Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Tredie Tidsrum. Sezogtyvende Capitel.
maade at vente, at han vilde blive et frimodigt Medlem af Statsraadet, som hverken
af Frygt eller for Gunst vilde holde Meninger tilbage, som han troede at kunne for
svare, og understotte Foranstaltninger til Fedrelandets Gavn. Saaledes viiste ogsaa
Manden sig i sin Etatsraads-Ferd, og om han ikke altid banede sig Vei til Bifald
og Gunst, nod han dog stedse sin hoie Foresattes Agtelse, og havde den almindelige
Folkemening for sig, at Fedrelandets Sag i hans Haand var vel forvaret. — Heger
mann forblev kun kort i sin Stilling som Statsraad, da han strax ester indlod sig i
en Mgtestabsforbindelse, der bragte ham md paa en ganske ny Virksomhedsbane, som
krcevede hans hele Tid og Opmerksomhed lovrigt Miste Hegermann sig som en
dygtig, kundstabsrig og retsindig Mand, i hvilken Stilling han end sremtiaadte, og
orienterede sig med Lethed i enhver. — Diriks havde yttret sig med megen Varsomhet»
om Fedrelandets Stilling, og bestrcrbte sig for at give ethvert Parties Tilhengere sin
Net. Paa Eidsvold solte han sig krenket ved flere bittre Udladelser mod Danmark
og danske Embedsmend, og havde afholdt sig fra al Deeltagelse i politiske Diskus
sioner, medens hans Lovkundffab, som ovenfor viist, var Constitutions-Comiteen til
stor Veiledning under Grundlovens Udarbeidelse. Det var vistnok denne Lovkundfkab,
som banede ham Vei til en Post, hvortil han havde ftere indvortes end udvortes
Egenffaber. — Treschow havde stedse viist sig som en varm Ven af Prinds Christian
Frederik og en Tilhenger af det System, Prindsen havde valgt; men da den norske
Konge forlod Scenen, vaklede ogsaa Treschows politiske Tro, og under Forhandlin
gerne paa det overordentlige Storthing overbeviiste han sig alt meer og meer om For
eningens Hensigtsmessighed. Grev Wedel var lenge übestemt, hvem han stulde sette
paa sin Forslagsliste som Chef for Ovlysningsvesenet, enten Treschow eller Sverdrup,
hvilken Sidste vistnok havde flere Egenffaber, der i denne Henseende gave ham For
trinet. Men Treschow stod i den hoieste Agtelse som Philosoph og Forfatter, og
Oplysningsvesenet syntes at maatte kunne fremmes under saadanne Hender. Hvad
han var som praktisk Embedsmand i en hoi Stilling, maatte Erfaringen lere").
Derhos ansaaes Sverdrup, der nod den hoieste Agtelse som Professor, som en uund
verlig Stotte for det unge Universitet, da han formedelst sine Kundstaber, sit Fore
drags-Talent, sit alvorlige Vesen og sin verdige Holdning maatte iser vere stikket
til at virke paa den unge Slegt.
Rosenkrantz modtog ikke egentligen nogen Statsraads-Virksomhed, men vedblev
at styre Rigsbankens Anliggender. Endstjont han aabenbart bekjendte sig til den
Mening, som Prinds Christian Frederik havde om Fedrelandets Stilling, og for
svarede den med sin sedvanlige Varme, saa begyndte han dog af flere Aarsager snart
at vakle mellem de gamle og nye politiske Forhold. I Danmark havde han sine
nermeste Frender; hans Broder Nils Rosenkrantz var Statsminister og Chef for de
udcnlandske Anliggender, og igjennem ham indviedes han i de store Ulemper, som
Prindsens Beslutninger forvoldte den danske Regjering. Ester sin Tilbagekomst fra
sit Wrende i Danmark om Foraaret 1814 slappedes derfor hans Iver for Selvsten
dighedens Sag, og han begyndte at nere bange Anelser om Lt uheldigt Udfald.
Han tog derfor liden Dccl i Prindsens store Beslutninger, og endstjont han jevnligen
tilkaldtes i det Raad, hvori Christian Frederik overveiede Statens Anliggender, var
det mere Mandens velfortjente Agtelse end hans Stemmes Vegt, som der beredte
ham nogen Udmerkelse. Da Foreningen var stuttet, tabte han Lysten til en alvorlig
Deeltagelse i Etatsforrctninger, og ved en frivillig Fratredelse udelukte han sig fra
Forretninger, hvis Byrde han neppe, under Tingenes nye Skikkelse og Statsstyrelsens
forandrede Former, var stikket til at bere.
’) Han crgtede nemlig Consul Isaachsens Enke i Chnstiansand Hanna Susanne Chri-
stiane Nid eros. I^lft. hans Levnet i Norsk Forfattei-Lexikon, og iscei i Eidsvolds»
Galleri af P
. B. Hansens
’) viste sig ikke saa udmcerket fra den praktiske Side, som han havde viist sig som
Lcerd. Desuden var han for gammel til at betmde en ny Bane. V.^l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
