Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsrets-Action mod Statsraad Hazthausen. 569
Blandt de Ansogningcr, som i en Adresse skulde forelegges Kongen, var ogsaa
den, at Hs. Majestcrts Medvirkning skulde ansoges til at flasse norske Skibseiere
Erstatning for de norske Skibe og Ladninger, der ester den engelske Regjerings For
anstaltning bleve lagte under Beslag i England, forend Krigen mellem England og
Danmark i Aaret 1,807 udbrod, hvilke Eiendomme senere solgtes, og Vcerdien deraf
deponeredes i Englands Statskasse. Den samme Erstatning skulde soges for de
norske Skibe, som i Aaret 1808 bleve bragte fra portugisiske og spanske Havne til
England, og der solgte. — Ogsaa denne Ansogning blev overleveret af hiin Depu
tation, og Kongen lovede den kraftigste Medvirkning, men uden noget heldigt Udfald.
Sagen har ofte siden paa stere Maader vcrret paany optagen, men den engelske Re
gjering har ikke villet beqvemme sig til denne Erstatning for Fremmede, og har ind
strcrnket sig til at erstatte det Tab, som dens egne Undersaatter paa den Maade have
lidt. Nordmcendene fik ingen Erstatning for disse under Freden tilbageholdte Eien
domme, ligesaalidt som for dem, der vare bortftrte fra et Land, med hvilket Norge
ingen Krig havde
Der var i den Tid megen Tale om Lieutenant Schwarz’s Forviisning fra Norge,
der almindeligen troedeS foranstaltet af den svenske Regjering, der i saa Henseende
ansaaes for at have overskredet sin Myndighet». Men Politimesteren i Christiania
oplyste, at Echwarz’s Afreise var frivillig, ligesom det var naturligt, at han fulgte
Prinds Christian Frederik, hvis Adjutant han var. Paa samme Tid omtrent forlot»
Awtmanden i Laurvig, Lowzow, Riget, og der var i Odelsthinget I^Bl6 Tale om
at kalde Statsminister Anker, Statsraaderne Krohg og Motzftldt, der ansaaes for
ikke at have modsat sig den prcesumerede Forviisningsbeslutning, til Ansvar. Men
det oplystes, at Lowzow havde forladt Landet deels ester sin Konges Befaling, deels
formedelst Chikaner, som vare gjorte ham i Laurvig. Den svenske Regjering havde
vistnok en, i sig selv ugrundet, Mistanke til de danske Embedsmand, som de ftygtede
for vilde lede Folkets Tanker tilbage til den gamle Forbindelse, men den var derhos
— og visseligen ikke mindst i Foreningens Vegyndelse — meget omhyggelig for at
undgaae Alt, hvad der kunde stode Nationen og sigte til at overtrcede den exekutive
Magts Grcendser. De danskfodte Embcdsmcrnd stode derhos scrdvanligen ikke tilbage
for norstfodte i Beviser paa et Norge hengivent Sind; men slige Meningsytringer
vare en Gjenklang af en gammel Nationaluvillie mod vor svenske Nabo og en Mis
tillit» til hans Hensigtcr, og det varede lcrnge inden denne hendode blandt vore Fjelde.
Fra Finants-, Lov- og Vcernepligts-Comiteerne indkom Beretninger om det Umu
lige i at blive fcrrdige til Februar Maaned med deres Indbcrctninger og Indstillinger.
Finantscomiteen yttrcde, at den endnu var langt fra at verre kommen i Besiddelse af
de fornodne Oplysninger; men meente, at den i Midten af Sommeren vilde faae
tilcndcbragt sine Forhandlinger. Lovcomiteen gjorde opmcerksom paa de Hindringer,
som vare lagte for dens Virksomhet» ved nogle af dens Medlemmers Valg til Stor
thinget, fremdeles paa Arbeidets Vanskelighet» og Vidtloftighed, og den gav intet
Haab om at kunne forelcrgge Storthinget noget Forslag til en ny almindelig ssivil
og Kriminal-Lov forend paa andet ordentlige Storthing. Vcernepligtscomiteen ansaa
det aldeles nodvendigt, at dens Forhandlinger og Forslag ikke affordredes den for i
Slutningen af Juni. Disse Indberctninger begnmdcde den for omhandlede Udscrt
telse af nceste Etorthings Modetid. Til Medlemmer af den Deputation, som skulde
afgaae til Stockholm, udncevntes Sorenskriver Ch ri stie somZ Formant», Gaardbruger
Nåes, Sogneprcrst Neumann, Gaardbruger Nordgaard, Sogneprcest Abel, Major Heger
mann og Assessor Hagerup. Da Abel sik Sygdomsforfald, valgtes i hans Sted
EtatSraad Knudzon.
’) Det forekommer Forfatteren, at han har hort tale om» en enkelt Erstatning af sidste Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
