endnu var en Mcrngde svcrre Kanoner, samt en heel
Deel Krigsfornodenheder, ja indtil 2 Millioners Vcerdi, Sverige tilhorende, i bemeldte
Fcrstninger, hvilke Ting paa denne Aarets Tid ei kunde vel blive borttransporterede ;
men bestemt kunde han love, at de svenske Garnisoner ganske skulle have forladt Fcest
ningerne den Iste Juli, da, som Kronprindsen formodede, ncrste Storthing skulde
holdes; og at der mod den Tid maaskee neppe vilde vcerc mccr end et Par Kom
pagnier tilbage, da Troppcrne efterhaanden som det bliver muligt stulle trakke bort.
Hs. K. H. Kronprindsen bad Deputationen gjore Ttorthinget opmcerksom paa, at
hans Grund for at beholde Tropperne endnu en Tid i Fcrstningerne ingenlunde kan
vcrre Mistillit» til Nationcn, da bemeldte Tropper ei kunde svare til nogcn Hensigt i
saa Henseende, saasom det Hele kun er 1100 Mand, nemlig 400 Mand paa Frcde
rikstccn og 700 Mand i Frederikstad."
I den Anledning yttrcdc lorgen Aall, som havde vceret Medlem af Deputa
tionen, og loenge havde underholdt sig med Kronprindsen, at dette Kronprindsens
Svar vel ikke kunde synes tilfredsstillende, men da han’tillige havdc yttret, at en
Kommando var af ham bleven betroet en norsk Officier, kunde han maafkce lade sig
bevcrge til at indvilge, at Frederiksteens og Frederikstads Fcestninger sattes under dennes
Kommando, og de svenske Tropper bleve hjemsendte, samt at de svenske Krigsforraad
sattes under denne norske Officiers eller en svenst Commisairs Varetcrgt. Etorthinget
heftede imidlertid sin scerdeles Opmcrrksomhed paa denne Sag, fordi det troede, ikke
at kunne gjore nok for at befri Fcrstningerne fra disse Garnisoner, og saaledcs opsylde
et almindeligt Nationalonffe. — Comiteen gjennemgik saaledes paany Sagen, og
indgav 19de November en fornyet Indstilling, hvori den fremsatte folgcnde Forslag:
Comiteen troer, <— siger den deri —at indsee, at Fcrstningerne Frederitstccn og
Frcdcrikstad, iscrr paa denne Aarets Tid, saare vanskeligen ville kunne ryddiggjorcs og
tilbagelevercs for Februar Maaned 1815. Naar Hs. K. H. for en til ham i den
Anledning paany afscndt Deputation naadigst behager at give den Forsikkring, at tidt
meldte Fcrstninger igjen skulle overleveres til Bescettelse af norske Tropper til oven
ncevnte Tid, holder Eomitcen for, at Etorthinget, saavel paa sine egne som Eommit
tentcrs Vegne, kan ansee Constitutionen cftcrlcvet. Skulde Hs. K. H. ikke kunne
meddele en saadan Forsikkring, vover den at indstille, at den Deputation, som afgaacr
til Stockholm, maatte til Hs. M. Kongen medbringe Storthingcts kraftige Andragende
i denne Nationalsag."
Da dette bifaldtes, blev en ny Deputation sendt til Kronprindsen, og blev strax
indladt til Audience. Den foredrog derpaa for Hs. K. H., at da Grundloven ud
trykkeligen bestemte, at ingen svenske Tropper maatte vcrre stationercde i Norge i
Fredstider, saa ansaa Etorthingct det for sin Pligt at anmode Hs. K. H. om, at
det maatte blive befalet de svenske Tropper at forlade de besatte Fcrftninger snarest
muligt. Tillige yttredcs, at Etorthinget troede, at dette kunde bestemmes til Ud
gangcn af Februar, eftersom Eden til den Tid sikkert kan vcrre aflagt af samtlige
Tropper og Embcdsmcrnd, ligesom de til denne Tid ikke bortforte Magasiner kunde
under svenske Kommissairers Tilsyn indtil Videre forblive i Fcrstningerne, endffjont
de svenffe Tropper forlode samme.
Hs. K. H. bchagede derpaa i meget naadige Udtryk i det Vcesentlige at til,
kjendegive Devutationcn, at Mistro ingenlunde var Aarsag til det Onste at beholde
Fcestningerne til Juli Maaned ; at han for sin Person allende var overbeviist om den
norske Nations Oprigtighed; at Kongen attraaer altio at behandle Norge og Sverige
lige, og at vise, at dct ene Rige er ham ligesaa kjcert som det andet; samt at han
er overbeviist om, at denne Negels Udovelse er den sikkrefte Borgen for Foreningens
Varighed og Held. Men Kronprindsen er for ncervcercndc Tid, saa gjerne han end
vilde det, ei iftand til at opfylde Storthingets Begjcrring uden Kongens Indvilgning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
